Forholdet mellem protestantiske kirker og nazismen er knap nok blevet strejfet herhjemme i forbindelse med reformationens 500-års jubilæum i år. Måske skyldes det en fortsat udbredt myte om, at nazisterne var hedninger og ateister, der var stærkt kristendomsfjendske. Og omvendt, at de tyske kirker var stærkt nazifjendske, ja, måtte være det som repræsentanter for næstekærlighedens evangelium. Som megen moderne forskning har dokumenteret, er den historiske virkelighed langt mindre nådig over for kirkefolket.
For det første var hele 97 procent af de 67 millioner indbyggere i Tyskland i 1933 registrerede medlemmer af protestantiske og katolske kirker. Protestanterne udgjorde omkring to tredjedele og katolikkerne en tredjedel af befolkningen. Jøderne udgjorde under én procent, og hedninge og ateister udgjorde tilsammen kun lidt flere. Samlet set var nogle nazister hedninger og ateister, men langt flere var kristne.
