Hvis du er på vej på Harvard, er regeringens nye forslag til SU-reform en rigtig god nyhed. Mulighederne for studielån til udenlandsk brugerbetaling bliver nemlig forbedret. Hvis du er en af de ganske få studerende, der kan gennemføre studiet på mindre end normeret tid, er der også grund til at klappe i hænderne. For så ligger der en økonomisk bonus og venter på dig. Desværre er forslaget dårligt nyt for stort set alle andre... Allerede for at par uger siden kom det frem, at Regeringen vil afskaffe SU'en til de hjemmeboende. Hvorfor det er en elendig ide, har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Men jeg kan da lige tilføje, at udover at afskaffe SU'en til elever på handelsskoler, gymnasier og tekniske skoler, vil regeringen nu også hæve prisen på elevernes buskort med op til 70 %. Samtidig med at de hjemmeboende mister SU'en får de altså en betydelig ekstraregning til transport. Tre gode grunde til at regeringens SU-udspil er en dårlig idé Forleden løftede regeringen så sløret for resten af deres SU-udspil. Udover at afskaffe de hjemmeboendes SU, vil Venstre og de Konservative nu barbere et år af SU'en på de videregående uddannelser. Der er i hvert fald tre gode grunde til, at det er en rigtig dårlig ide. For det førsteVil færre unge uddanne sig. Her og nu kan samfundet naturligvis spare penge på at skære i SU'en, men det kan hurtigt vise sig at være en yderst kortsigtet besparelse. Vi får nemlig brug for bedre uddannet arbejdskraft i fremtiden. Og nedskæringerne i SU'en risikerer at medføre, at flere unge skræmmes væk fra studierne.For det andet Rammer forslaget socialt skævt. Regeringen belønner de unge, der ved, hvad de vil, og som har nemt ved studierne. Til gengæld straffer man de studerende, der af forskellige årsager har brug for lidt længere tid - for eksempel på grund af en dumpet eksamen, sygdom eller en periode med så ringe økonomi, at studiearbejdet er kommet til at fylde for meget. Det er især unge fra lavtlønnede og lavtuddannede hjem, der bruger lidt ekstra tid. Ifølge lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Trond Beldo Klausen, er studerende, hvis forældre har en lav indkomst, op mod et halvt år længere om at gennemføre kandidatuddannelsen. Hvis vi virkelig mener det, når vi siger, at uddannelsesniveauet i Danmark skal hæves, så er det helt afgørende at arbejde for, at nye grupper af unge kommer ind på seminarier og universiteter. Desværre trækker regeringens forslag i den stik modsatte retning. For det tredje Er der absolut ingen garanti for, at en forringelse af SU'en får de studerende til at gennemføre hurtigere. Regeringen har ikke fremlangt en eneste undersøgelse, der dokumenterer, at mindre SU betyder hurtigere studerende. I stedet er der en reel risiko for, at de studerende vil bruge længere tid på at gennemføre, fordi de er nødt til at arbejde mere ved siden af studiet. Og netop dette er da også, hvad de studerende nu advarer imod. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuten, udtaler på organisationens hjemmeside: "Regeringens forslag om at skære et halvt års SU væk på de videregående uddannelser vil virke stik mod hensigten. Medmindre man kan få penge af sine forældre, vil studerende, der løber tør for SU, blive tvunget til at have mere erhvervsarbejde, og det bliver man langsommere af - ikke hurtigere." I øvrigt kommer de studerende allerede i dag hurtigere igennem studierne end tidligere. Undervisningsministeriets egne tal viser, at danske unge siden år 2005 både er blevet hurtigere til at starte på en uddannelse og hurtigere til at komme igennem. Derudover ved vi, at timeantallet er faldet og faldet på vores uddannelser de seneste år. Årsagen er simpel: Nedskæringer. Hvis man vil have de studerende hurtigere igennem, kunne man jo starte med at sørge for, at de rent faktisk får de timer de har behov for. At alt for mange nyuddannede mødes med arbejdsløshed - og at vi i parentes bemærket ikke nødvendigvis får de dygtigste pædagoger, læger, socialrådgivere eller gymnasielærere ud af unge, der aldrig har oplevet andet end skolebænken - er en helt anden snak. Den fiktive gulerodOg til sidst: Det er stort set umuligt at komme igennem et studie på mindre end normeret tid. Derfor er regeringens nye bonus da også mere spin end den er virkelighed. Man har konstrueret en fiktiv gulerod for at lade som om, at SU-udspillet ikke alene består af nedskæringer og pisk. Til Dagbladet Information udtaler Ulla Koch, rektor ved University College Sjælland, lørdag d. 20. november: "På nuværende tidspunkt er det ikke muligt på de fleste af uddannelserne, fordi de er meget regulerede". Lærer- og sygeplejerskeuddannelsen er for eksempel bygget op omkring praktikforløb og 1. semester er grundlag for 2. semester osv. Venstre og de Konservatives SU-udspil er hamrende kortsigtet, socialt skævt og fortjener et minus tre. / Johanne Ps. Indledningsvis skrev jeg, at regeringens SU-udspil er godt for de studerende, der er blevet optaget på Harvard, fordi mulighederne for lån til brugerbetaling forbedres. Jeg glemte lige at tilføje, at du oven i købet er i din gode ret til at forelske dig! For Harvard er et af de universiteter, der ligger på verdens Top-20. Møder du en kæreste blandt dine studiekammerater, har du derfor mulighed for, at få ham eller hende med hjem til Danmark. En kandidat-uddannelse fra Harvard giver nemlig 120 point i VKO's nye pointsystem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Tidligere museumsdirektør Allis Helleland er død
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
-
Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«
-
Politisk redaktør: Her er tre ting, vi især skal holde øje med nu
-
Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Mens temperaturen nærmer sig 40 grader, bliver stemningen på tankstationen stadig mere anspændt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Annette Kruhøffer




























