Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Dennis Nørmark

Fri mig for Trykkefrihedsselskabets terrorteater på Bornholm

Terroristernes mest aggressive modpol påstår, at vi er i krig. Hvis vi andre ikke kan se det, iscenesætter de den selv.

Dennis Nørmark

I sin bog ’Terror in the Mind of God’ forfølger den amerikanske sociologiprofessor Marc Juergensmeyer et interessant projekt: Er der grundlæggende fællestræk i kristne, muslimer, sikher eller endog sekteriske gruppers opfattelse af terrorens mål, form og navnlig symbolik?

Efter grundige studier er hans konklusion, at særlig én forestilling er fremherskende hos alle: Man befinder sig i en krig. Dette bliver fremhævet i alle interviews og findes i adskillige af terroristernes egne noter og tekster – fra Osama bin Ladens taler til Anders Behring Breiviks manifest.

Ifølge Juergensmeyer er denne krig en slags »kosmisk krig« med religiøse over- og undertoner, der leder frem til det endelige slag imellem godt og ondt. Problemet er blot, at langt størstedelen af menneskeheden (og særligt Vesten) ikke forstår, at de befinder sig i denne krig.

Ifølge Juergensmyer er selve terrorhandlingen en påmindelse om krigen, for med terrorens blod, død og ødelæggelse iscenesætter terroristen sit verdensbillede som dødsteater. Helst for så mange snurrende kameraer som muligt. Det er vigtigt med et publikum til denne »generalprøve på dommedag«.

Hvis Vesten ikke kan se, at der er en krig i gang, iscenesætter vi den bare selv. Det er intet tilfælde, at Geert Wilders under sit seneste besøg i USA velvilligt poserede blandt kampklædte betjente.

Det interessante er, at også terrorismens mest svorne fjender i stor stil benytter sig af denne krigsretorik, hvilket især er interessant i lyset af Trykkefrihedsselskabets invitation af Geert Wilders til årets Folkemøde. I bøger med sigende titler som ’I krigens hus’ og endnu stærkere ’1400 års krigen’ har folk som Mogens Camre, Lars Hedegaard og Helle Merete Brix længe talt for, at der vitterlig er en erobringskrig i gang. Vendt imod Vesten.

I Camres og Hedegaards seneste opus står der, at »Vi befinder os midt i en krig, som er blevet os pånødet, og som vore ledere ikke har bemærket, og fjenden står i landet«.

På Dansk Folkepartis årsmøde i 2001 sagde Camre, at »den islamiske fundamentalisme har erklæret Vesten krig, og vi har intet forsvar, hvis vi ikke finder og eliminerer fjenden midt iblandt os, uanset hvilken hudfarve han har«.

Den samme retorik besvares naturligvis beredvilligt af ’fjenden’, når yderliggående muslimer som Grimhøj-moskeens imam, Oussama El-Saadi, fortsætter ’oprustningen’ ved at erklære, at den vestlige verden vitterlig er »i krig med den muslimske verden«.

Opfattelsen af, at der allerede pågår en ’lavintensiv krig’, bekræftes således af begge parter i konflikten. Terroristen skaber den symbolske underlægning igennem terrorhandlingen, og i disse dage er Trykkefrihedsselskabet ved at iscenesætte deres egen symbolske ’terror’ igennem Geert Wilders’ besøg på Folkemødet.

For når politiet går kampklædt rundt i Allinges gader, når helikopteren snurrer rundt over teltene og bombehundene sniffer til de besøgendes lidt for store kufferter, får vi alle en rolle som på én gang rekvisitter og tilskuere til Trykkefrihedsselskabets verdensbillede.

Hvis Vesten ikke kan se, at der er en krig i gang, iscenesætter vi den bare selv. Det er intet tilfælde, at Geert Wilders under sit seneste besøg i USA velvilligt poserede blandt kampklædte betjente.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Katrine Winkel Holm personificerede logikken i DR’s Deadline, da hun karakteriserede Folkemødet som et sted, hvor man kunne have det »hyggeligt, drikke fadbamser og fortrænge virkeligheden«, hvorved vi faktisk »har kapituleret«.

For Winkel Holms opfattelse af »virkeligheden« er en anden. Den ligner i forbløffende grad de religiøse terroristers og skal nu iscenesættes foran de naive »kapitulerende« fadølsdrikkende masser, så de fatter, at det her er alvor.

Men både terroristerne og deres mest aggressive modpol har fat i den gale ende. Der er ingen krig, terrortruslen er overdrevet, og ingen står på kanten til udslettelse.

Det er naturligvis fuldstændig i orden at invitere Geert Wilders, men det er vigtigt at forstå, at invitationen også har til formål at iscenesætte en lille gruppe antimuslimske debattørers verdensbillede og dermed skabe deres egen selvopfyldende profeti med os andre som publikum.

Når jeg kritiserer Trykkefrihedsselskabets invitation, er det, fordi jeg ikke gider være statist i deres generalprøve på dommedag. Gider du?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce