Nostalgien vælder ud fra alle hjørner og kroge. Den er konstant på farten. Bedst som man sidder og nyder en ny film, går det op for én, at manuskriptet er filmatiseret før, og at man i virkeligheden har langt mere lyst til at se den gamle film, helst lige med det samme. Og bedst som man er blevet begejstret for et nyt album, går det op for én, at musikken da vist egentlig mest blot er en opdatering af en genre fra tresserne.
Berlingske bragte i januar i år en artikel med overskriften ‘Er kulturhistorien gået helt i stå?’, hvori det blev påpeget, at “et opkog af tidligere tiders velafprøvede former” har været i kraftig stigning. Artiklen henviste til et essay i Vanity Fair bragt kort tid forinden, som argumenterede for, at der ikke var opstået nogen afgørende vigtige udviklinger i kunstarterne og tøjmoden gennem de seneste 20 år.
