Organdonation. Gennem de seneste årtier er omkring 40 grønlandske børn døde af en medfødt, arvelig leversygdom. 16-årige Kamilla Berthelsen fik på grund af sygdommen ny lever i 2003. Hendes to ældre søskende er begge døde af sygdommen.
Foto: Miriam Dalsgaard

Organdonation. Gennem de seneste årtier er omkring 40 grønlandske børn døde af en medfødt, arvelig leversygdom. 16-årige Kamilla Berthelsen fik på grund af sygdommen ny lever i 2003. Hendes to ældre søskende er begge døde af sygdommen.

Thomas Søbirk Petersen

Danmark bør vælge en organdonormodel, der ikke lader folk dø

Lad os nu indføre formodet samtykke, så vi undgår ventelistedødsfald.

Thomas Søbirk Petersen

Jeg håber, at 20-årige Nikoline Iversen, som lider af den alvorlige sygdom cystisk fibrose, vil kunne leve mange år endnu.

Men det kræver, som Nikoline fortæller i et interview til Politiken, at hun snart modtager et par nye lunger.

LÆS MERE

Men det er langtfra alle på ventelisten til et organ, som overlever. I Danmark dør 2-3 mennesker hver måned, mens de venter på en lunge, en nyre, en lever eller et hjerte. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har, i lyset af disse triste kendsgerninger, opfordret Det Etiske Råd til at vurdere, om vi i Danmark bør ændre vores nuværende organdonormodel til en anden, der kan redde flere liv. Det er en god idé.

Jeg vil i forlængelse af dette forslag opfordre til, at vi alle sammen vurderer, om vi i Danmark har den bedst mulige organdonormodel. De seneste 25 år har vi set årlige dødstal på mellem 25-50 personer på organventelisten, og hvert eneste år tilføjes flere hundrede navne til ventelisten. Det er en etisk skandale, at vi ikke redder disse mennesker, når det nu er muligt. Men hvad kan og bør vi gøre?

I Danmark har vi informeret samtykke. Ved informeret samtykke skal man aktivt tilmelde sig organdonorregistret. Efter intense informationskampagner gennem årtier er det stadig blot 17 procent af danskerne over 18 år, der har ladet sig registrere som organdonorer. Dette står i stærk kontrast til resultaterne i en aktuel undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen; de viser, at cirka 66 procent af danskerne gerne vil donore et organ, når de dør, og at 80 procent har en positiv holdning til organdonation.

Fordelene ved formodet samtykke er, at det, ifølge en lang rækker videnskabelige undersøgelser, bliver muligt at hjælpe langt flere mennesker

Den alternative model, som Sophie Løhde ønsker, at Det Etiske Råd bør vurdere, er formodet samtykke. Indføres formodet samtykke er du automatisk organdonor, fra det tidspunkt du f.eks. fylder 18 eller 19 år. Men du vil altid kunne afmelde dig registreringen. Fordelen ved formodet samtykke er, at det, ifølge en lang rækker videnskabelige undersøgelser, bliver muligt at hjælpe langt flere mennesker, da ændringen vil betyder at flere (cirka 20 procent) vil donere deres organer, når man sammenligner med den model, vi har i dagens Danmark. Vi vil derfor reducere antallet af ventelistedødsfald. Den lidelsesfulde tid på ventelisten vil blive afkortet, og dermed vil vi også kunne skabe mere livskvalitet til mennesker med alvorlige sygdomme samt til deres pårørende.

En række lande - for eksempel Belgien, Spanien og Østrig og senest Wales i 2015, har med succes valgt formodet samtykke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvorfor være imod formodet samtykke? Lad os undersøge to centrale bekymringer. DF's sundhedsordfører Liselott Blixt har udtalt, at formodet samtykke ikke vil have nogen effekt, fordi pårørende alligevel siger nej til organdonation. Men med den viden, vi har på området, er det desværre tydeligt, at Liselott Blixt er dårligt informeret. Da Wales i 2015 valgte at overgå fra informeret til formodet samtykke, valgte de en blød model for formodet samtykke. En model, hvor de pårørende altid bliver spurgt, om de ønsker, at afdøde skal donere. Men undersøgelser fra Wales og andre sammenlignelige lande viser det stik modsatte af, hvad Liselott Blixt påstår. Eksempelvis konkluderer et omfattende videnskabeligt studie af de relevante forhold i 15 lande, at personer i lande med formodet samtykke er 27-56 procent mere villige til at sige ja til organdonation fra en afdød pårørende, end personer fra lande med informeret samtykke.

En anden indvending, der ofte optræder i debatten om formodet samtykke er, at formodet samtykke er bondefangeri. Christian Borrisholt Steen, politisk konsulent i Kristelig Fagbevægelse og medlem af Det Etiske Råd, har for nylig udtalt: »Jeg kommer aldrig til at gå ind for formodet samtykke, for jeg synes, det er at bondefange folk at tage det aktive tilvalg fra dem«.

Der er jo ingen, der bliver snydt, hvis vi på demokratisk vis vælger at redde liv ved at indføre formodet samtykke

Men Borrisholt Steens udtalelse er ikke overbevisende. At han mener, at man bliver bondefanget ved at ændre model fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg, er lodret forkert. At bondefange en person betyder, ifølge Den Danske Ordbog, at »snyde en (godtroende og uskyldig) person, ofte økonomisk«. Men der er jo ingen, der bliver snydt, hvis vi på demokratisk vis vælger at redde liv ved at indføre formodet samtykke. Tværtimod vil formodet samtykke hjælpe flertallet af danskere med at træffe det valg, som de selv ønsker – men ofte glemmer – nemlig at donere deres livgivende organer til andre, når de selv dør. Og selve muligheden for at træffe et aktivt valg består.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er selvfølgelig vigtigt at informere befolkningen i god tid, hvis vi som samfund vælger at skifte til formodet samtykke. Kun hvis man ved, at vi overgår til en ny model, kan man vælge aktivt – hvad enten man ønsker at forblive potentiel organdonor eller vælger ikke at ville donere sine organer.

Med denne lille etiske analyse i baghånden har vi gode grunde til at spille det kort, der hedder formodet samtykke, og derved øge chancen for, at Nikoline Iversen får et langt og lykkeligt liv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden