Attentaterne i København mod debatmødet om ytringsfrihed og mod synagogen rejser, lige som angrebet på Charlie Hebdo, mange spørgemål. Et af de mest påtrængende er, om terroren virker – opnår terroristerne deres mål?
Attentaterne er terror, fordi målet – efter alt at dømme; vi kan jo ikke spørge den dræbte attentatmand om hans motiv – ikke bare var at dræbe bestemte personer, f.eks. Lars Vilks. Attentatet skulle sandsynligvis ikke alene dræbe en person, der i attentatmandens øjne havde forhånet profeten, men skulle også sætte en skræk i livet på alle andre. For dermed at få dem til ikke at gøre noget tilsvarende. I så fald var det virkelige formål at påvirke andre. Midlet hertil var at angribe de pågældende enkeltpersoner og dermed sætte skræk i livet på andre.
