Lyt til artiklen
Jeg bed første gange rigtig mærke i begrebet ”løftebrud” lige inden åbningsdebatten tilbage i oktober. Regeringsgrundlaget var forhandlet på plads kort forinden – og i døren til Folketingssalen mødte jeg nogle Venstrefolk, der kom lige fra gruppemøde.
”Der har vi jo løftebryderen”, lød hilsenen fra V-kolleger, jeg normalt godt kan lave lidt gas med. Denne gang var det bare lidt anderledes – det var i virkeligheden et ultrakort referat af V-gruppemødets konklusion fra Lars Løkke: ”Nu siger I ordet løftebrud til ørerne falder af både vælgere, journalister og kommentatorer. Løftebrud. Forstået?”.
