For næsten fem år siden kaldte jeg i en klumme i denne avis Helle Thorning-Schmidt for rigets bedste statsminister i årtier. I disse uger arbejder førnævnte eksstatsminister hårdt for sit eftermæle, samtidig med at Socialdemokratiet prøver på at glemme, at hun nogensinde var der. Hvor god var hun så?
Ud fra den økonomiske tankegang, der dominerer embedsværkets logik, og som dybest set handler om at køre landet som en velsmurt maskine og i tide skrue op og ned for søde sager og op for kartofler og reformer, var Helle Thorning-Schmidt en fantastisk teknokratminister, der pralede med, at hun var gået ’reformamok’, og tilsyneladende var fuldstændig ligeglad med, hvor upopulær hun blev i befolkningen.




























