Må der herfra lyde en varm tak til dem, der er gået i gang med denne klumme. Jeg er helt bevidst om, at jeg mangler et af avisens vigtigste virkemidler til at tiltrække læsere – et af dem, vi paradoksalt nok ofrer mindst opmærksomhed, og som bliver til under forhold, der rummer et utal af fejlkilder, og som hyppigt bliver til, lige inden siderne går i trykken. Jeg mangler – en billedtekst! USA er på mange måder et journalistisk foregangsland, og det gælder også, hvad angår forskning i, hvad læserne læser – og i hvilken rækkefølge. Man bruger såkaldt eyetracking, hvor læserne får nogle særlige briller på, der har indbyggede kameraer, som dels følger øjnenes bevægelser, dels afslører, hvor på avissiden læseren begynder, og i hvilken rækkefølge de enkelte elementer bliver set og læst. Eller ikke læst. Der er lavet mange af den type undersøgelser, og det kan ikke undre, at billeder og tegninger tiltrækker øjet. Men også billedtekster får meget hurtigt læsernes opmærksomhed og er noget af det hyppigst læste – også selv om artiklen springes over. Jeg har bemærket det, når jeg selv læser avis: Selv om overskrifterne selvfølgelig er vigtige, bruger jeg meget ofte billedtekster til at danne mig et indtryk af en artikel og vurdere, om jeg vil læse den eller gå videre. Når det hænger sådan sammen, er det besynderligt, at vi ikke ofrer billedtekster mere opmærksomhed, og at vi ikke skaber endnu bedre betingelser for at få gode billedtekster i avisen. De skal selvfølgelig rumme de nødvendige faktuelle informationer om tid, sted og hvem man ser på billedet og udpege vigtige detaljer, men de skal mere end det: Den ideelle billedtekst er en spændende fortælling i sig selv, der rummer nyheder, overraskelser og et element af fascination – på samme måde som en god artikel.
Samtidig skal vi selvfølgelig lade være med at skrive, hvad læseren sagtens selv kan se. Det hele skal afhandles i en ultrakort tekst. Og i mange aviser – inklusive vores – skal den desuden have et eller ganske få såkaldte ledeord. Det er dem, der står med rødt i begyndelsen som et koncentrat af selve billedteksten.
