Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Freia Dam
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har skrevet min søn op til syv forskellige privatskoler

I 2015 blev der åbnet 21 privat og friskoler - blandt andet som en protest over folkeskolereformen.

Freia Dam
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolereformen er en mælk, der har stået i køleren alt for længe.

Vi prøver alle sammen at hælde den på vores havregryn, men sur mælk smager af sur mælk, uanset hvor mange søde rosiner du voldtager den med.

I Politikens leder i dag mener analyseredaktør Poul Anders Aarøe Pedersen, at folkeskolereformen ikke skal forveksles med at tag-selv-bord. Den vibrerende pegefinger kommer efter nyheden om, at Frederiksberg Kommune har søgt om tilladelse til at droppe den understøttende undervisning og tvungne lektiecafe. Det bryder analyseredaktøren sig ikke om.

Kritikken er i mine øjne helt skeløjet og hviler på en bund af total blindhed overfor virkeligheden og dens problemstillinger. For det da utroligt befriende, at Frederiksberg Kommune kaster håndklædet tilbage i fjæset på politikerne og overgiver sig. Hvorfor ikke give Frederiksberg Kommune lov til at prøve noget nyt?

Hvordan kan det så være, at der ifølge Politiken blev åbnet 21 privat- og friskoler i 2015? Blandt andet som en protest over folkeskolereformen

Kritikken har i forvejen haglet ned over folkeskolereformen - i lårtykke stråler - siden den blev en realitet. Det må der være en grund til. Er der bare tale om startvanskeligheder? Måske. Men burde disse ikke være klinget af? Burde det her koncept ikke fungere nu? Jo.

Hvordan kan det så være, at der ifølge Politiken blev åbnet 21 privat- og friskoler i 2015? Blandt andet som en protest over folkeskolereformen. Hvorfor? Måske fordi der er noget galt med den måde, vi driver folkeskole på. Ja bevares, det er bare en tanke.

Mit eget barn skal først betræde lærdommens forjættede sti i 2019. Til den tid håber jeg, at folkeskolereformen er totalt likvideret. Men som en sikkerhedsforanstaltning har jeg skrevet ham op til syv forskellige privatskoler. Bare for en sikkerheds skyld. Min kæreste synes jeg er latterlig. Jeg synes det er nødvendigt.

For selvom jeg gerne ser, at min søn går i helt almindelig folkeskole med alle mulige slags unger, bryder jeg mig ikke om at læse om børn med ondt i kroppen over at skulle i skole og lærere, der sejler rundt i stress og pres og sygemeldinger.

Men analyseredaktøren mener nu alligevel, at love er love og de skal overholdes. Også selvom de ikke fungerer. Her kommer derfor en hel utrolig utopisk ide til analyseredaktøren: Hvad nu hvis vi igen lod det være op til folkeskolerne at tilrettelægge deres tid, i stedet for at det gøres af verdensfjerne politikere, der aldrig kommer ud af Christiansborgs trygge kravlegård?

Måske kan det slet ikke lade sig gøre i praksis, jeg mener, har folkeskolelærerer overhovedet forstand på børn og indlæring? Ja, kære analyseredaktør, det er en helt sindssyg ide, jeg ved det. Men hvad nu hvis vi lavede en folkeskole, hvor der var plads til at vælge til og fra?

En del medier erfarer allerede, at flere kommuner overvejer at følge Frederiksberg trop. Kunne det tænkes, sådan helt perifert, at vi har at gøre med en reform, der bare ikke passer på alle folkeskoler? Skulle vi måske overveje at give skolerne selvstændigheden tilbage?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden