Foto: JENS DRESLING
Jakob Engel-Schmidt

Bo Lidegaard skylder teleselskabet 3 en undskyldning

Det er pinligt, at Politikens højt besungne journalistiske principper kun gælder i hviskende format, når avisen tager fejl

Jakob Engel-Schmidt

Forargelsen var ikke til at tage fejl af den 19. januar om aftenen, hvor Politiken bragte historien om, at ”En million danskeres teleselskab bruger skattely”.

Selvom selskabet over de seneste 5 år har tjent kr. 1,5 milliarder har statskassen stadig den første krone til gode, måtte læserne forstå på artiklen. Afsløringen skabte stor opmærksomhed og tiltrak sig fra morgenstunden skarpe politiske reaktioner fra flere forargede politikere.

Få timer senere befandt 3 sig i en regulær kugleregn, hvor selskabet blev kritiseret ned under gulvbrædderne på de sociale medier, og kunder opsagde deres aftaler på stribe.

Danske medier gør et fremragende arbejde udi at kontrollere magthavere og erhvervsliv og råbe vagt i gevær, når førnævnte bryder med lovens principper eller kommer på kant af alment accepteret opførsel.

Derfor havde der også kun været god grund til at rose Politikens dybdeborende journalistik og afsløringer af hemmelige skatteaftaler i Luxembourg, hvis det havde været hele historien.

Desværre lykkedes det ikke avisen at udbore hele sandheden og præsentere læseren for alle relevante fakta i sagen. Tværtimod overså Politikens journalister og redaktører det fuldstændig afgørende forhold, at teleselskabet 3 aldrig har tjent penge i Danmark.

Ved at foretage milliarddyre investeringer i telekommunikativ infrastruktur har selskabet i begyndelsen af 2015 ikke endnu haft et samlet overskud. Dansk skattelovgivning er heldigvis indrettet så fair, at ingen skal betale skat, før de har et overskud at betale skat af.

Princippet er hverken nyt eller kompliceret. Tilmed er forholdet langtfra en hemmelighed på landets førende erhvervsredaktioner og i oplyste journalistkredse. Læserne af Politikens onlineavis blev først langt senere gjort opmærksomme på fejlen, mens de forargede læsere af den trykte avis skulle helt om på side 14 før sagens korrekte sammenhæng blev præsenteret.

Da det endelig lykkedes direktøren fra 3 at få budskabet kommunikeret var skaden sket. Enhver dansk medieforbruger var efterladt med et uudsletteligt indtryk af, at 3 med en ultimativ blanding af skattespekulation og kynisme årligt snyder statskassen for millioner.

Danmarks Radio har efterfølgende undskyldt sagte, mens Politiken hårdt presset af virkeligheden har gjort noget for at rette op på fejlen. Avisen egen læserredaktør offentliggjorde 1. februar et interessant indlæg, hvor den manglende forklaring på skattespørgsmålet i forsideartiklen blev taget under kritisk behandling. Samtidig har chefredaktør Anne Mette Svane i programmet Presselogen på

TV2 beklaget manglen på vital information i forsideartiklen.

Jeg er sjældent enig i Politikens lederkollegiums opfattelse af verdens gang, men har dyb respekt for avisens publicistiske principper og journalistiske kvalitet. Derfor er jeg også ekstra skuffet over den manglende selvindsigt, avisen udviser overfor en kolossal fejltagelse.

Politikens historie har utvivlsomt været dyr for 3. Forsideartiklen spredte sig som en steppebrand til at andre medier og udløste populært sagt en ’shitstorm’, hvor 3 på få timer blev lagt ned af kritik.

Avisen har rigtig nok beklaget. Men en læserredaktørartikel og en undskyldning på TV2 News slår ingenlunde til for at rette op på skaderne.

Derfor skylder på Bo Lidegaard en rungende undskyldning. Ikke gemt væk. Men så øredøvende, at ingen er i tvivl om, at selskabet 3 ikke har snydt, som den oprindelige historie på forsiden gav indtryk af.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Min tillid til chefredaktør Bo Lidegaard svækkes tilsvarende at af lederkollegiets underskud på kontoen for selvindsigt. Som mangeårig topembedsmand med verdensbred berøringsflade, er Bo Lidegaard naturligvis fuldt ud bevist om avisens indflydelse på mediebilledet og landets forbrugere. De hidtidige beklagelser står ikke på niveau med kritikken, hvorfor den almindelige retfærdighedssans – også på Rådhuspladsen – bør være krænket.

Samtidig er det i Politikens klare egeninteresse at gøre rent bord med en undskyldning, som ikke er til at tage fejl af. Læserne får nemlig særdeles svært ved at finde næste eksposé troværdig, hvis avisen ikke undskylder sine fejltagelser – også selvom en del af ansvaret for skaden på 3 helt naturligt tilfalder skaren af journalister, der uden tankevirksomhed videreformidlede historien uden at kontrollere fakta.

Hvorfor Bo Lidegaard derfor endnu ikke har mandet sig op og offentligt undskyldt på avisens forside, er mig en uløselig gåde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce