Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Prioriteringer. Vi vil som skatteyderne gerne have den bedste skole eller det bedste plejehjem for vores penge, mens virksomheder og kapitalfonde ønsker størst mulig gevinst til aktionærerne. Det er egentlig meget enkelt. Når private kommer ind og driver velfærd, så skal de have et afkast - og det betyder en ekstra udgift for skatteyderne. Penge, der kunne have været brugt til mere velfærd til borgerne, ender i stedet i aktionærernes lommer, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Prioriteringer. Vi vil som skatteyderne gerne have den bedste skole eller det bedste plejehjem for vores penge, mens virksomheder og kapitalfonde ønsker størst mulig gevinst til aktionærerne. Det er egentlig meget enkelt. Når private kommer ind og driver velfærd, så skal de have et afkast - og det betyder en ekstra udgift for skatteyderne. Penge, der kunne have været brugt til mere velfærd til borgerne, ender i stedet i aktionærernes lommer, skriver Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kapitalfonde skal ikke lege købmandsbutik med vores velfærd

Store velfærdskoncerner og kapitalfonde bør ikke drive vores skoler.

Johanne Schmidt-Nielsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap er blækket tørt på aftalen om at sælge dele af vores energiselskab DONG til spekulanterne i Goldman Sachs, før vi nu præsenteres for et nyt og mindst lige så vanvittigt forslag.

Det er regeringens såkaldte produktivitetskommission, som i en rapport foreslår at åbne sluserne op for at lade private virksomheder, kapitalfonde og velfærdskoncerner tjene penge på vores velfærd.

Hvis kommissionen får sin vilje, vil private selskaber i fremtiden drive vores skoler, gymnasier, plejehjem og børnehaver.

Det er en ualmindelig dårlig og politisk ekstrem idé. Vi skal ikke have koncerner og kapitalfonde til at lege købmandsbutik i vores velfærd. Der skal mennesket og samfundsmæssige hensyn stå i centrum - ikke nogle virksomheders kortsigtede økonomiske interesser.

Når velfærdsområder privatiseres, er der en åbenlys modsætning mellem samfundsinteressen og den private virksomheds interesser. Vi vil som skatteyderne gerne have den bedste skole eller det bedste plejehjem for vores penge, mens virksomheder og kapitalfonde ønsker størst mulig gevinst til aktionærerne.

Det er egentlig meget enkelt. Når private kommer ind og driver velfærd, så skal de have et afkast - og det betyder en ekstra udgift for skatteyderne. Penge, der kunne have været brugt til mere velfærd til borgerne, ender i stedet i aktionærernes lommer.

Produktivitetskommissionens anbefalinger bygger da også på en rent ideologisk antagelse om, at private virksomheder er dygtigere og mere effektive end offentlige. Reelt er der intet som helst empirisk grundlag for at påstå, at det giver besparelser eller bedre kvalitet, når velfærden privatiseres.

Tværtimod viser den eneste større danske undersøgelse fra AKF, at udgifterne er steget i forbindelse med udlicitering af velfærdsopgaver.

Samtidig dokumenterer forskningen entydigt, at medarbejderne betaler en høj pris, når offentlige opgaver overtages af private. Øget arbejdstempo, ringere rettigheder, stress og usikre arbejdsforhold følger overalt i udliciteringernes fodspor.

Læs eksternt link

Hvis man skulle være i tvivl om de negative konsekvenser af velfærdsprivatiseringen, så skal man bare tage en tur over sundet. I Sverige gennemførte regeringen op gennem 90'erne et lignende privatiseringseksperiment, og det har haft alvorlige konsekvenser for det svenske velfærdssamfund.

Store dele af den svenske velfærd er i dag drevet af private velfærdskoncerner – ofte med deltagelse af udenlandske kapitalfonde. Virksomhederne har guldrandede overskud, som ofte placeres i skattely.

Imens er servicen til de svenske borgere blevet ringere. Når de private rykker ind i f.eks. ældreplejen, så sparer de penge ved at ansætte mere ufaglært personale. Det har ført til alvorlige og til tider direkte fatale fejl og svigt over for de ældre medborgere.

Skoleområdet er det værste eksempel. Fem store koncerner dominerer nu de svenske skoler, og de trækker hvert år hundredvis af millioner ud til deres aktionærer. Og konsekvenserne taler for sig selv.

Før privatiseringsbølgen lå Sverige i top fem i verden, når det gjaldt elevernes færdigheder – siden er Sverige raslet ned til en femtendeplads. Når det kommer til matematik, er Sverige faldet fra en topplads i OECD til plads nr. 20. Samtidig er de sociale skel i skolen vokset markant.

Sidste forår gik en af de private koncerner (i øvrigt ejet af en dansk kapitalfond) konkurs. 11.000 elever og omkring 1000 ansatte stod uden skole. Det var selvfølgelig samfundet der måtte samle op og betale omkostningerne. Skal vi gentage svenskernes fejl?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den svenske forfatter Jan Guilliou skriver om erfaringerne:

»Jo mere privatiseringen tiltog fra 90’erne og fremad, desto værre blev skoleresultaterne. Det er et objektivt faktum, som kan aflæses i statistikken. Det ideologiske grundlag for privatiserede skoler var forestillingen om, at 'markedet' altid ordner alt på bedste vis. Men det viste sig at være lige modsat, hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom den fortjeneste, som er 'markedets' drivkraft, blev opnået gennem besparelser og fyringer«.

Og det er ikke kun Guilliou, som er utilfreds med udviklingen. Meningsmålinger viser, at op mod 80 pct. af vores svenske naboer er stærkt kritiske over for privatiseringen af velfærden.

Nu kommer produktivitetskommissionen så og foreslår, at vi skal gentage Sveriges fejl. Med den samme virkelighedsfjerne tyrkertro på markedskræfternes fortræffeligheder. Det er næsten ikke til at bære.

Derfor håber jeg, at Helle Thorning denne gang vil huske på, hvad hun tidligere har lovet vælgerne, og sige klart og tydeligt, at kapitalfonde og velfærdskoncerner ikke skal have snablen ned i vores velfærds fælleskasse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden