Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære unge, den slagne vej til arbejdsmarkedet er dybt opreklameret

En befolkning, der følger deres lyst, vil være en befolkning, der sprudler af kreativitet, nye opfindelser, nye livssyn, nye måder at indrette sig i livet på.

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lokker de unge ind på arbejdsmarkedet med frygtkampagner. De skal gå den slagne vej. De skal tage det lange seje træk. For livet er ikke en leg. Men hvorfor ikke? Hvorfor ikke fortælle vores unge, at deres passion er noget værdifuldt?

Når jeg møder unge mennesker ude på skoler og gymnasier, hvor jeg holder foredrag, så stiller jeg dem tit det naturlige spørgsmål: Hvad drømmer du om at lave? Og hver eneste gang bliver jeg forundret over deres svar: Først vil de gøre gymnasiet færdigt, så vil de ind på dén og dén uddannelse, så på praktikophold, så få børn og hus og vigtigst af alt; en fast og tryg plads på arbejdsmarkedet, så de kan tage realkreditlån og lave pensionsopsparing.

Jeg har selv kun en 9. klasses eksamen, et kørekort og et 2000 meter svømmemærke. Og jeg har altså klaret mig uden faste ansættelser og uden at tilegne mig teoretisk udenadslære på en uddannelsesinstitution

What? Jeg spurgte jer om jeres drømme, jeg bad ikke om en lineær handlingsplan med indbygget time manager! Og når jeg så siger: Jamen, hvad er din lidenskab? Hvad brænder du for? Hvad drømmer du om? Så ser de forvirret på mig. De forstår ikke rigtig, hvad jeg taler om.

De fleste unge i dag er vokset op med troen på, at det hele gælder om at få en plads på det famøse arbejdsmarked, ellers går det helt galt. Arbejdsløshed. Bistand. Druk. Bænken nede på torvet. Nej tak, vi skal ud på det gode trygge arbejdsmarked, og måden, vi kommer derud, er gennem det sikre uddannelsessystem. Jo. Så er dén plan lagt! Og så er det bare om at følge den. Ukritisk.

Men hey, stop lige en gang! Der findes altså andre måder at gøre tingene på. Der findes andre veje her i livet. Der er mange andre muligheder og livperspektiver end samlebånds-tankegangen. Ikke for noget, men jeg har selv kun en 9. klasses eksamen, et kørekort og et 2000 meter svømmemærke. Dét er mine udmærkelser. Og jeg har altså klaret mig uden faste ansættelser og uden at tilegne mig teoretisk udenadslære på en uddannelsesinstitution.

Jeg har været selvstændig siden jeg gik ud af skolen, har altid arbejdet med dét, jeg havde mest lyst til. Har konstant spurgt mig selv: Hvor er mit engagement på vej hen, hvad er det, jeg bare må lave? Og så har jeg uden tøven kastet mig ud i projekter, realiseret idéer og ernæret mig den vej. Og jeg lever trods alt endnu. Jeg har overlevet og klaret en hverdag udenfor det store forkromede arbejdsmarked, uden 12-taller og diplom-beviser på, at jeg var god nok. Og jeg har det da fint, sku’ jeg hilse og sige.

Det kræver selvfølgelig en tro på sig selv. En tro på, at man kan gå andre (måske sjovere og mere eventyrlige) veje end den anviste. Der må have været én eller anden i min ungdom, en lærer, eller en anden voksen, der har fået mig til at tro på, at jeg var god nok. At jeg kunne gøre det, jeg ville. At jeg faktisk skulle lytte til mine egne skøre idéer. Nogen må have støttet mig.

Og her ligger et af vores kollektive problemer, synes jeg: Vi tror ikke, vi er gode nok. Derfor lefler vi for det etablerede arbejdsmarked og de trygge pensionsopsparinger. I folkeskolen får vi at vide, at vi ikke er gode nok, vi skal rette ind. På uddannelsessystemerne og universiteterne får vi at vide, at alt, hvad vi har af drifter, og alt, hvad vi har af selvstændig tankegang, bare ikke er godt nok.

Er det dét, vi skal hige efter? Hvor blev passionen af? Hvad blev der af ildsjælen? Hvad blev der af de visioner, der er så vigtige for os, at vi er rede til at risikere hele lortet på ét bræt?

Vi skal have ny viden mast ind i vores hoveder, vi skal læse tunge rapporter, før vi kan få lov at føle os kloge. Og ENDELIG, langt om længe, kommer vi ud på det famøse arbejdsmarked, og hér får vi så igen at vide, at vi dybest set ikke er gode nok. Og så kan vi ellers kæmpe os rundt i et system, afpillet i vores selvværd, nedbrudt af mangel på lysttænkning og kreativitet, i håb om at få en udnævnelse i form af et flot CV, en karriere-opkvalificering eller lidt ekstra penge på kontoen.

Er det dét, vi skal hige efter? Er det drømmen? Hvor blev passionen af? Hvor blev den selvstændige tankegang af? Hvad blev der af ildsjælen? Hvad blev der af de visioner, der er så vigtige for os, at vi er rede til at risikere hele lortet på ét bræt?

Jeg synes, arbejdsmarkedet er dybt opreklameret. Tænk på, hvor mange mennesker der i bund og grund er trætte af deres job. Som ikke brænder for det. Som aldrig rigtig har haft lyst til at udføre det, men nu gør det af pligt. Det er en folkesygdom at blive stresset, udbrændt, deprimeret og slidt ned. Hvorfor?

Arbejdsmarkedet er jo så godt og saliggørende, hvorfor bliver mange så syge af det? Har vi solgt vores sjæl for billigt? Er arbejdsdagene for lange? For kedelige? For uselvstændige og ukreative? Jamen, et eller andet er der da galt! Hvorfor synger og fløjter vi ikke noget mere? Hvor er overskuddet og arbejdsglæden? Hvor er troen på, at der findes noget sjovere og lykkeligere end hamsterhjulet?

For pokker, som børn havde vi vilde drømme og fantasier, vi troede på det hele. At alt kunne lade sig gøre. Vi troede på, at livet var en leg. Hvorfor må livet ikke være en leg? Hvornår stopper vi op og spørger os selv: Hvad er det egentlig, jeg vil? Hvor er det, jeg kan være et passioneret menneske?

Vi skal ikke gøre de unge bange for, at de ikke at klare sig. Vi skal tværtimod give dem styrke til at tro på, at de til hver en tid kan klare sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er træt af taber-skrækkampagner og børnelokkeri ind på uddannelserne. Vi skal ikke gøre de unge bange for, at de ikke at klare sig. Vi skal tværtimod give dem styrke til at tro på, at de til hver en tid kan klare sig. Vi skal opildne til engagement. Vi skal styrke deres motivation til at følge deres lyst. Nysgerrighed og engagement er noget, vi mennesker er udstyret med. Vi ender ikke på bænken, fordi vi tænker anderledes eller afprøver nye veje. Vi skal fortælle vores unge, at deres drømme er unikke og smukke. At den lyst, de mærker i kroppen, er den vigtigste navigator, de overhovedet har.

En befolkning, der følger deres lyst, vil være en befolkning, der sprudler af kreativitet, nye opfindelser, nye livssyn, nye måder at indrette sig i livet på, nye måder at sammensætte samfundet på. Det vil være et folk, der ikke behøver at være stressede og deprimerede. Vi skal ikke lokke de unge til at lære en masse udenad på uddannelserne, som de alligevel glemmer en uge efter eksamen.

Vi skal uddanne dem i at blive selvstændige engagerede væsener. For hvis de er passioneret nok, skal de nok skaffe information og finde ud af, hvordan de skal løse en opgave. Så finder de opskriften. Så finder de de rette mennesker, der kan hjælpe med at løse opgaven. De vil gå ud i livet og finder løsninger. Hvis man skal bygge et skib, handler det ikke om, hvilken træart man skal bruge, eller hvordan man tømrer skibet sammen: Det vigtigste af alt er at længes efter havet!

Men vi skal først have at vide, at vi er gode nok. Dét må vi fortælle vores unge. At de er gode nok, og at de skal tro på sig selv.

Poul Henningsen:

»Tro ikke på, at 'sådan noget kan man ikke'.

Stol på, at dine drifter er noget værdifuldt.

Ryd dig en plads i samfundet, hvor du helt kan være dig selv.

Og bliv også derigennem noget, for dem du holder af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tør du ikke?

Jo du gør.

Hvis du tør slippe den sløvhed, som gør livet ligeså mekanisk som urets tikken«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden