Skal vi have stillezoner ved rockkoncerter?

Både spillestederne og det lyttende publikum har et medansvar for, at der snakkes så meget under rock- og popkoncerterne herhjemme.

Henrik Marstal

Påskeugens musikdebat har handlet om publikums formålsløse snakken under rock- og popkoncerter i Danmark. Debatten har før været oppe at vende, og nu er den her igen. Måske det er på tide at gøre noget ved problemet.

For det er jo decideret pinligt, at en artikel på Politiken.dk i går kunne berette om hvordan både Antony Hegarty fra Antony And The Johnsons og Rickie Lee Jones ved koncerter de senere år har følt sig nødsaget til at bede publikum om at holde mund. Og vi er sikkert en hel del, der kan supplere med mange andre forstemmende eksempler.

Spørgsmålet er: Kan man gå til koncert og så tillade sig at snakke løs og sprede røgskyer af ukoncentration omkring sig, når der står koncentrerede musikere på scenen indstillet på at give alt hvad de har, og når publikum omkring én har betalt penge for billetten og måske har glædet sig i månedsvis til koncerten? Svaret er entydigt: Nej, det kan man afgjort ikke. Hvis man gør det alligevel, kan det kun være fordi man enten er dårligt opdraget eller fordi man ikke i tilstrækkelig grad evner at fornemme hvad det er for en social sammenhæng man befinder sig ind i.

Sniksnak under koncerter vil ingen ende tage

En læser reagerede i går på artiklen ved at henvise til en koncert han havde oplevet i Sverige, hvor han havde bemærket en noget anden publikumskultur: Her var publikum lydhørt og koncentreret mens musikken spillede, og mellem numrene klappede, piftede og hujede det. Nøjagtigt samme positive lyttekultur oplevede jeg selv i går aftes i Berlin ved en koncert med det norske progrock-band Gazpacho. Omkring 200 tilhørere lyttede koncentreret, gav deres begejstring til kende mellem numrene og levede sig desuden loyalt ind i bandets ageren også mellem numrene. Kort sagt et eksemplarisk publikum.

Sådan et publikum kan selvfølgelig også godt opleves i Danmark, når situationen er til det. Et eksempel er Joan As Police Womans sid ned-koncert i Lille Vega i forrige uge. Selvom det var fredag aften var publikum påfaldende lydhøre og koncenterede. Der blev allerhøjst kysset og snøftet lidt rundt omkring. Den omstændighed medvirkede utvivlsomt til, at koncerten blev så medrivende og at aftenens kunstner foldede sig helt ud til gavn for alle os, der var til stede.

Hvorfor det er blevet en uvane for så mange danske musiklyttere at snakke under koncerterne, er en gåde. Har de ikke betalt for deres billetter? Og er de ikke glade for den pågældende kunstner? Jo, det skulle man tro.

Læserne: Højlydte koncertgæster er nogle »uopdragne narrøve«

Jeg kan ikke lade være at tænke på om uvanen skyldes en mangel på træning i at koncentrere sig om musiklytning på kommando, kombineret med en mangel på kollektiv ansvarsfølelse. Men måske det også skyldes en manglende evne til at føle samhørighed med det øvrige publikum. Alt for mange koncertlyttere er ude af træning med at være sammen med folk de ikke kender om noget, fordi de selv fylder så meget. Og alt for mange medbringer deres virtuelle, soicale identitet til koncerten i form af deres mobiltelefon med 24/7-adgang til de sociale medier, i stedet for at bruge opmærksomheden på at fornemme hvad der foregår på scenen. Ikke godt for den kollektive stemning, der altid medvirker til at skabe forudsætningen for en god koncert – for musikerne kan ikke gøre det alene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man må spørge sig selv om spillestederne har et medansvar? Og kunne de selv gøre mere for at skabe så gode rammer som muligt for den del af publikum, der rent faktisk er kommet for at lytte? Det tror jeg afgjort. For spillestederne skal ikke være bange for at stille krav til sit publikum. Et forslag kunne være skilte, der uformelt og diskret minder publikum om, at mange i salen er her for at lytte koncentreret. Et andet forslag kunne være skilte med opfordringer til folk om at slukke deres mobiltelefoner. Begge dele kunne også skrives på billetten.

SKRIV: Er sniksnak under koncerter et problem?

Et tredje forslag kunne være, at man i det omfang det er praktisk muligt etablerede stillezoner i koncertrummet. Enhver skulle frit kunne bevæge sig ind i disse zoner, men kun under betingelse af, at man var helt stille når musikken spillede – med mindre publikum som en del af oplevelsen blev inviteret til at deltage aktivt ved at synge eller klappe med. Derved ville der være ro i det mindste i dele af koncertrummet, hvad der måske kunne medvirke til at få roen til at brede sig andre steder også.

Men den lyttende del af publikum har også sin del af ansvaret. For det burde aldrig være svært på en pæn og ordentlig måde at bede de omkringstående om enten at tie stille eller gå udenfor. Jeg vil egentlig tro, at de allerfleste ville rette sig ind eller rent faktisk indse, at de generede folk omkring sig med deres snak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette blogindlæg er derfor en opfordring til ikke blot det musiklyttende publikum og de danske musikere, men også til spillestedernes brancheorganisation, Dansk Live, om at sætte problemtet på dagsordenen og sammen med spillestederne tage en fælles overvejelse om hvad der kan gøres for at komme problemet til livs. For gør vi ikke noget, vil det fortsætte, og måske blive endnu værre.

Musikere: Nu holder I kæft, publikum

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce