Statsreligion. Ved ensartet statsstøtte til religioner vil flere borgere have bedre mulighed for at leve på en måde, som er foreneligt med noget af det vigtigste i mange menneskers liv – nemlig deres religion og kultur, skriver Thomas Søbirk.
Foto: Ditte Valente (arkiv)

Statsreligion. Ved ensartet statsstøtte til religioner vil flere borgere have bedre mulighed for at leve på en måde, som er foreneligt med noget af det vigtigste i mange menneskers liv – nemlig deres religion og kultur, skriver Thomas Søbirk.

Filosofferne

Filosof: Muslimer og buddhister bør også få støtte af staten

Folkekirkens særstatus krænker idealet om lige muligheder for et godt liv.

Filosofferne

Om du er ateist, buddhist; kristen, muslim eller satanist - ja, så er der religions- og trosfrihed i Danmark.

Du må derfor selv bestemme, hvad du ønsker at tro på, og du må gerne praktisere din religion - bare det sker inden for lovens rammer.

Som satanist må du eksempelvis ikke ofre en jomfru, hver gang der er fuldmåne, og ingen må udføre seksuelle krænkelser mod andre, heller ikke under henvisning til at krænkeren er overbevist om, at han er udvalgt af Gud til at befrugte sin menighed.

Så vidt, så godt. Men vi har ikke religionslighed i Danmark, og det er ikke så godt.

Religion betyder meget for mange menneskers livskvalitet. Så en lige adgang til at dyrke sin religion kan være lige så vigtig for vores livskvalitet som lige adgang til andre goder i vores samfund såsom ytringsfrihed og uddannelse.

Jeg vil kort beskrive det trivielle forhold, at folkekirken har særstatus i Danmark. Herefter vil jeg demonstrere svagheden ved de argumenter som for eksempel Bo Lidegaard og Dansk Folkeparti har ventileret i deres forsvar for, at folkekirken bør have særstatus.

Jeg vil konkludere, at hvis vi, i modstrid med al fornuft, accepterer Bo Lidegaards og DF’s argumenter, bør vi – i modsætning til hvad de selv konkluderer - knytte alle trosretninger tættere til staten og ikke give særstatus til en trosretning.

LÆS MERE

Religionsuligheden mellem folkekirken og andre trosretninger kommer til syne på forskellig vis. En del af de bevillinger, som understøtter folkekirkens virke (for eksempel finansiering af de teologiske fakulteter), bliver ikke betalt af kirkeskatten, men af skatter, som berører alle borgere.

Ateister, jøder, katolikker og muslimer er altså tvunget til at betaler til en religion, som de ikke tror på.

I folkeskolen bliver der primært undervist i kristendomskundskab. Og kristendommen bliver eksponeret i radio og på tv i et omfang, som ikke står mål med det forhold, at cirka 21 procent af danskerne ikke er medlem af kirken, og at blot cirka 2 procent af befolkningen går i kirke ugentligt.

Men hvorfor acceptere denne særstatus?

Der er især tre centrale argumenter i debatten for at bevare folkekirkens særstatus i Danmark.

Der er gode argumenter for at skabe religionslighed ved at knytte alle religioner til staten

For det første er der kulturargumentet: Staten bør støtte folkekirken, da folkekirken er med til at sikre vores kristne kulturarv, som indeholder nogle vigtige værdier som national identitet, demokrati og hensyn til de svageste i samfundet.

Dansk Folkepartis arbejdsprogram er et eksempel på denne argumentation.

Det er indlysende, at man skal værne om det, som er værdifuldt. Men folkekirken og dens værdier er næppe så skrøbelige, at de vil blive udhulet, hvis staten undlod at give folkekirken særstatus.

Se bare på Sverige og USA, hvor stat og kirke er adskilt. I disse lande trives varianter af kristendommen i en sand mangfoldighed, og værdier som ytringsfrihed og demokrati er centrale værdier i disse samfund.

Desuden er det næppe rigtigt, at de værdier, som bliver nævnt som en del af den kristne kulturarv, kun er en del af den kristne kulturarv.

Ideer om demokrati og ytringsfrihed blev udtænkt af græske filosoffer, længe før kristendommen kom til verden.

Disse værdier er i historiens løb ofte blevet bekæmpet af kristendommen. Det er ikke så få videnskabsfolk og anderledes tænkende, der bogstaveligt talt er blevet brændt på kristendommens bål.

Det andet argument er argumentet om sammenhængskraft: Staten bør støtte folkekirken, da folkekirken sikrer sammenhængskraft i samfundet.

Bo Lidegaard mener for eksempel, at en adskillelse af stat og kirke vil svække bevidstheden om, at vi er forankret i vores fælles historie, og at denne historie »udgør selve det kit, der gør os til en nation og til et folk«.

Men det er jo et åbent spørgsmål, om folkekirken faktisk skaber sammenhængskraft i det danske samfund. For mange mennesker er det jo ikke nødvendigvis kristendommen, men i stedet vores sprog, historie, kultur, politik, sport og kunst, der er de vigtigste faktorer for sammenhængskraft og national identitet.

Ideer om demokrati og ytringsfrihed blev udtænkt af græske filosoffer, længe før kristendommen kom til verden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden er det meget tænkeligt, at en større religionslighed mellem de forskellige trosretninger vil skabe en større sammenhængskraft blandt danskerne - i stedet for den nuværende situation, hvor cirka 20 procent af befolkningen føler sig kulturalt og økonomisk marginaliseret i forhold til folkekirken.

Det tredje argument er radikaliseringsargumentet: Staten bør støtte folkekirken, for ellers vil kristendommen blive radikaliseret og politiseret. Bo Lidegaard er også repræsentant for dette synspunkt.

Men at kirken vil blive radikaliseret, hvis den mister sin tilknytning til staten, er udtryk for ren spekulation. Prøv at vende blikket mod Sverige. Her er antallet af medlemmer faldet fra cirka 80 procent til omkring 60 procent af befolkningen, efter at kirke og stat blev adskilt i 2000.

Men intet tyder på, at kristne er blevet radikaliseret i Sverige på en måde, så det er politisk problematisk.

LÆS MERE

Den store udfordring for de tre argumenter er, at fortalerne i deres iver for at betone det vigtige ved en statstilknytning samtidigt underminerer synspunktet, at folkekirken skal have særstatus.

For selv hvis vi antager, at de tre argumenter er plausible, og at man ved at give statsstøtte til en folkekirken er med til at sikre kulturarven, sikre sammenhængskraft og forhindre moralsk problematisk radikalisering i Danmark, så har vi dermed fået serveret gode grunde til at yde statsstøtte til alle de religioner, der er repræsenteret i Danmark.

Selvfølgelig medmindre man kan bevise, at man ikke sikrer kulturarv, sammenhængskraft og modvirker radikalisering, hvis staten støtter andre religioner end kristendommen.

Men det kan ikke passe, at det kun er folkekirken, der for eksempel ikke kan blive politisk radikaliseret.

Hvis vi ønsker religionslighed, behøver vi ikke at adskille stat og kirke. Jeg mener, at der er gode argumenter for at skabe religionslighed ved at knytte alle religioner til staten.

Det vil bevirke, at især minoritetsgrupper vil have større mulighed for at dyrke deres religion, end det er tilfældet i dagens Danmark.

Ved ensartet statsstøtte vil flere borgere have bedre mulighed for at leve på en måde, som er foreneligt med noget af det vigtigste i mange menneskers liv – nemlig deres religion og kultur.

Hvis vi adskiller stat og kirke, vil vi selvfølgelig have religionsfrihed i en forstand. Men i en anden forstand vil der stadigvæk være ulighed, da majoriteten vil have klare fordele i forhold til at praktisere sin religion, fordi de er så mange og på grund af mange århundredes massiv statslig støtte og særbehandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er næppe et problem, at mit forslag vil gøre fundamentalister indebrændte

En mere ligelig støtte, for eksempel ved at åbne op for at kirkeskatten kunne differentieres i forhold til ens trosretning, kunne gøre det lettere for alle at leve i overensstemmelse deres overbevisning.

Dog ikke for de (kristne eller muslimske) fundamentalister, som mener, at deres tro altid er meget bedre end andres tro, og at den derfor bør støttes af alle andre mennesker, uanset hvilken tro de måtte have.

Men hvis du er enig med mig i, at religionslighed er bedre end religiøs fundamentalisme, er det næppe et problem, at mit forslag vil gøre fundamentalister indebrændte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden