0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den røde lejesvend er et fantasifoster

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SKULLE DER sidde læsere og have travlt, kommer essensen af dagens tekst her: »Forestillingen om, at journalisters personlige politiske ståsted skulle farve deres journalistik, er en myte uden hold i virkeligheden«. Sådan. Tak for i dag.

Jeg har taget citatet fra bagsiden af bogen ' Kunsten at holde balancen. Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR 1 og TV 2 1994-2007', der er skrevet af forskerne Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes Holger de Vreese. Bogen er netop udkommet på Syddansk Universitetsforlag og bygger på en bemærkelsesværdig undersøgelse - ifølge forfatterne den første videnskabelige afprøvning af teorien om, at danske journalister misbruger deres job til politisk propaganda.

Siden den forhenværende minister for Venstre Jens Sønderup i 1968 brugte udtrykket ' røde lejesvende' om journalister, der havde formastet sig til at stille kritiske spørgsmål til statsminister Hilmar Baunsgaard ( R) og hans kolleger, er udtrykket brugt utallige gange.

Undersøgelsen nævner også Politikens læsere blandt dem, der mener, at der er politisk slagside i medierne - bare i borgerlig retning.

PÅSTANDEN om, at journalister politiserer, dukker jævnlig op, og af og til er kritikerne så sikre på, at de har ret, at de ligefrem foreslår løsninger. En af de mere bizarre blev lanceret for et års tid siden af Katrine Winkel Holm, der er datter af Dansk Folkepartis Søren Krarup, men hvad der er vigtigere i denne sammenhæng: medlem af DR's bestyrelse. Hun foreslog at ansætte studieværter efter politisk observans, for på den måde kunne der omsider komme balance i de holdninger, der kommer til udtryk i DR's nyhedsudsendelser, kunne man forstå.

I mine 20 år i journalistik har skiftende arbejdsgivere aldrig spurgt om mit politiske ståsted, jeg har aldrig hørt om kolleger, der er blevet spurgt, og det er en i særklasse vanvittig tanke, at man skulle skrive i et stillingsopslag, at »ansøgere af borgerlig observans vil blive foretrukket« - eller at man har fundet ud af, at man står og mangler en rød slambert.

I betragtning af hvor ofte teorien om journalisters iboende trang til at indføre en arbejder-og bonderepublik på dansk jord er blevet fremført, er det påfaldende, at der altså først for nylig er blevet foretaget en større undersøgelse.

Der er ganske vist forsket i emnet tidligere. I 2008 skrev Helle Strandgaard Jensen speciale på RUC om den påståede venstresnoning i DR's Børne-og Ungdomsafdeling i årene 1968-72. Hun kunne konkludere, at børnene og de unge i de år lærte at være kritiske, men at det ikke var det samme som, at de blev fodret med venstreorienterede holdninger. Hun mindede desuden om, at marxistiske pædagoger også var voldsomt utilfredse med programmerne dengang. De mente, dels at det var tåbeligt at lade en bamse optræde på tv, dels fandt de det forkasteligt, at Kaj og Andrea øjensynlig mangler kønsorganer.

AF OG TIL vælger journalister at gøre politisk karriere, og så kommer deres partipræferencer selvfølgelig for en dag. Jeg nævner fra hukommelsen Uffe Ellemann-Jensen ( V), Ole Andreasen ( V), Claus Toksvig ( K), Kaj V. Andersen ( V), Frode Kristoffersen ( K), Connie Hedegaard ( K), Poul F. Hansen ( V), Morten Løkkegaard ( V) og Paula Larrain ( K). Ikke de mest glødende bolsjevikker, verden har set.

Skulle en journalist på Politiken få lyst til at springe ud som politiker, er der - ganske som på DR - omhyggeligt lavet regler for den slags. Vores bestemmelser siger generelt, at vi i det daglige skal holde både vores politiske og vores andre personlige holdninger ude af spalterne og mere specifikt, at »... kravet om troværdighed i Politikens journalistik kan gøre et politisk eller andet engagement uforeneligt med dele af arbejdet på Politikens redaktion. Sådanne engagementer vil derfor kunne føre til en begrænsning i de pågældende ansattes arbejdsområder«.

HVIS FORSKERNE har ret i, at danske journalister godt kan skille tingene ad - så er det vel i det mindste sandt, at de stemmer til venstre for midten?

Njaaa... Bogen rummer en meningsmåling foretaget blandt Christiansborgjournalister, og den viser, at de støtter regeringspartierne i væsentlig mindre grad end befolkningen som helhed. Men det betyder ikke, at de er røde. Mens 23 procent af alle 30-65-årige med gymnasieuddannelse stemmer på de to venstrefløjspartier SF og Enhedslisten, gælder det kun for 6 procent af de politiske journalister.

Derimod er især Det Radikale Venstre markant overrepræsenteret.

Undersøgelsen har bare ikke kunnet finde belæg for, at det spiller ind på mediernes indhold, hvad medarbejderne går rundt og mener. Journalisterne er kritiske, men fair, og de passer deres arbejde, konkluderer forskerne efter at have analyseret blandt andet 2.022 nyhedsindslag.

Men hvis man tror, at det får over 40 års kritik af røde lejesvende til at forstumme, tager man garanteret fejl.

bjarne.schilling@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere