Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlyst svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug.
Men det lille hyggemisbrug - altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende - lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid, der hylder, at vi løber væk fra os selv.




























