Sidste tirsdag stod omkring 25.000 elever og studerende på Christiansborgs Slotsplads. Årsag: Finansloven og den såkaldte genopretningspakke indeholder massive nedskæringer på uddannelsesområdet. Statsministerens åbningstale samme dag gav desværre de studerende endnu en grund til at sige fra. Lars Løkke Rasmussen proklamerende fra folketingets talerstol, at de hjemmeboende studerende fremover skal have 0 kroner i SU. En arrogant statsminister Det er ufatteligt arrogant af en mand som Lars Løkke (der har en årsindkomst på over en million kroner) at kalde de hjemmeboende studerendes SU for "cafe-penge". Formålet med øgenavnet er naturligvis, at få SU'en til at fremstå overflødig. Det svarer nogenlunde til, at regeringen opfinder ordene "portvinstillæg" eller " barbie-bonus", fordi den har fået lyst til at afskaffe folkepension eller børnepenge. Eller til at oppositionen beslutter sig for at rode op i bilagssagen. Og derfor konsekvent kalder Løkkes løn for fadøls-tillægget.Fire gode grunde Der er mindst fire gode grunde til, at afskaffelsen af de hjemmeboendes SU er en elendig ide. For det første ... rammer forslaget socialt skævt. Der er ingen tvivl om, at afskaffelsen af de hjemmeboendes SU særligt vil gå ud over de unge, hvis forældre har lave indtægter. Hjemmeboende studerende får mellem 1200 og 2700 kroner om måneden. Beløbet afhænger af forældrenes indtægt. Det beløb skal bruges til studieture, buskort, kopiafgifter, tandlæge... fortsæt selv listen. Derudover betaler mange hjemmeboende unge over 18 år et tilskud til huslejen og madbudgettet. Ganske vist har statsministeren sagt, at regeringen vil oprette en pulje på 150 millioner kroner til unge, der kommer fra de fattigste familier. Det beløb dækker imidlertid ikke engang den gruppe af unge, der i dag modtager den højeste hjemmeboende SU (2.700 kr.), fordi deres forældres indtægtsgrundlag er 294.266 kroner eller derunder. De seneste tal viser nemlig, at der i dag bruges omkring 600 millioner kroner på denne gruppe. Statens Uddannelsesstøtte blev i sin tid indført for at give alle danskere mulighed for at tage en uddannelse, uanset forældrenes økonomi. Både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundsøkonomien - der er som bekendt ikke noget, der tyder på, at der vil opstå flere ufaglærte jobs i Danmark i fremtiden. For det andet ... vil forslaget betyde, at de 18- og 19-årige vil komme til at arbejde mere ved siden at deres uddannelse. Og det går ud over studierne. Ifølge videnskabsministeriets egne undersøgelser betyder for meget erhvervsarbejde dårligere karakterer og længere gennemførselstid - samtidig med at risikoen for frafald øges. Tre ting, der rimer ualmindelig dårligt med regeringens påstand om, at den arbejder for højere fagligt niveau, hurtigere gennemførselstid og mindre frafald. For det tredje ... bliver det stort set umuligt at flytte hjemmefra, før man er fyldt tyve år. Den såkaldte 20/20 regel betyder nemlig, at unge under tyve år, hvis forældre bor mindre end tyve kilometer fra uddannelsesstedet, ikke kan modtage udeboende SU, men må nøjes med det beløb, de hjemmeboende får. Bliver Venstres og de Konservatives forslag til virkelighed, skal også denne gruppe unge undvære den månedlige uddannelsesstøtte fremover. Med mindre de kan overtale deres forældre til at flytte, naturligvis. For det fjerde ...betragtes man i Danmark som et voksent menneske, når man fylder 18 år. Man er gammel nok til at stemme, at blive sendt i krig, at disponere over sin egen økonomi - man står helt og holdent til ansvar for egne handlinger. Ens forældre har ikke længere nogen som helst pligt til at forsørge en. Af samme årsag modtager forældre i parentes bemærket ikke længere børnepenge, når børnene fylder 18 - for de er jo netop ikke længere børn, men voksne. Derfor er det naturligvis heller ikke rimeligt, at unge på 18 og 19 år skal være afhængige af, om deres forældre tilfældigvis har evne og/eller vilje til at punge ud. Flere eller færre gennem uddannelsessystemet? Forslaget om at afskaffe de hjemmeboendes SU kommer fra den regering, der har haft ansvaret for Danmark i en periode, hvor antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldet. Hver femte ung kommer i dag aldrig gennem handelsskolen, gymnasiet eller teknisk skole. Da jeg forleden diskuterede regeringens forslag med de konservatives uddannelsesordfører Rasmus Jarlov, stillede jeg ham et simpelthen spørgsmål: Vil afskaffelsen af de hjemmeboendes SU betyde, at flere eller færre gennemfører en ungdomsuddannelse? Jarlov svarede temmelig undvigende, og det kan jeg godt forstå. For intet tyder på, at en månedlig ydelse på 0 kroner vil få flere unge i uddannelse. Ikke fordi unge uddanner sig for pengenes skyld - så stor er SU'en trods alt ikke. Men fordi det for nogle unge simpelthen vil blive for svært at få økonomien til at hænge sammen. Men hvem skal så betale for et løft til folkeskolen? Ifølge statsministeren skal fjernelsen af de hjemmeboendes SU finansiere et økonomisk løft til folkeskolen. Sådan et løft er der i den grad behov for. Men hvorfor er det de studerende - der absolut intet ansvar har for det gigantiske hul i statskassen, som VKO's skattelettelser har efterladt - der skal betale regningen? Den bankdirektør, der alene i år har fået en skattelettelse på 500.000 kroner, har råd til betydeligt flere cafe-latte'r end en handelsskoleelev på SU. Hvis vi trækker skattelettelserne til de mest velhavende danskere tilbage, er det ikke nødvendigt at sende regningen til de arbejdsløse, børnefamilierne og de studerende.