En sag om racediskrimination sidste år påkaldte sig stor opmærksomhed i de amerikanske medier. På en flyvning med Delta Airlines fik en passager et alvorligt ildebefindende, og flybesætningen spurgte derfor, om der var en læge til stede blandt passagerne. En ung, sort, amerikansk kvinde – Tamika Cross – tilbød at hjælpe, men flybesætningen afviste hende med følgende bemærkning:
Men Tamika Cross var læge! Og det var langt fra første gang, Tamika Cross var blevet behandlet med mistro, når hun tilbød sin lægelige assistance, og hun beskyldte Delta Airlines for diskrimination.
Til forsvar for Delta Airlines vil mange formentligt pege på, at kun 2 procent af amerikanske læger er sorte kvinder. Man kunne derfor hævde, at det var helt rationelt, at flybesætningen antog, at den passager, de havde brug for hjælp fra, ikke ville være en sort kvinde, men nok snarere f.eks. en midaldrende hvid mand. Selv om man i bagklogskabens klare lys kan se, at flybesætningen traf den forkerte beslutning, så kan man ikke bebrejde dem, at de i en situation, hvor der står liv på spil, antager, at det er bedre at afvise Tamika Cross og i stedet finde en anden passager — en passager, hvor det i kraft af vedkommendes køn og race er mere sandsynligt, at vedkommende faktisk er læge.
Filosof: Hvorfor forbyder vi kønsopdeling, når vi tillader nøgenbadning?Nogen vil måske tilføje, at det er udtryk for kritisabel politisk korrekthed, når man anklager flybesætningen for racisme og sexisme. Skulle de måske handle irrationelt ved at se bort fra deres statistiske viden om amerikanske lægers demografi i deres forsøg på at redde liv?
Problemet er imidlertid ikke så simpelt. Det er der to grunde til. Den første grund er, at flybesætningen faktisk ikke handlede rationelt, da de afviste Tamika Cross. For den relevante sandsynlighed i situationen er ikke sandsynligheden for, at Tamika Cross er læge, givet at hun er sort kvinde – en sandsynlighed der er betydeligt lavere end 2 procent.
Den relevante sandsynlighed er sandsynligheden for, at hun er læge, givet hun er sort kvinde, OG at hun i den pågældende situation siger, at hun er læge. Den sandsynlighed er formentlig særdeles høj. Med mindre man er patologisk lystløgner – de findes, men er trods alt uhyre sjældne – så foregiver man ikke at være læge i en nødsituation. Flybesætningen havde med andre ord anden relevant information end information om køn og race. Når flybesætningen på irrationel vis stirrede sig blinde på Tamika Cross’ køn og race, så var det måske udtryk for en form for kritisabel modvilje mod at tro, at en person som Tamika Cross kunne være læge.
Den anden grund til, at tingene er mere komplicerede end overdreven politisk korrekthed, er, at flybesætningen behandlede Tamika Cross på en måde, som hun med god grund oplevede som stærkt krænkende. Hun kunne have været en eminent doktor, have reddet utallige flypassagerer i tilsvarende situationer og alligevel blev hun set blot som en funktion af sit køn og sin race. Og oplevelsen var ikke enestående.
Dertil kommer, at Tamika Cross lever i et samfund, hvor hun i rigtig mange andre sammenhænge vil opleve at blive vurderet negativt som følge af kedelige statistiske kendsgerninger om sorte kvinders uddannelsesniveau, arbejdsløshedsprocent, indtægt, familiestatus etc. Det er formentligt svært for hvide mænd som undertegnede at sætte sig ind i, hvordan det opleves. Men måske man har fået en smagsprøve på det, hvis man i diskussioner om køn eller race har oplevet, at ens synspunkter er blevet affærdiget med bemærkningen »Det siger du bare, fordi du er hvid mand«!
Man skal så bare forestille sig, at man i rigtigt mange andre situationer ikke bliver taget alvorligt eller vurderet negativt, fordi man kan reduceres til en funktion af at være en hvid mand.
Lad dog kvinderne selv bestemme, om de vil gå med tørklæde eller blotte brysterDelta Airlines behandling af Tamika Cross havde karakter af krænkende, irrationel profilering. Men interessant nok gør sagen os også opmærksom på, at ikke alle former for profilering er kritisable. Forestil dig, at alle passagererne i Delta Airlines-flyet sidder i hver sin aflåste passagerkabine. Kabinepersonalet videoovervåger alle passagererne og kan dels derfor konstatere, at en af passagererne udvikler et ildebefindende, dels se passagerernes køn, race og alder.
Der er brug for en doktor hurtigst muligt. Højtaleranlægget er i stykker, og på grund af et problem med låsesystemet kan kabinerne kun låses op en ad gangen og kun med 30 sekunders mellemrum. Den eneste måde at finde ud af, om der er en læge blandt passagererne, er derfor at åbne kabinerne en efter en og spørge de pågældende passagerer, om de er læger.
Men det tager tid at åbne alle 200 kabiner – lidt over halvanden time – så det er vigtigt at starte med de kabiner, hvor der er størst chance for at finde en læge. Passagererne vil ikke vide, hvis kabiner er blevet åbnet hvornår. Det ville være helt acceptabel profilering at åbne de kabiner, hvori der sidder børn sidst. Og det ville af samme grund også være helt acceptabel profilering at åbne kabiner, hvori der sidder midaldrende hvide mænd, før kabiner hvori der sidder unge sorte kvinder.
Bemærk at mit tænkte eksempel adskiller sig fra Tamika Cross-sagen på to afgørende måder: Flybesætningen har kun informationer om køn og race at gå efter i jagten på en læge, og flybesætningen handler ikke på en måde, der er krænkende – i det mindste ikke på samme direkte måde som i Tamika Cross-sagen. Sagen er derfor også interessant, fordi den belyser, under hvilke omstændigheder profilering er moralsk acceptabel.
fortsæt med at læse
