Foto: PR FOTO
Henrik Marstal

Er der en voksen til stede, Kidd?

Kidd bør komme med en uforbeholden undskyldning hurtigst muligt.

Henrik Marstal

Kære Kidd.

Jeg burde måske kalde dig Kidd A, for du er den første knægt i musiklivet, som jeg har skrevet et åbent brev til.

Sammen med nogle andre voksne oplevede jeg i august en koncert med dig på Rust og var rent ud sagt imponeret over din evne til at fremmane et univers, som virkede inspirerende på alle i salen.

Din energi var stærk, ren og ladet med uskyld, og din attitude så befriende selvfed, at jeg konstant måtte trække på smilebåndet.

Som du stod dér, lignede du en, der var klar til at springe ud på de kierkegaardske 70.000 favne vand, så snart det rette øjeblik kom. Men der var også noget kaotisk over dig, som fik mig til at tænke på Allan Olsens mesterlige ballade om Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup, hvor en stakkels udspringer kommer grueligt galt afsted.

Med sine udstrakte arme højt oppe i luften kalder han på en sammenligning med selveste Jesus: »Som engang en håndværker i Palestina var han halvvejs en helt, halvvejs noget man kunne grine ad«.

Det var det stof, du var gjort af. Du var som en dansende stjerne skabt ud af kaos, nøjagtig som salig Eik Skaløe fra Steppeulvene i sin tid var det. Og jeg må sige, at jeg kunne lide dig for det.

Efter koncerten måtte jeg argumentere hårdt over for mine voksne venner og bekendte, som antydede, at du bag paraderne var et useriøst blålys.

Det, syntes jeg ikke, du var, for din attitude var noget helt særligt med dens fascinerende blanding af vrede, manisk selvopholdelsesdrift og eminent sans for at skabe en god fest.

Du befandt dig lysår væk fra dansk hip hops flinkeskole. Dit snerrende væsen fik de fleste af dem til at fremstå som en flok republikanske præsidentkandidater, der med deres rethaveriske havesyge og smørrede bilsælgersmil havde glemt alt om, at også de engang ville forandre verden og få folk til at vågne op, sådan som du ville.

På den måde lignede du på scenen det tætteste, vi i nyere tid har været herhjemme på en Johnny Rotten fra Sex Pistols – og det var, som om Eik Skaløe også var med et sted blandt dine skytsengle.

Siden blev du et mediefænomen, hvor medierne tørstede efter at få en flig af den uskyld eller autenticitet, du gav indtryk af at have. Selvicenesat som halvvejs en helt, halvvejs én man kunne grine ad, vidste ingen om du virkelig mente, at du ville stoppe din karriere som Kidd, eller om dine numre var en joke.

Forvirring er et fantastisk virkemiddel. Og ligesom Sex Pistols opnåede du at kontrollere medierne blot ved at sige 'hop!', så selv tante Berlingske hver gang svarede med et hvinende 'hvor højt?'.

På kort tid blev du en slags Sidney Lee med nosser og hjerte, en slags Amalie fra Paradise med spytkirtler og hjerne, og du fik kørt medierne rundt i manegen på en måde, der gjorde linjerne fra nummeret ’Ik lavet penge’ om at »nu vil alle være en del af min ting« til en selvopfyldende profeti.

Godt gået, knægt, og utrolig forfriskende.

Men hvad nu, Kidd? Er du faldet fatalt ned fra højderne sådan som Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup gjorde det, og blev kaos alligevel din skæbne?

For hvad skal vi dog stille op med de udtalelser, du er kommet med om dem dér fra Dansk Folkeparti, som du håber, at nogen vil dræbe?

LÆS MERE

Da jeg selv ligesom dig var først i tyverne, ville jeg garanteret ikke have tænkt på, at der findes ting, der ifølge straffelovens kapitel 27, paragraf 266 a, er forbudte at sige.

Jeg ville ikke have overvejet så meget som et sekund, at nogle ord fyret af i en brandert efter en koncert til et par provinsskribenter ville være strafbare at ytre. I situationen kunne jeg såmænd også godt have fundet på at lægge afstand til landets mest kyniske og menneskefjendske politikere (men dog nok med et lidt andet ordvalg).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor kan jeg sagtens forstå den torskedumme tankeløshed, der har ligget bag, og som måske kan vise sig at være en formidlende omstændighed for en domstol.

Hvis du kan bruge det til noget, er jeg en voksen, der er med dig, Kidd. Hele vejen, hvis du ønsker det. Men du skal sgu sige undskyld først.

Alligevel er det bare sådan, at det på ingen måde går an at sige den slags om nogen, uanset hvem det er, og uanset hvad du mener om dem. Du har efterfølgende sagt, at du føler dig misforstået.

Ja, men Kidd, der er sgu ikke så meget at misforstå her. Du er i mellemtiden blevet en offentlig person, en meningsdanner, måske endda en rollemodel for både børn, unge og enkelte voksne - og derfor fanger bordet.

Der er kun én ting at gøre: At komme med en uforbeholden undskyldning så hurtigt som muligt. Du skal undskylde over for de berørte personer, og du skal undskylde for med dine tankeløse ord uafvidende at have bidraget til en forråelse af samfundet, som ingen ønsker.

Opfordringer til drab er indlysende komplet uforenelige med demokratisk praksis. Sådan må og skal det være. Der er ikke meget credibility i at undskylde, hvad man har sagt, tænker du måske.

Jo, Kidd, det er der faktisk, sagens alvor taget i betragtning. Og alle har lov til at blive klogere. Og ædru. Så der er ingen undskyldning for ikke at gøre det med det samme. Skynd dig tilbage på Twitter og få det overstået, eller ring til en avis.

Men hvor er de voksne henne, Kidd? De voksne i dit private liv, som for længst kunne have fortalt dig, at man i Danmark nu engang taler nogenlunde ordentligt også om dem, man ikke bryder dig om; de voksne som lige nu også kunne rådgive dig – dine forældre, din onkel, din bedstemor, din lærer.

Og hvor er lige nu de voksne i dit professionelle liv, som kunne hjælpe – din manager, din booker, dit pladeselskab eller hvem det nu kunne være?

Det er nogle døgn siden dine udtalelser om DF’erne kom frem. Selv er jeg overrasket over den larmende tavshed, de er blevet mødt med fra de andre voksne i form af dine kollegaer og de musikorganisationer, der varertager miljøets tarv.

Jeg savner at høre dine kollegaer enten tage afstand fra dine ord eller bakke dig op til trods for dem, og jeg savner især at høre dem forholde sig til situationen.

Spørger du mig, er de nogle krystere, så længe de ikke åbner munden. For det er også deres medansvar, hvordan man i musiklivet forholder sig til den omgivende verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gælder også branchens organisationer, fordi sagen har stor principiel alvor, og fordi du alt efter PET’s vurdering virkelig kan være endt i suppedasen, og som den unge Peter Belli komme ind og ruske tremmer.

Så IFPI, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og måske også KODA bør afgjort komme på banen med det samme, og det helst i denne uge.

Hvis du kan bruge det til noget, er jeg en voksen, der er med dig, Kidd. Hele vejen, hvis du ønsker det. Men du skal sgu sige undskyld først. Og på den måde rejse dig af kaos igen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce