”Det skal kunne betale sig at arbejde!”. Det hører vi igen og igen fra regeringen. Og det er da også et af regeringens hovedargumenter for at nedsætte en skattekommission, der skal komme med forslag til en skaffereform. Men budskabet klinger ualmindeligt hult, når man ser på de rammer, regeringen har sat for skattekommissionens arbejde. For det er på forhånd bestemt, at man ikke må røre boligejerne. Og heri ligger det store paradoks: Mens man skal aflevere halvdelen af de penge, man har tjent ved at arbejde , til skattekassen, kan man ganske skattefrit blive millionær på at eje en bolig… oven i købet uden at røre en finger. Det er da noget underligt noget. 7900 kroner i sekundet Enhedslisten har regnet ud, at boligformuen i Danmark fra første kvartal 2002 til første kvartal 2006 er vokset med ca. tusind mia. kr. Det betyder, at boligejerne samlet har tjent – og hold nu godt fast – 7.900 kr. i sekundet. På grund af skattestoppet har gevinsterne stort set været skattefri. Se en lille film som vi lavede under valgkampen: [youtube:http://www.youtube.com/watch?v=qAgk2W53Csg] Argumentet mod at beskatte boligejerne fra både regeringen, socialdemokraterne og nu (overraskende nok) også SF’erne er, at det kan skabe stor usikkerhed for familier, der bor i egen bolig – og betyde, at de, der har sat sig hårdt, må flytte. Den bekymring deler vi i Enhedslisten. Derfor har vi foreslået en skattemodel, hvor vi ikke beskatter løbende, men først, når friværdien realiseres, det vil sige ved salg eller belåning til forbrug. Læs mere om vores forslag her Det er i øvrigt ikke kun boligejerne, der nyder godt af arbejdsfrie indkomster. Også mere spekulative indkomster er eksploderet. De danske aktieejere er blevet mere end 1.000 mia. kr. rigere i de sidste fem år. Men heller ikke aktieindkomster bliver beskattet på samme niveau som løn-indkomster. Ægte borgerlig politik De mennesker, der er blevet millionærer på at sælge deres bolig eller investere i aktier, kan da om nogen vælge at arbejde mindre eller trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Stik imod regeringens ønsker. Hvis regeringen virkelig ønskede at gøre det mere attraktivt at arbejde mere og få flere til at arbejde mere (hvilket jeg i parentes bemærket ikke mener er et mål i sig selv), så var det da de arbejdsfrie indkomster, man først skulle se på. Men det gør man ikke. Tværtimod. Regeringens formål med en fremtidig skattereform har altså ikke meget at gøre med ”at gøre det attraktivt at arbejde”. Det handler ganske enkelt om at begunstige grupper, der i forvejen har – på bekostning af grupper, der ikke har. Det er det, man i gamle dage kaldte borgerlig politik.