Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Krise. Den økonomiske krise i Grækenland skabte mange frustrationer, som her på billedet.
Foto: DG TS BJ**LON**/AP (arkiv)

Krise. Den økonomiske krise i Grækenland skabte mange frustrationer, som her på billedet.

Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er den europæiske selvmordsepidemi blandt krisens ofre nået til Danmark?

Pressens tavshed efter selvildspåsættelse i Brøndby er larmende

Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Særligt i Sydeuropa, hvor den økonomiske krise virkelig har ramt hårdt, har fænomenet været velkendt i årevis. I de perioder hvor det topper, er det dagligdag i Italien, Grækenland, Bulgarien, Spanien og andre steder, at døde mennesker, bogstaveligt talt, skal skrabes op efter at have taget springet fra et højhus, en bro eller at have sat ild til sig selv.

Det er ikke meget vi ved om sidste uges hændelse foran Brøndby Rådhus, men det vi ved, er rigeligt til at være bekymrede og insistere på svar. Vi ved at der er tale om en 40-årig mand, som – lyder det i en meget kort pressemeddelelse fra politiet – ’efter henvendelse på Rådhuset overhældte sig med brandbar væske og satte ild til sig selv’. Han erklæres godt en time senere død på Rigshospitalets traumecenter.

Hvem var han, hvilken besked havde han netop modtaget på Rådhuset og hvad gør det ved mennesker, at maskerne i vores sociale sikkerhedsnet bliver stadig større og større?

Høje selvmordsrater blandt socialt udsatte, også i Danmark, er almindelig kendt, men den selvmordsbølge, som har hærget andre steder i Europa afviger på et centralt punkt: Der er ofte tale om såkaldt almindelige mennesker, der ikke har været vant til ledighed og som ikke tidligere har været i forbindelse med det sociale system.

I England rejste historien om Vicky Harrison for et par år siden en debat om ’den tabte generation’ og den økonomiske krises menneskelige omkostninger. Baggrunden var at den 21-årige kvinde med topkarakterer og usædvanlige gode papirer, knækkede efter at have søgt over 200 jobs, og modtaget ligeså mange afslag. Hun begik selvmord og fra det brev hun efterlod til sin kæreste og forældre ved vi også hvorfor.

DOKUMENTATIONJob seeker, 21, with 3 A-levels and 10 GCSEs, kills herself after she was rejected for 200 jobs (eksternt link)

I løbet af foråret og sommeren 2013 oplevede EU-landet Bulgarien en sand bølge af selvildspåsættelser, som konsekvens af krise og arbejdsløshed, hvilket bl.a. resulterede i landsdækkende kampagner, som skulle dæmme op for den epidemi, der på få måneder kostede ni mennesker livet.

Billedet er det samme i mange andre EU-lande. I Grækenland er selvmordsraten under krisen steget således med 26 procent.

DOKUMENTATIONSuicides up 26% in economic crisis-hit Greece (eksternt link)

Også lande som Italien, Spanien og Frankrig har oplevet en voldsom stigning i kriserelaterede selvmord.

Selvom både tallene og metoderne varierer fra land til land, så lader det til at én ting går igen: Der er ofte tale om unge mennesker og/eller relativt almindelige borgere, der føler sig ydmygede og magtesløse, fordi de ikke kan forsørge dem selv eller deres familie.

I Danmark er skruen gennem de seneste år blevet strammet mærkbart på det sociale område. Vi hører til blandt de lande i Europa, hvor uligheden stiger kraftigst og hvor stadig flere ender i den nederste socialgruppe, enten helt uden hjælp eller på et absolut eksistensminimum. Det er en udvikling, som naturligvis har sin pris.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den danske selvmordsrate er, efter at have været faldende i årtier, igen stigende og vi ved at eksperter på området udtrykker bekymring over den trend og kæder den sammen med den økonomiske krise.

DOKUMENTATIONEksperter bekymrede over flere selvmord (eksternt link)

Vi kender ikke de præcise omstændigheder i forbindelse med selvildspåsættelsen i Brøndby, men det er netop det, der er problemet. Det er ikke acceptabelt, at vi mere end en uge efter hændelsen stadig ingen svar har på selv de mest elementære spørgsmål. At tage sit eget liv, er simpelthen den ultimative protest; det mindste vi kan gøre er, at tage den slags nødråb alvorligt, inden det, som mange andre steder i Europa, udvikler sig til en epidemi.

Afslutningsvist: Det forlyder at omkring 30 medarbejdere på Brøndby Rådhus måtte have akut psykologhjælp ovenpå hændelsen i sidste uge. Lad mig understrege at den ovenstående kritik ikke er møntet på dem, eller de mange engagerede folk, der arbejder rundt omkring på kommunalt niveau.

Problemets rod skal findes længere oppe i det politiske system, hvor en SR (og indtil for ikke så længe siden, SF)–regering lader de svageste betale for krisen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden