Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiken var indklaget 11 gange i 2013. 4 sager endte uden kritik, og 5 sager blev afvist.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Politiken var indklaget 11 gange i 2013. 4 sager endte uden kritik, og 5 sager blev afvist.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken havde to ærgerlige pressenævnssager i 2013

Når avisen havner i Pressenævnet, skal det være på grund af kritisk journalistik - ikke sjusk.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regelsættet ’Politikens journalistik og etik’ fylder 2.366 ord.

Men hvert halve år, når et nyt hold praktikanter begynder, understreger jeg, at 4 af de mange ord er tilstrækkelige til at beskrive den journalistik, vi vil stå for: kritisk, saglig, korrekt og fair.

I de seneste år har man fra politisk hold sagt, at der skal strammes op, så medierne begynder at opføre sig bedre.

På et tidspunkt ville politikerne have, at Pressenævnet skulle kunne uddele bøder, men nævnets formand, der er højesteretsdommer, bad dem huske på, at det følger af grundloven, at den slags er en sag for domstolene.

Det burde politikerne nok have vidst, eftersom de har skrevet under på at ville holde grundloven.

Nu giver de mange forlag til stramninger sig udslag i en enkelt ændring: Hidtil har man haft 4 uger til at gå til Pressenævnet, hvis man har følt sig krænket af medierne, men fra nytår har man 12 uger.

Det forekommer mig sært, at man ikke allerede efter de 4 uger vil være klar over det, hvis man er blevet elendigt behandlet, men redaktionen skal under alle omstændigheder huske, at det bliver nødvendigt at gemme lydfiler og anden dokumentation meget længere: Den utilfredse part kan vente 12 uger efter offentliggørelsen på at klage til mediet, og hvis redaktionen afviser at have begået fejl, kan klageren vente yderligere 12 uger med at gå videre til Pressenævnet.

Der gælder dog stadig den regel, at man kan klage over avisen direkte til nævnet.

Politiken var indklaget 11 gange i 2013. Det lyder af mange, men når vi bedriver kritisk journalistik, vil nogle selvfølgelig blive utilfredse.

Skal jeg være lidt provokerende, kan det ses som et succeskriterium, at vi havner i Pressenævnet. Men hvis redaktionen har gjort sit arbejde ordentligt, er artiklerne samtidig saglige, korrekte og fair, og så er alt i orden.

Det kan ses som et succeskriterium, at vi havner i Pressenævnet

Det haltede i to af sagerne, hvor redaktionen fik kritik for ikke at have hørt den kritiserede part.

4 sager endte uden kritik, og 5 sager blev afvist.

Først de to ærgerlige kendelser, der gik Politiken imod: I den ene havde vi skrevet om en adoptionssag, men havde i en af artiklerne i en serie ikke fået en kommentar fra adoptivforældrene.

Redaktionen argumenterede med, at det var kommunen, der var den angrebne part i den omhandlede artikel, men det mente klagerne ikke, og nævnet gav dem medhold.

Kendelsen var principiel på et andet område, fordi den slog fast, at selv om man som udgangspunkt skal have forældres tilladelse til at tale med deres børn, kan børnene have en selvstændig ret til at komme til orde, og hensynet til deres ytringsfrihed kan indgå i mediernes samlede overvejelser.

I den anden af årets tabte sager bragte redaktionen en citathistorie om en politiaktion på en adresse i Helsingør, hvor myndighederne fandt et barn i en garage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det fremgik ikke af vores gengivelse, at Helsingør Dagblad forgæves havde forsøgt at få forældrenes kommentar, og eftersom vi heller ikke selv havde forsøgt at få fat i dem, udløste det kritik.

Begge kendelser er ærgerlige – bortset fra det princip om børns ytringsfrihed – og understreger, at begrebet ’den angrebne part’ ikke må tolkes så snævert, som redaktionen har haft en tendens til at gøre.

Fire sager blev vundet: Den ene drejede sig om en artikelserie om et dansk firma, der producerer medicin i Indien, som dukker op som dopingmidler herhjemme. Firmaet mente, at Politiken fremsatte beskyldninger om kriminelle handlinger og krænkede privatlivets fred. Det mente nævnet ikke.

I en anden sag havde redaktionen til gengæld dummet sig: I en artikel om videnskabelige artikler havde journalisten glemt ordet ’afviser’, hvorefter redaktionssekretariatet gik ud fra, at der bare skulle stå ’siger’.

Derfor blev en professor citeret for det stik modsatte af, hvad han mener. Vi rettede og beklagede dagen efter i Fejl og Fakta, men professoren mente, at redaktionen havde handlet i ond tro og gik derfor til nævnet.

Men kendelsen slog fast, at fejlen var blevet rettet, som den skulle.

Den tredje sag handlede om en boganmeldelse: Forfatteren til bogen krævede, at redaktionen dels rettede anmeldelsen, dels trak den tilbage, men Pressenævnet slog fast, at anmeldelser er en subjektiv genre med plads til personlige holdninger.

I den fjerde og sidste sag, hvor Politiken fik medhold, blev en caféejer citeret for, at en organisation, der varetager musikeres ophavsret, »er nogle gangstere«.

Nævnet mente, at det var helt tydeligt, at det var hans egen holdning, og bemærkede, at han blev modsagt i artiklen – også af organisationen selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fem sager blev afvist af nævnet: I den ene var klageren ikke part i sagen, og de fire andre handlede om afslag på at få bragt læserbreve.

I alle fire sager slog nævnet fast, at det er redaktionen, som bestemmer, hvad der skal bringes i avisen. Ikke for at lyde ubehøvlet, for jeg kan sagtens se, at det må være frustrerende at få afslag på afslag, men det forekommer indlysende, at man ikke skal kunne få sit læserbrev i avisen ved at klage til Pressenævnet.

Hvem skulle betale alt det papir, der blev brug for?

BJARNE SCHILLING, LÆSERNES REDAKTØR

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden