En myte bliver ikke sand blot fordi den gentages i en uendelighed. Det skulle man ellers tro mange socialdemokrater og SF’ere var overbeviste om, sådan som de forsøger at løbe fra deres eget vælgerbedrag ved at pege fingre af de stadig større dele af centrumvenstrefløjen, som siger fra.
Det var selve kernen, da SF sprængte i småstykker og måtte forlade regeringen, og i et længere indlæg i Politiken i går, mandag, blev den misforståede tese igen-igen fremlagt af socialdemokraten (i hvert fald i skrivende stund) Mattias Tesfaye, hvor overskriften sammenfatter pointen: ’I Danmark har vi to partier, der sidder med armene over kors: Enhedslisten og Dansk Folkeparti’.




























