Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Jørn Villumsen

Thomas Søbirk Petersen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænk, hvis Islamisk Stat havde en atombombe

Jeg frygter, at terrorhandlingerne i Paris kun er små bump på vejen mod en superterrorisme, som vil kræve millioner af døde og true stabile staters eksistens.

Thomas Søbirk Petersen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig, hvis Islamisk stat havde bragt en atombombe til sprængning i Paris eller København. Så var helvede brudt løs, og velmenende formaninger om ikke at intensivere overvågningen af mistænksomme individer var med ét forsvundet i krudtrøgen og synet af lig i gaderne.

Men skal vi overhovedet tage et sådant dystopisk rædselsscenarie seriøst i vores overvejelser om terrorbekæmpelse? Ikke hvis man spørger Paul Krugman, professor i økonomi, der i Politiken 18.11. skriver, at »terrorisme ikke kan og vil ødelægge vores civilisation«.

LÆS DEBAT

Jeg kunne ikke være mere uenig. At terrorister, som f.eks. Islamisk Stat, gerne vil ødelægge vores civilisation er, for det første, helt indlysende. Ifølge flere af deres offentlige udtalelse og handlinger, er vi - de vantro - intet værd, og vores civilisation bør underlægges et verdensomspændende kalifat.

For det andet: Selv hvis det er rigtigt, at terrorister i 2015 ikke kan ødelægge vores civilisation med f.eks. en atombombe, så er der meget, der tyder på, at det om føje tide bliver en reel mulighed.

Selv hvis det er rigtigt, at terrorister i 2015 ikke kan ødelægge vores civilisation med f.eks. en atombombe, så er der meget, der tyder på, at det om føje tide bliver en reel mulighed

Viden om, hvordan man fabrikerer en atombombe eller kan få adgang til radioaktivt materiale er velkendt. F.eks. blev en ung svensker i 2011 anholdt af politiet, fordi han var ved at bygge en atomreaktor i køkkenet. Han kontaktede selv politiet, da han var i tvivl om, om det han havde gang i var lovligt.

Denne innovative unge mand havde - ifølge eget udsagn - fået fat i radioaktivt materiale fra udlandet og ved at skille sin røgalarm ad. Der er selvfølgeligt ikke alle, der er så fingernemme, og vil man bygge en atombombe kræver stor specialviden, mange penge, og adgang til mere end bare nogle få gram beriget plutonium.

Men Islamisk Stat har mange penge mellem hænderne, der er veluddannede folk iblandt dem, og adgang til plutonium eller beriget uran er ikke en umulighed. Terrorister kan købe eller stjæle en atombombe (en atombombe med sammen eksplosive kraft som den, der faldt over Nagasaki, fylder i dag ikke mere end en appelsin), eller de kan få adgang til noget af det plutonium, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet af militære institutioner.

Ifølge forskere findes der uden for militære institutioner tilstrækkeligt med plutonium til at levere råmaterialet til 20.000 atombomber, der hver især har en sprængkraft på størrelse med Nagasakibomben.

Ifølge forskere findes der uden for militære institutioner tilstrækkeligt med plutonium til at levere råmaterialet til 20.000 atombomber

Efter terrorhandlingerne i Paris har mange kommentatorer påpeget, at den vestlige verden ikke må reagere ved at tilsidesætte eller begrænse vores frihedsrettigheder.

Det mener jeg, at vi er nødt til. Hvis vi skal bekæmpe terrorhandlinger i fremtiden og forsvare centrale frihedsrettigheder som ytrings- og religionsfrihed, må vi indstille os på at begrænse nogle andre – og knap så vigtige - frihedsrettigheder som f.eks. retten til privatliv, som vi kender den i dag, eller retten til at rejse, hvorhen vi ønsker.

Det er faktisk en forholdsvis lille pris at betale, hvis alternativet er atomar superterrorisme, der kan koste millioner af liv og smadre vores stabile stater.

LÆS DEBAT

Det er vigtigt at understrege, at vi kun kan vinde kampen mod terrorisme, hvis vi går på flere – lige vigtige - ben.

Ét ben er den militære indsats, der bekæmper terrorisme i udlandet, og den efterretnings- og politimæssige indsats, der bekæmper terrorisme i nationalstaterne.

Et andet vigtigt ben er den løbende opdragelse, undervisning og forskning i, hvad demokrati er. Hvor går grænserne for, hvad en demokratisk stat bør tolerere? Hvorfor er demokrati værdifuldt? Og hvordan kan radikalisering minimeres?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er vigtigt at understrege, at vi kun kan vinde kampen mod terrorisme, hvis vi går på flere - lige vigtige - ben.

Det første ben er der allerede politisk vilje bag. Men det andet ben kræver en mere langsigtet og identitetsskabende strategi, end den nye finanslovs forringelser på uddannelses- og forskningsområdet lægger op til. Vi må tænke klogt og langsigtet og øge indsatsen på social- og humanvidenskabelige områder som statskundskab, sprog, kultur og religionsforskning, etik og adfærdspsykologi.

Hvis vi kun vælger det første militære og politimæssige ben, minder det om effekten af at putte et heksehyl i underbukserne. Handlekraftigt, spændende, oplysende og hedt på den korte bane, jo vist.

Men i længden for dumt, ineffektivt og farligt eksplosivt.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden