0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lørdagsklumme 14. april: Når nyheder bliver til holdninger

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


På engelsk ligger ordspillet lige til højrebenet – eller rettere lige på tungen: from newspaper to viewspaper. Altså fra nyhedsavis til holdningsavis.

Den transformation har det engelske dagblad The Independent under chefredaktør Simon Kelner gennemgået de seneste år. Som Kelner formulerede det for knap tre år siden: »Det varer muligvis ikke længe, før holdningsavisen er her. Det kan blive den næste revolution«.

Dengang fremhævede han det netop overståede amerikanske valg, hvor The Independents artikler lige efter valget koncentrerede sig om resultatet. Men det var gamle nyheder, da avisen blev leveret i kioskerne. Læserne havde allerede fået nyhederne fra radio og tv – og internettet. Først den næste dag var The Independent og de andre aviser igen interessante.

»Næste dag, da aviserne koncentrerede sig om kommentarer og analyser, steg salget mellem seks og ti procent«, understregede Simon Kelner i The Independent.

Siden har det engelske dagblad ikke set sig tilbage. Holdningsstoffet er blevet kraftigt opprioriteret, og ofte har baggrundsartikler elementer af både analyse og kommentar.

Begrebet viewspaper er ét muligt svar på den udfordring, som alle traditionelle dagblade står over for. Nemlig at de ikke kan konkurrere med hurtige og gratis medier på rå fællesnyheder.

Aviserne skal indeholde den såkaldte ’X-factor’. Altså unikt baggrundsstof, perspektiv, oplevelser og indsigt – og mere holdningsstof. Så læserne kan se nytten af at betale for avisen. En udvikling som nu har spredt sig og er i gang internationalt. Som den nye årlige rapport om den amerikanske medieudvikling, ’The Annual State of the News Media’, fastslår, er de trykte betalingsmedier ved at genopfinde sig selv.

Kodeordene minder da også til forveksling om den omlægning, som Politiken som bekendt foretog sidste år. Og siden har mediekommentatorer som Søren Schultz Jørgensen fastslået som et faktum, at »Politiken har taget springet fra newspaper til viewspaper«.

Holdningsstoffet i Politiken er da også udvidet. Nu er der fire debatsider hver dag, lederen står på forsiden, og internationale og danske kommentatorer er blevet knyttet til avisen. Men er holdningerne krøbet ind i journalistikken?

Det afviste chefredaktør Tøger Seidenfaden, og i en mail over for avisens medarbejdere fastslog han, at Politiken ikke »skal være mere viewspaper end newspaper, eller mere politisk holdningspræget end tidligere. Såvel indbliksjournalistik som overbliksjournalistik, netjournalistik såvel som printjournalistik er stadig båret af det klassiske nyhedsjournalistiske ideal om tilstræbt objektivitet, fairness og uafhængighed«.

Samtidig fremhævede han avisens netop udvidede retningslinjer for etik og journalistik samt denne ombudsmandsinstitution som Læsernes Redaktør som eksempler på fastholdelsen af de klassiske journalistiske dyder.

Men ifølge lederen af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Mylenberg, er den politiske redigering blevet mere markant på de traditionelle dagblade – herunder Politiken. Som han skrev i et debatindlæg i Politiken i januar i år: »I aviserne findes der ikke (længere) samlende objektive kriterier for, hvad der er god journalistik. Den politiske redigering har i høj grad taget over, så det, den ene avis finder vigtigt, slet ikke er at finde i den anden«.

Han fremhævede som eksempel den fornemste journalistpris – Cavling-prisen – som netop var givet til journalist Olav Hergel og fotograf Miriam Dalsgaard for artiklerne og billederne med afviste asylbørn i Politiken. Troels Mylenberg påpegede, at Hergel havde forladt Berlingske Tidende, fordi avisen ikke ville trykke alle de artikler om flygtninge og indvandrere, som Hergel gerne ville skrive.

»Altså kan man slutte, at årets Cavling-journalistik ikke burde prises, hvis Berlingskes journalistiske fornemmelser skulle tælle«, skrev Troels Mylenberg og fastslog: »Udefra kan man blot konstatere, at der for tiden sker en voldsom politisk og værdimæssig redigering af mange aviser«.

Han konkluderede, at »holdninger og meninger er fine nok, men de fleste læsere holder nok stadig aviser mere for at få at vide, hvad der er sket, end for at høre, hvad nogen mener om det«.

Men hvordan ser det så ud set fra min stol som Læsernes Redaktør?

Overordnet er Politikens omlægning og indførelsen af begrebet indbliksjournalistik et godt initiativ. Men som jeg har skrevet tidligere på denne plads, har begrebet desværre skabt genreforvirring.

Mottoet er, at journalisten skal være mere synlig og træde i karakter, og reporteren skal med »sproglig kreativitet« tage »ansvar for formidlingen«, som det hedder i genreforklaringen. Det har desværre flere gange ført til artikler, hvor det er svært at se, hvem der er kilde til de enkelte oplysninger eller holdninger, der præsenteres. Artiklerne bliver til en hybrid mellem en baggrundsartikel, en kommentar og en analyse.

Det er et område, hvor redaktionsledelsen skal stramme op, så de etiske retningslinjers krav om ’tilstræbt objektivitet’ bliver fastholdt.

For få år siden blev de tre store morgenaviser – Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken – kritiseret for at være ens. En artikel i det ene blad kunne lige så godt have stået i det andet.

Det har ændret sig. Polariseringen i resten af samfundet præger også aviserne. Ikke kun i kommentarer og ledere. Men også i valget af artikler. Men uanset om en avis vælger at skrive om et kontroversielt emne eller ej, skal de enkelte artikler leve op til kravet om fairness og give læserne mulighed for selv at danne sig en mening.

Det er hovedopgaven de kommende år. Ellers vil avisernes troværdighed falde til et hidtil uset lavpunkt, fordi ingen stoler på, at de får en redelig information.

Læsermøde: Torsdag 19. april kl. 16.30-18.30 i Pressen, Politikens Hus, debatterer de tre chefredaktører for Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken med Troels Mylenberg, om journalistikken redigeres politisk. Reserver plads på www.politikenbillet.dk


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere