Scene nummer ét: Der går ry af de to gode ikonmalere. De har netop udsmykket en rig fyrstes kirke til hans store tilfredshed, og nu har de - trods advarsler - sagt ja til også at udsmykke en rivaliserende fyrstes kirke.
Men det går ikke an, at de to malere sådan bare skal have lov til også at udsmykke rivalens kirke, mener den første fyrste. Og når de ikke vil høre, må de føle: Under de to ikonmaleres vandring mod det nye arbejdssted bliver de passet op af to af fyrstens soldater til hest, udstyret med klare instrukser: På én og samme tid trækker de hver deres maler hen til sig og holder dem fast, mens de skærer øjnene ud på dem.



























