Ny Alliance bragede igennem da Khader meldte ud, at Pia Kjærsgaards skulle skubbes væk fra indflydelse. ”Nok er nok!” – sagde stifterne. I dag har Ny Alliance gjort det stik modsatte. I stedet for at bruge det alternative flertal, som har vist sig at eksistere, til at forbedre forholdene for de afviste asylansøgere, har Ny Alliance sikret Dansk Folkepartis fortsatte monopol. Det er stadig Kjærsgaard, der står i spidsen for at definere den danske asylpolitik. Det er trist. Ikke mindst for de mennesker, der konkret stod over for forbedringer. Små forbedringer, men dog forbedringer. Og det repræsenterer det endelige nederlag for det ”borgerlige anstændighedsprojekt” som Ny Alliance påstod at repræsentere. Forslaget som Pia Christmas Møller havde stillet, var ikke revolutionerende. Langt fra. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt flygtningebørnene skulle henslæbe deres liv i lejrene i tre år – som VKO havde foreslået – eller om de kunne ”nøjes” med at vente to år, før de og deres familier kunne få lov at bo uden for centrenes hegn. Egentlig en paradoksal diskussion al den stund at for eksempel Red barnet peger på, at børnene tager skade allerede efter ét enkelt år. Men vedtagelsen ville unægtelig have været en (lille) konkret forbedring for en gruppe mennesker, der i den grad har brug for det. Og den ville ikke mindst have haft en vigtig symbolsk værdi, fordi man havde tvunget regeringen til at søge bredere forlig i fremtiden. Dermed ville Pia Kjærsgaards asyl-monopol være brudt og blokpolitikken udfordret. Alliancens valgløfte. Ny Alliance havde muligheden for at sikre, at Danmark tog et lille skridt i den rigtige retning, væk fra Dansk Folkepartis umenneskelighed og uanstændighed. De svigtede. Khaders ”Ny Alliance” blev desværre med Dansk Folkeparti.