Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Sune Lægaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støjbergs asylstramning opnår næppe sine erklærede mål

Asylansøgere bliver fattigere, men ikke nævneværdigt færre.

Sune Lægaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valgkampen vendte for blå blok, da Venstre smed udlændingekortet og gjorde socialdemokraterne ansvarlige for flygtningestrømmene fra Syrien. Den nye regering omfatter i overensstemmelse hermed et Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium med Inger Støjberg i spidsen. Ministeriet er en genoplivning af VK-regeringens Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Den nye udlændinge- og integrationsministers første opgave var at indfri Lars Løkkes valgløfte om en »straksopstramning« på flygtningeområdet med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Aftalen indfører en ny integrationsydelse på SU-niveau for såkaldt »nytilkomne«, der skal tjene to formål: Den skal gøre det »mindre attraktivt at komme til Danmark« og »mere attraktivt at arbejde og bidrage til det danske samfund«.

Nu er enhedstankegangen genopstået fra de døde, både i form af asylstramninger og ministeriet bag

Aftalen udtrykker essensen i hvad man kan kalde enhedstankegangen bag det genopstandne ministerium: At udlændinge-, flygtninge- og integrationspolitik er tre sider af samme sag. Tanken er, at integration kun er et problem på grund af indvandring, og at integrationspolitikken er et centralt politisk redskab til at påvirke indvandringen, f.eks. ved regulering af vilkårene for asylansøgere. Omvendt er succesfuld integration afhængig af en begrænsning af det, der under Anders Fogh hed »tilstrømningen«, f.eks. ved tilknytningskrav og 24-års reglen.

Helle Thornings regering forkastede i 2011 denne tankegang. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration blev splittet op; integrationen blev lagt under Socialministeriet, opholdstilladelser under Justitsministeriet osv. Men nu er enhedstankegangen genopstået fra de døde, både i form af asylstramninger og ministeriet bag. Begge gengangere værd at studere nærmere.

Der er mange forklaringer på, hvorfor regeringen strammer asylreglerne. Det udtrykker en holdning til udlændingepolitik, som vandt valgkampen; Venstre kan med en hurtig aftale vise handlekraft og indfrielse af afgivne valgløfter; Dansk Folkeparti imødekommes; opstramningen medfører besparelser, som regeringen har brug for andesteds.

Der er derfor grund til at tro, at stramningerne vil gøre asylansøgere fattigere, men ikke vil påvirke antallet nævneværdigt

Alligevel er det ikke sikkert at stramningerne er velbegrundede. De er begrundet ud fra en antagelse om, at vi med den ny integrationsydelse med ministerens ord »får styr på asyltilstrømningen til Danmark«, fordi den gør det »mindre attraktivt at søge til Danmark«. Men denne begrundelse forudsætter, at det udelukkende eller primært er de økonomiske ydelser under asylperioden, der afgør, hvor flygtningestrømmene søger hen. Men det er formentlig forkert.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Strømmene bestemmes dels af de 'push faktorer', der sender flygtningene afsted, især krigen i Syrien. Aftalen ændrer intet her. Derudover er der alle mulige andre 'pull faktorer', herunder allerede eksisterende netværk og familieforbindelser, sandsynligheden for at få tildelt asyl, samt hvilken slags samfund flygtningene kan leve i efter tildeling af asyl. Lavere integrationsydelse påvirker ikke nogen af disse faktorer. Selv hvis de økonomiske ydelser under asylperioden spiller en rolle, er den meget mindre end disse andre faktorer. Der er derfor grund til at tro, at stramningerne vil gøre asylansøgere fattigere, men ikke vil påvirke antallet nævneværdigt. Så stramningerne vil næppe opnå deres erklærede mål.

Stramningerne er udtryk for den nævnte enhedstankegang, hvor antallet af asylansøgere søges styret med integrationspolitiske midler. Ud over at dette som sagt næppe indfrier det flygtningepolitiske mål, er det desuden kontraproduktivt i forhold til integrationsmålsætninger. Man søger at holde folk væk ved at gøre dem fattigere, men dette vil samtidig gøre det sværere for dem at integrere sig, når de alligevel kommer.

Enhedstankegangen betragter flygtninge og indvandrere under ét, nemlig som fremmede

Endelig er der en mere overordnet problematik, der har med hele den bagvedliggende enhedstankegang som inkarneret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet at gøre. Tanken er, at spørgsmål om asyl, indvandring og integration er sider af samme sag. Denne sag handler om adgang til Danmark, om hvem der må komme ind, og under hvilke vilkår. Alle personer, der reguleres under ministeriets enhedstankegang, er 'fremmede', der i udgangspunktet slet ikke hører til i Danmark, og ikke burde være her. Hvis de alligevel er her, skal de gøre sig fortjent til at blive her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enhedstankegangen betragter flygtninge og indvandrere under ét, nemlig som fremmede. Den skelner ikke mellem familiesammenførte og arbejdsmigranter. Til trods for deres vidt forskellige grunde til og forudsætninger for at være her, er de alle 'fremmede', og gribes an med de samme politiske værktøjer, som først og fremmest skal afskrække dem fra at komme.

Enhedstankegangen er designet til at signalere en fast udlændingepolitik - et sikkert kort i danske valgkampe. Men sammenkoblingen af alle disse politikområder i ét ministerium med én politisk dagsorden ignorerer, at indvandring på baggrund af beskæftigelse og med henblik på studier handler om noget helt andet end asyl- og familiesammenføringspolitik og er i det danske samfunds egeninteresse; at møde arbejdere og studerende udefra som uønskede fremmede modarbejder danske virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft og danske universiteters internationalisering. Desuden sender man signalet til alle, der har fået opholdstilladelse, at de er og bliver fremmede, hvorved man gør integrationen endnu sværere, end den kunne og burde være.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden