Første maj skrev jeg et debatindlæg i Politiken med titlen: 'Hvorfor er kirken så rig, når der er så mange fattige?' Mit ærinde var at beskrive modsigelsen mellem kirkens centrale budskab, at vi bør hjælpe mennesker i nød, og så det forhold at kirken, i visse situationer, bruger penge på de dyreste designlamper der kan opdrives i landet og at en kirke f.eks. kan finde på at bruge 1.250.000 kr. på fire præsteskjorter (også kaldet messehageler).
Jeg har modtaget en del kommentarer i ugen efter indlægget. Flere præster og tidligere kirkeminister Manu Sareen, har udtrykt enighed med mig. Mange sogne bruger forhåbentligt deres penge fornuftigt, men de eksempler jeg næver i artiklen er udtryk for en materialisme og ødselhed som Kirken - i en verden med mange fattige - ikke bør deltage i og understøtte.
