EN UNDERSØGELSE viser, er en sætning, man kan læse i aviserne hver dag. For medierne bombarderer brugerne med opinionsmålinger, forbrugertests og analyser. Den sætning bør få alle åndelige parader op. For vi journalister er tilbøjelige til at overfortolke resultaterne, og vi er ofte meget sløsede med at fortælle om selve undersøgelserne – metoderne og datamaterialet. 24. december 2008 havde både Politiken og Berlingske Tidende historier af typen ’en- undersøgelse- viser’ på forsiden. Politikens overskrift lød: ’Mange vil arbejde mere uden topskat’. I artiklen var den konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, glad for, at hele 27 procent af danskerne vil arbejde mere, hvis topskatten på indtægter over 335.800 kr. om året fjernes. Berlingskes overskrift lød: ’Danskerne dropper kirken’. I artiklen var biskop i Viborg Stift Karsten Nissen bekymret over, at kun 28 procent af danskerne havde været i kirke i 2008 – fraregnet dåb, bryllup og begravelser, hvor motivet til at dukke op sjældent er Gud, Jesus og Helligånden. Den ene er glad over de 27 procent, den anden bekymret over 28. Burde Henriette Kjær egentlig ikke være bekymret over, at efter flere års massiv politisk og økonomisk kampagne mod topskatten vil kun lidt under 30 procent af danskerne arbejde mere, hvis trækprocenten blev sat ned? Burde Karsten Nissen egentlig ikke være henrykt over, at næsten 30 procent af danskerne trods sekulariseringen og konkurrence fra Scientology og andre religiøse bevægelser i løbet af et år bevæger sig hen i (folke)kirken for at høre udlægningen af Guds ord? Man kunne starte med størrelsesordenen. Hvad er egentlig 27-28 procent af en befolkning? Det svarer temmelig nøjagtigt til andelen af sofavælgere, da Grønland 25. november havde folkeafstemning om selvstyre. 72 procent af de grønlandske vælgere stemte. Eller på en anden måde: Skulle vi til ny folkeafstemning om euroen, ville 27-28 procent ja i en meningsmåling få dage før afstemningsdagen medføre katastrofestemning hos tilhængerne. I POLITIKEN stiller Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, efter min mening det helt centrale spørgsmål: Hvad ville skatteyderne svare, hvis spørgsmålet havde været det helt realistiske: Vil du have lavere topskat og højere afgifter på vand og benzin? For mig at se er spørgsmålet ’tTror du, at du vil arbejde mere eller mindre, hvis topskatten blev afskaffet?’ ikke formuleret politisk korrekt, selv om det snarere sigtede på folks adfærd end på deres mening om ideen. Det store flertal på Christiansborg talte indtil statsministerens nytårstale om en ’provenuneutral’ omlægning af skatterne. Der var ikke gaveuddeling. Naturligvis kan man i opinionsmålinger vinkle spørgsmålene hårdt for at finde de politiske brudflader. Men her forekommer det mig at være lidt ude af trit med den politiske virkelighed. Jacob Fuglsang, der leder indlands - og økonomiredaktionen, er uenig. »Jeg synes, spørgsmålet er i orden. Det drejer sig jo netop om adfærd og ikke holdning. Jeg er personligt overrasket over, at så mange siger, at de vil arbejde mere, hvis topskatten fjernes«. Selve undersøgelsen er lavet af Megafon, og den får Politikens læsere desværre ikke mere at vide om. End ikke antallet af spurgte i denne ’kvantitative stikprøveundersøgelse’, som er den mere tekniske betegnelse for den slags undersøgelser. Det er en klar mangel og bør ikke forekomme i Politiken – og slet ikke i en tophistorie på forsiden. I Berlingske Tidende, som jo falder uden for mit gebet, er baggrunden for bispens bekymring, at der kan sammenlignes med en lignende undersøgelse i 1998. Dengang gik 48 procent af danskerne i kirke uden speciel anledning – et klart fald. Så her er der mere at komme efter. Heller ikke i Berlingske får læserne noget at vide om metoder og data. Men konkurrenterne i Pilestræde har lagt hele undersøgelsen ud på nettet, og det synes jeg også, Politiken skal gøre. Hver gang. Så kan læserne kigge os i kortene. DESVÆRRE var der også mangler i en anden tophistorie baseret på en undersøgelse. Den stod på forsiden 30. november, og overskriften lød ’Fire ud af ti tror ikke på drivhuseffekten’. Lektor i statskundskab og specialist i meningsmålinger Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, har regnet sig frem til, at Politiken ved den lejlighed lagde ’ved- ikke-gruppen’ til den skeptiske gruppe i meningsmålingen om klimaændringer. På den måde kom gruppen til at se større ud, end der er belæg for i undersøgelsen. »Det holder ikke«, sagde lektoren til journalisten.dk. Han siger til mig, at vi også overfortolkede forskelle mellem de konservatives og Dansk Folkepartis vælgere. »Der er ikke statistisk forskel mellem de to vælgergrupper, og derfor kan I ikke konkludere, at de konservative vælgere er de mest skeptiske«. I artiklerne stod, at det var en rundspørge blandt 1.058 danskere, men de var ellers karrige med oplysninger om, hvordan undersøgelsen var lavet. Vi burde have lagt den ud på nettet og givet lidt flere detaljer i den ellers ret omfattende grafik. Det er Jacob Fuglsang enig med mig i: »Vi må finde en ordentlig måde at lægge undersøgelserne helt frem på, og til det brug er nettet fremragende«. Vi skal ikke nøjes med at fortælle, hvad en undersøgelse viser. Vi skal også vise den frem. PS: Jeg griber også i egen barm. I min tid på den politiske redaktion overfortolkede jeg en meningsmåling så meget, at artiklen på Danmarks Journalisthøjskole blev brugt som eksempel på, hvordan man ikke skal gribe den slags an.