Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er træt af arbejdssnak, sundhedsævl og for store muskler

Vi hylder en misbrugskultur, hvor det handler om at løbe længst, arbejde mest og være stærkest.

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlyst svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug.

For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv

Men det lille hyggemisbrug - altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende - lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid, der hylder, at vi løber væk fra os selv.

Det meste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug. Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes. Her taler jeg eksempelvis om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv. Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport, tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen.

LÆS DEBAT

For hvornår er nok nok? Hvorfor skal musklerne trænes større end størst, mens du indtager proteinpulver? Hvorfor nægter du at røre ved mad, der ikke er tilberedt af biodynamiske råvarer fra den helt særlige økobutik? Hvorfor arbejder du både i hverdage og i weekenden?

Fordi du er hyggemisbruger. Dit stof er bare ikke heroin.

Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem med frygt, uro og negative tanker såsom: Hvorfor har jeg ikke nogen kæreste?

For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv. Vi kan ikke holde sindsstemningen ud. Vi vil væk fra os selv. Følelserne og tankerne er ubehagelige. Triste billeder fra barndommen toner frem, når vi er alene uden at lave noget. Alle de ubearbejdede følelser dukker op - skilsmissen, fyringen, afvisningerne og konflikterne.

Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem med frygt, uro og negative tanker såsom: Hvorfor har jeg ikke nogen kæreste? Hvorfor har jeg ikke ligeså meget succes som de andre? Hvorfor bliver jeg ikke respekteret nok?

Det er alle de ubehagelige stemninger, der får os til at booke ekstra mange arbejdsaftaler i kalenderen, kontakte flere elskere på én gang, storme op på løbebåndet eller noget andet, der kan få os væk fra os selv.

Og det virker.

Vi laver en akut stemningsændring. Det føles faktisk som om, vi gør noget godt for os selv, for vi er på vej et sted hen, der er bedre, et dejligt sted, er vi ikke? Sandheden er, at vi blot er i gang med at løbe væk fra os selv. Vores svaghed og vores følelser er der endnu, og følelserne virker mere og mere skræmmende, jo mere vi løber.

Det kan da være herligt at løbe en tur, når vi er lidt kede af det, eller købe nyt, flot tøj, når vi er blevet forladt, eller tage en bajer. Men spørgsmålet er: Hvornår er det nok? Hvornår overtager hyggemisbruget vores liv og vores sind?

Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?

Det skyldes, at vi er så bange for sårbare følelser her til lands - bange for svaghed og for smerte. Derfor hylder vi istedet misbrugskulturen, hylder dén der kan løbe længst, arbejde mest og være stærkest.

Vi opdrages til at præstere derudad, være succesfulde,'vækste' og vigtigst af alt: have selvkontrol.

Vi oplæres til at styre udenom vores sårbarhed og væk fra vores indre stemme. Det er synd. Det er kedeligt. Det er absurd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Vi dør altså ikke af at mærke ubehagelige følelser eller ensomhedsstemninger - tværtimod. Det er jo bare følelser. Vi skal ikke med følelserne, men bare være med dem. Favne dem, give vores indre stemme opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Trøste. Være der. Tage os selv alvorligt. Lytte.

Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?

Jeg er så træt af arbejdssnak, sundhedsævl og alt for store muskler. Jeg vil meget hellere høre, hvordan du har det. Er der noget, du er ked af? Er der noget, du savner i dit liv? Hvad drømmer du om?

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden