I august sidste år fandt politiet ved et tilfælde en dreng på omkring fire år i en garage i Helsingør. Myndighederne anede intet om ham, og han blev omgående tvangsfjernet, ganske som hans seks søskende var blevet. Forældrene blev sigtet for vanrøgt. Sagen om 'Garagedrengen' vakte af gode grunde stor opsigt. Det bør de kendelser, som Pressenævnet afsagde om sagen i denne uge, også gøre, for de er banebrydende. Og kan være bekymrende. Forældrene klagede over, at deres version af historien ikke kom frem, da drengen blev fundet, og nævnet giver dem medhold: De skulle have været hørt. Pressenævnet udtalte derfor kritik af vores netavis, politiken.dk, for ikke at have hørt forældrenes udlægning. Der er i skrivende stund udtalt kritik af Ekstra Bladet og Ritzaus Bureau i samme sag, og yderligere ti medier er indklaget. LÆS OGSÅHelsingør-familie skjulte hemmeligt barn i garage i fire år Når redaktionen hører om en så utrolig sag, hvor en fireårig dreng bliver fundet i en garage, og forældrene sigtes for vanrøgt, kan redaktørerne og journalisterne reagere på to måder: -»Sagen rummer så alvorlige anklager om vanrøgt af børn, at vi skal skrive om den omgående«.

eller -»Sagen rummer så alvorlige anklager om vanrøgt af børn, at vi umuligt kan skrive om den, før de sigtede forældre er blevet hørt, eller vi i det mindste har gjort vores yderste for at få fat i dem«. Det journalistiske instinkt - nogle ville måske kalde det jagtinstinkt - tilsiger, at vi omgående skriver om sagen. Pressenævnet siger nu, at det er forkert. Vi skal bruge den sidste fremgangsmåde. Man må håbe, at Pressenævnet har overvejet konsekvenserne grundigt, for kendelsen må ikke føre til, at pressen bliver tilbageholdende med at dække de alt for mange sager om vanrøgt af børn. LÆS OGSÅKommune kræver møde med socialminister om skjult dreng Hvis vi ser bort fra den konkrete sag og anskuer situationen generelt, har medierne den praksis, at blot den angrebne part er anonym, er det ikke nødvendigt at høre vedkommende. Hvilket vel dybest set er logisk nok. Det bunder ikke nødvendigvis i ond vilje, men kan have flere forklaringer. Dansk presse kan heller ikke sige sig fri for en til tider overdreven tillid til, at politiets udlægning af en sag er den rigtige. Desuden kan der være praktiske problemer, hvis den angrebne part for eksempel sidder fængslet. Ofte har vedkommende heller ikke lyst til at tale med pressen. Pressenævnet siger med sin kendelse, at også angrebne parter, der er mere eller mindre anonyme, skal høres. Vi nævnte ikke navnene på forældrene til drengen i garagen, men vi viste et billede af huset i Helsingør og nævnte, at forældrene var aktive i lokalpolitik, så man kan diskutere, om vi havde anonymiseret de sigtede forældre ordentligt. Man kan også diskutere, om vores indledende dækning skulle have være baseret så kraftigt på citater fra Helsingør Dagblad, som tilfældet var, eller om vi snarere burde have begået selvstændig journalistik i sagen tidligere, end vi gjorde. Vi talte da også med drengens mor - blot senere. LÆS OGSÅKommunen frikender sig selv i sag om garagebarn Politikens trykte udgave skrev også om drengen i garagen, men især om kommunernes tilsyn - eller mangel på samme, når børn kan vokse op, uden at myndighederne ved, at de findes. Kendelsen i pressenævnssagen fylder 21 sider, så jeg nøjes med at bringe det uddrag, som politiken.dk blev pålagt at lægge ud: »Politiken.dk får kritik for artikler om 'Garagedrengen' Pressenævnet kritiserer politiken.dk for i artikler i efteråret 2012 om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør, at skrive, at hans tilstand var dårlig, og at drengen har været udsat for vanrøgt, uden at give forældrene mulighed for at svare på beskyldningerne. Det samme gælder, at politiken.dk refererede en tidligere skoleinspektør for kritiske udtalelser om familien, uden at give forældrene adgang til at svare på kritikken. Det er imod god presseskik, og derfor får politiken.dk kritik. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk«. LÆS OGSÅRekord i presseklager Uddraget nævner ikke, at vi på en lang række punkter fik medhold: Sagen havde klar offentlig interesse, det var i orden at nævne, at forældrene var sigtet for vanrøgt, det var i orden at vise et billede af familiens hus og at nævne vejnavnet. Der står desuden, at: »Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere politiken.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra Nordvestskolens tidligere inspektør«. Pressenævnet har måske taget fat i et problem. Men hvis kendelsen fører til, at pressen tøver med at skrive om vanrøgt, får vi ét, der er meget større.