Netop det spørgsmål diskuteres ivrigt på Christiansborg. Rygtet siger, at en aftale mellem den danske og den irakiske regering er lige på trapperne. En aftale, der giver Danmark mulighed for at tvangshjemsende de ca. 300 irakere, der har fået afslag på asyl. Iveren er ekstra stor, fordi Fogh har brug for at pleje forholdet til Dansk Folkeparti. Måske kan tvangshjemsendelser muntre Pia Kjærsgaard lidt op nu, hvor EU ser ud til at have stukket en lille kæp i hjulet på hendes drømmesamfund. Kynismen er skræmmende og konsekvenserne livsfarlige for de mennesker, det handler om. 2 millioner flygtninge Lad os lige opsummere: når de 300 afviste irakere i årevis har siddet i danske asylcentre, skyldes det, at de ikke har kunnet sendes hjem på grund af sikkerhedssituationen i Irak. En situation, der er direkte foranlediget af en (ulovlig) angrebskrig med dansk deltagelse. Krigen og den efterfølgende voldelige ustabilitet i landet har kostet hundredtusinder af civile liv. 2,7 millioner irakere er internt fordrevne, og i alt 2 millioner irakere er flygtet ud af landet. Langt størsteparten af disse opholder sig i nabolande som Syrien og Jordan En rapport fra Amnesty International beskriver, hvordan ”Kidnapninger, tortur, mishandlinger og vilkårlige tilbageholdelser præger irakernes dagligdag. Der er en stigende grad af vold, voldtægter og æresdrab mod kvinder og piger, og manglen på fødevarer og rent drikkevand er yderst alvorlig”. I april og marts i år døde mere end 2000 mennesker som følge af voldshandlinger i Irak. FN advarer imod at tvangshjemsende. Alligevel diskuterer det politiske flertal frimodigt, hvordan vi slipper af med irakerne. Hjemsendte i fængsel Danmark har netop tvangshjemsendt tretten kriminelle irakere - der vel at mærke havde udstået deres fængselsstraf her i landet. På mystisk vis sidder flere af dem nu fængslet i Irak. Ingen er i stand til at svare på hvorfor, eller på hvad deres videre skæbne er. Da jeg spurgte Birthe Rønn Hornbech, hvad hun ville gøre for at hjælpe disse mennesker, svarede hun mig, at så snart irakerne er ude af landet, er de ikke længere hendes ansvar. Her har vi altså at gøre med en ren tilståelsessag. Danmark har absolut ingen garantier for, at mennesker der tvangshjemsendes til Irak, er i sikkerhed. Og ministeren er tilsyneladende helt ligeglad.
Smålighed og kynisme At hjælpe de irakiske familier til at blive i Danmark burde være en sag, der kunne samle oppositionen. Jeg ved godt, at socialdemokraterne og SF er hoppet på strammervognen i udlændingepolitikken, men denne sag drejer sig ikke om hele den danske udlændingepolitik. Den drejer sig om 300 mennesker. Familier, der har siddet i lejrene i årevis, hvis børn er vokset op i Danmark og ikke kender noget som helst til Irak. At nægte at hjælpe disse mennesker er topmålet af smålighed. Hvis ikke vi skal hjælpe de mennesker, hvis land vi har smadret under påskud af at ville hjælpe, hvem skal så? Ærlig talt, hvor uansvarlig kan man være? Derfor, kære medpolitikere (og særligt mine oppositionskollegaer!), lad nu ikke konkurrencen om, hvem der kan fremstå som de største strammere, stå i vejen for at hjælpe disse 300 mennesker. De irakiske familier har alt for længe været gidsler i et dansk indenrigspolitisk spil – nu er det på tide at lægge kynismen og småligheden til side og give irakerne den opholdstilladelse, de skulle have haft for mange år siden. Dette indlæg er fra dagens papirudgave af Politiken - Hermed til debat på bloggen.
/Johanne