Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Thomas Søbirk Petersen

Kritikken af kødafgift er liberalistisk pølsesnak

Liberal Alliances modstand mod forslaget om at pålægge bøffer en særlig afgift hviler på tyndbenede argumenter.

Thomas Søbirk Petersen

Kød, kød, kød, morgen, middag og aften. Danskerne elsker bacon, bøf, steg, salami, krølfedt, flæskesvær og pølse. Vores kødforbrug er fordoblet siden de glade 60’ere, og vi er i dag et af de mest kødproducerende og kødspisende folk i verden.

Danskerne spiser f.eks. dobbelt så meget kød som japanerne og næsten 50 pct. mere end hollænderne. Og vi producerer hvert år cirka 30.000.000 svin og 110.000.000 kyllinger til slagtning.

Fornøjelsen ved kødspisning har dog også omkostninger. Undersøgelser viser bl.a., at der er en sammenhæng mellem indtagelse af kød – især kødpålæg – og kræft, og dyrevelfærden i den konventionelle kødproduktion er heller ikke noget at prale af.

Desuden har kød og især oksekød en meget høj klimabelastning. Produktion og forbrug af oksekød står alene for ca. 10 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser i verden, hvilket øger den globale opvarmning. En opvarmning, som især går ud over befolkningerne i udviklingslandene, og som ifølge WHO er med til at øge antallet af flygtninge i verden, og som hvert år er skyld i, at cirka 200.000 mennesker mister livet på grund af blandt andet ekstrem tørke.

AFTENSKOLELEDER

I lyset af disse kendsgerninger foreslog et flertal fra Det Etiske Råd for nylig at pålægge oksekød en afgift, så oksekød bliver dyrere for forbrugerne. En sådan afgift vil bedre afspejle de omkostninger, som oksekød faktisk har, og indtægterne fra afgiften kan forebygge eller udbedre de skadelige virkninger af oksekødsspisningen.

Det er vanskeligt at vurdere Det Etiske Råds forslag, når det ikke har gjort det klart, hvor stor afgiften skal være. Skal den f.eks. være på 10 eller 20 pct. af den nuværende pris? Og hvilke konsekvenser vil det egentlig have? Vil afgiften få folk til at spise andre fødevarer? Vil dyrevelfærden blive bedre? Og vil afgiften lede til mindre udledning af drivhusgasser?

Der var dog helt andre grunde til, at forslaget ikke faldt i god jord hos flere politiske partier. Især Liberal Alliance var ude med riven, og her var især to typer af argumenter i front.

Pernille Buch, medlem af LA, kritiserede forslaget ved at hævde, at staten ikke skal bestemme, om jeg eller andre skal spise kød eller ej, for vi ved jo godt selv, hvad der er godt for os.

Men Pernille kan med fordel spise brød til sin udtalelse. Staten bestemmer jo ikke, om du må spise kød eller ej, hvis en afgift på kød bliver indført

Men Pernille Buch kan med fordel spise brød til sin udtalelse. Staten bestemmer jo ikke, om du må spise kød eller ej, hvis den indfører en afgift på kød. Hvis vi skulle følge denne logik, så skulle en stat, der vælger at have en afgift på biler, dermed bestemme, at du ikke må købe en bil. Sådan spiller klaveret ikke – i Danmark har vi afgifter på biler, men samtidig stiger bilsalget, og der er mange biler på vejene.

At vi ydermere altid ved, hvad der er godt for os selv, og at vi handler derefter, er en sandhed med modifikationer. F.eks. ønsker de fleste rygere ikke at ryge og vil gerne have hjælp til at holde op. Eller rygerne ønsker, at det havde været mere vanskeligt at blive ryger, f.eks. ved at rygning havde været dyrere, da de – ofte i en meget ung alder – overvejede en karriere som aktiv ryger.

PROFESSOR

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LA’s formand, Anders Samuelsen, luftede et andet argument i køddebatten, da han kort efter Det Etiske Råds udtalelse om afgiften på oksekød skrev på Facebook, at tankegangen bag forslaget måtte være, »at de fattige bare kan æde grød«.

At LA tilsyneladende anerkender, at der er fattige i Danmark, er selvfølgelig noget af en indrømmelse i forhold til partiets tidligere opfattelse af, at Danmark er et land uden fattige. Hvorvidt Det Etiske Råds forslag har en social slagside, er dog en vigtig og relevant bekymring. Men hvis afgiften på oksekød bliver kombineret med et nedslag i prisen på fødevarer, der er meget lidt klimabelastende – typisk frugt og grønt (som logisk set vil være i tråd med Det Etiske Råds tankegang) – kan denne kombination gøre afgiften på oksekød økonomisk neutral for alle danskere. Samuelsens ’grød-argument’ hviler i dette lys på kviksand.

Om vi har brug for en kovending i form af afgifter på oksekød for at nedbringe vores udledning af drivhusgasser, eller om afgifter på kød bør forblive på tegnebrættet, er vanskeligt at svare på. Men vi kan foreløbig notere os, at hvis afgiften bliver indført, vil staten ikke bestemme, om du må spise oksekød eller ej, og det vil ikke blive dyrere for danske forbrugere, hvis afgiften bliver kombineret med et nedslag i prisen på frugt og grønt.

Soleklart er det dog, at vi har brug for en eller anden form for kovending i udledningen af drivhusgasser, så vi kan videregive en beboelig Jord til vores børn og børnebørn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden