Den engeske filosof John Stuart Mills debatbog The Subjection of Women fra 1869 argumenterede for langt mere vidtgående rettigheder til kvinder, og den skulle blive en af de første bøger til at indvarsle kvindesagen. Da den unge, socialpolitisk bevidste litterat Georg Brandes samme år oversatte bogen til dansk, skrev han i forordet, at han delte forfatterens "harme over bestående samfundstilstandes råhed."
De bestående samfundstilstande angik i denne forbindelse primært kvindens stilling i det statsautoriserede ægteskab, som helt og holdent var en pagt på ægtemandens præmisser - karrieremæssigt, statusmæssigt, myndighedsmæssigt og seksuelt. Det sidstnævnte var baseret på forestillingen om, at kun mænd besad en egentlig kønsdrift, og at seksualdrift hos kvinder var at opfatte som udtryk for degeneration.
