Til folkeafstemningen om retsforbeholdet vil jeg gøre noget, jeg altid har lovet mig selv, at jeg aldrig ville gøre. Jeg afleverer en proteststemme. Jeg stemmer nej i et forsøg på at sende et signal til Folketingets politikere. Det er forkert, for sådan skal man ikke bruge en folkeafstemning. Jeg vil gerne forklare hvorfor.
Jeg har ellers altid været enig med nyligt afdøde Niels Højlund, som til det sidste bekæmpede folkeafstemninger, fordi de netop altid blev brugt til at sætte en kile ned imellem politikere og folket. I sin bog om ’Det evindelige forbehold’ fra 2000 skrev han om folkeafstemninger, at de »er et system for dem, der af mange forskellige grunde har behov for at få læsset frustrationer og vrede og magtesløshed af i det, som efter sagens natur næsten altid må blive et nej, og som med dette nej siger et tak for sidst til virkelige eller indbildte autoriteter«.
