Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Marie Hald
Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes Redaktør: En avis for enhver smag

Det, man selv finder aldeles forfærdeligt ved avisen, kan andre læsere godt finde på at holde af.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Smag og Behag er forskjellig«

»Smag og Behag kan man ikke disputere«.

Johan Ludvig Heiberg:

’Poetiske Skrifter’,

hhv. bd. II og XI, 1862.

Vi har som bekendt inviteret os selv på besøg hos læserne – det kommer man til at høre meget mere om i den kommende tid. Selv håber jeg, at der er kaffe på kanden i Nakskov i overmorgen.

Vi har desværre måttet holde op med at byde læserne indenfor på redaktionen på Rådhuspladsen – det var ellers nærmest daglig, vi havde rundvisninger, og jeg husker fra min tid som nyhedsredaktør og dermed forsideansvarlig, at vores læsere ofte kom først på aftenen og havde meninger både om den forside, vi var ved at pusle på plads, og om avisen generelt. Dengang som nu måtte man imponeres over den utrolige loyalitet over for avisen, som læserne forståeligt nok kombinerer med en stærkt kritisk holdning til elementer, de ikke bryder sig om.

Da Jyllands-Posten flyttede ind på en anden etage i bladhuset på Rådhuspladsen, blev sikkerheden skærpet, og selv om det burde være nemt at skelne mellem vores fredselskende læsere og de banditter ude i den store verden, som er alt andet end fredselskende, har vi ikke tænkt os at gøre forsøget, så nu bor vi bag porte og gitre.

Kunne man kigge inden for i vores redaktionssekretariat, ville man støde på læserhenvendelser, som folk på redaktionen har følt trang til at hænge op. Lad mig understrege, at der ikke er tale om, at nogen hænges ud. En af mine yndlingsklager er der ikke længere, men jeg nåede heldigvis at skrive den af. Den var meget kortfattet: »Jeg synes Politiken er en lorteavis – I interessere jer jo ikke for spørgsmålet om telemetri. Med venlig hilsen ...«.

Jeg slog op, at telemetri er trådløs overførsel af måleresultater og blandt andet bruges på hjertepatienter, så man kan følge dem og gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. At vores beskedne telemetridækning ligefrem gør Politiken til en lorteavis, forekommer mig at være en bastant konklusion – man kunne i givet fald nok finde andre årsager.

Selv er jeg privilegeret af en meget intens læserkontakt, og som regel drejer den sig om at rette fejl.

Meget ofte må jeg dog svare henholdende, fordi henvendelserne er et spørgsmål om smag og behag. Og som Heibergcitaterne i indledningen bekræfter, findes der ingen sandheder om smag. Det skal selvfølgelig ikke afholde læserne fra at delagtiggøre os i deres mening – hverken ved de kommende besøg eller i den daglige kontakt. Men man bør have for øje, at andre læsere sagtens kan have en anden smag end en selv.

I lang tid var Wulffmorgenthaler-striben et fast punkt på dagsordenen i min kontakt med læserne

I lang tid var Wulffmorgenthaler-striben et fast punkt på dagsordenen i min kontakt med læserne. Skal vi ikke nøjes med at sige, at netop den brød – og bryder – mange læsere sig ikke om. Men når redaktionen fumler og kommer til at bringe den samme stribe to gange i træk, melder mange andre læsere sig og forklarer i vendinger, der bestemt heller ikke kan misforstås, at den stribe er det mest geniale, vi nogen sinde har bragt, og vi kan understå os i igen at snyde dem for en frisk daglig stribe.

Andre emner, der deler læserne, er vores billeders størrelse – er de for store, så der ikke er plads til den tekst, man til syvende og sidst betaler for, og som er grunden til, at man betaler flere tusind kroner for sit abonnement – eller er de til tider for små og gnidrede, så de ikke kommer til deres ret? Er navngivne tegnere og skribenter geniale eller ... det modsatte? Er fodbold alt for dominerende på sportssiderne, eller er vi håbløst bagud, når det drejer sig om at få dækket alle vigtige kampe?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke regne med at synes om alt, hvad man finder i sin avis. Man er selvfølgelig meget velkommen til at sige fra, især hvis man gang på gang væmmes ved indholdet, men man må også forstå, at andre kan have en anden smag.

En læser skrev engang til mig, at han kun så avisen sjældent, efter at han engang ved juletid »var blevet frastødt af et umotiveret provokerende bøssebillede«. Nu havde han købt avisen igen og fundet endnu et billede af bøsser. »Man må undre sig over, om Politikens finansafdeling virkelig ser det store potentiale i netop det segment«, skrev den utilfredse læser, som efterlyste »en vis balance«.

Jeg svarede, at homoseksuelle i forhold til deres andel af befolkningen formentlig er stærkt underrepræsenteret på billedsiden i vores avis – i det omfang man overhovedet kan drage konsekvenser om folks seksualitet ud fra vores billeder.

Jeg svarede også, at bøsser på billeder i medierne forbavsende ofte vises med et brus af strudsefjer ud af forskellige kropsåbninger, og at det forekommer mig at være et yderst ensformigt billedvalg. Men sådan er smag og behag så forskellig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden