I de seneste dage har jeg udsat en række efterlønsmyter for en kritisk gennemgang. I dag tager jeg fat på myte #4. For i takt med det er blevet sværere og sværere for efterløns-afskafferne at bruge argumentet om mangel på arbejdskraft (på grund af den voksende langtidsledighed), er et nyt hovedargument dukket op: Der er ikke råd til efterløn. I store annoncer har Lars Løkke fortalt os, at vi er nødt til at vælge mellem efterløn eller velfærd. Argumentet er dog lige så tvivlsomt som de øvrige. For selvfølgelig er det korrekt, at riget netop nu fattes penge. Ligesom det er korrekt, at de samme penge ikke kan bruges to gange. Derfor må vi prioritere. Men hvorfor er der lige efterlønnen, der skal holde for? Hullet i statskassen er i høj grad opstået, fordi regeringen har forgyldt de mest velhavende danskere med ufinansierede skattelettelser. Den akkumulerede værdi af de skattelettelser, regeringen har givet, svarer til 300 milliarder kroner. I år går velfærden glip af ikke mindre end 45 milliarder som følge af Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis rundhåndede uddeling til de rigeste i vores samfund. Annullér de skattelettelser
Ville det ikke være mere oplagt at lukke hullet i statskassen ved at lade de rigeste danskere betale et lidt større bidrag til fællesskabet igen? Ved at annullere skattelettelser, som der ikke er råd til. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor er det lige, at det er de mennesker, der har knoklet hele livet som håndværkere, på vores plejehjem, i børnehaverne , på stilladserne og trofast betalt deres skat, der skal betale regningen? De 16 milliarder kroner som regeringen (meget optimistisk! Det vender jeg tilbage til) regner med årligt at kunne tjene på en afskaffelse af efterlønnen, kan vi finde på en retfærdig måde. To gode forslag som Enhedslisten har fremlagt er: • Tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste. De ti procent rigeste danskere tjener hvert år en halv million eller mere. Hvis vi lader den gruppe betale det samme i skat i 2011, som de gjorde i 2009, får vi ifølge Skatteministeriets egne tal 7,3 milliarder kroner ind hvert eneste år. • Genindførsel af afgift på aktiehandel Vi vil genindføre den tidligere eksisterende aktieomsætningsafgift på 0,5 procent af værdien af de papirer, der hand¬les. Ifølge Skatteministeriet vil det indbringe 7,6 milliarder kroner årligt. Tilsammen indbringer disse to reformer omtrent det samme beløb, som Lars Løkke forventer at tjene på en afskaffelse af efterlønnen. Det er derfor ganske enkelt noget vrøvl, når de borgerlige fortæller os, at den eneste mulighed vi har for at opretholde velfærden, er at afskaffe efterlønnen. Hvordan vi vil finansiere vores velfærd og lukke hullet i statskassen, er naturligvis et politisk valg. Og de Konservative har da også været så ærlige at indrømme, at de vil have følge afskaffelsen af efterlønnen op med endnu flere skattelettelser. Tvivlsom gevinst ved afskaffelse af efterlønnenDerudover er afskaffelsen af efterlønnen en temmelig usikker finansieringsmodel. Den besparelse, som regeringen peger på, er ren spekulation. Hvis den store besparelse skal hives ind, forudsætter det, at et stort flertal af de personer, der i dag går på efterløn, i stedet ville være i beskæftigelse. Men som Søndagsavisen i dag skriver , så er det langt fra realistisk. For det første vil det kræve, at arbejdsløsheden falder markant i de kommende år. For hvis der ikke er arbejdspladser til folk, så havner de på andre ydelser. Det kan f.eks. være dagpenge, og det medfører større udgifter for samfundet end efterlønnen. Og for det andet kræver det, at man rent faktisk har både helbred og kvalifikationer til at bestride jobbene. Summa summarum: En afskaffelse af efterlønnen er hverken den eneste eller den effektive måde at få balance i statsbudgettet. Er farverigt radikalt argument
Et af de mest farverige argumenter for at afskaffe efterlønnen er, at det i sig selv vil skabe nye job. Da de radikale præsenterede deres forslag til afskaffelse af efterlønnen, fik de - helt uden kritiske spørgsmål - lov at komme med den påstand, at en afskaffelse af efterlønnen vil skabe 90.000 nye jobs på fem til ti år. Det er jo ganske fantastisk. Men kære venner, svar mig lige på følgende gåde: En murermester har brug for én murersvend. Han får ti ansøgere og ansætter én. Næste måned har han igen brug for én murersvend. Nu får han 20 ansøgere. Vil han så ansætte en eller to svende? Svaret burde ikke volde kvaler. At arbejdsgiverne får langt flere ansøgere, vil ikke automatisk få dem til at ansætte flere. Arbejdsgivere ansætter det antal, de har behov for. Hvorfor skulle de betale løn til medarbejdere, som de ikke har arbejde til? Idéen om at et større arbejdsudbud automatisk skaber flere arbejdspladser uanset konjunkturerne, er rendyrket hokus-pokus. En afskaffelse af efterlønnen skaffer ikke flere arbejdspladser - kun flere arbejdsløse. Borgerlig omfordeling
Dagens indlæg er (foreløbigt) det sidste i myte-føljetonen om efterlønnen. Renset for alle myterne står forslaget om en afskaffelse af efterlønnen tilbage som det det er: En omgang borgerlig, usolidarisk omfordelingspolitik. Derfor: Fingrene væk fra efterlønnen, Lars Løkke.