Tegning. Jørgen Saabye

Tegning. Jørgen Saabye

Henrik Marstal

DR's bestyrelsesformand har fået et hak i troværdigheden

Lukningen af RadioUnderholdningsOrkestret hviler på et grundlag, som bør granskes af politikere og journalister.

Henrik Marstal

Hvis DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen havde troet, at sagen om lukningen af RadioUnderholdningsOrkestret kunne klares med et par enkelte udmeldinger til pressen og blot ville føre til lidt obligatorisk brokkeri fra musiklivet samt spredte protester fra enkelte publikummer, ja, så har han komplet forregnet sig.

For siden beslutningen blev offentliggjort den 8. september, er debatten kun vokset i omfang, og højst bemærkelsesværdigt har en række oppositionspolitikere også markeret deres forundring eller forargelse. Debatten har ikke kun handlet om det problematiske eller betimelige ved beslutningen, men efterhånden også om hvilket grundlag, den er blevet taget på.

Ganske vist meddelte Radio- og tv-nævnet i sidste uge, at det i sin årlige vurdering af DR's public service-redegørelse havde godkendt institutionens dispositioner. Men ikke desto mindre lader grundlaget for beslutningen om at nedlægge orkestret til at stille flere spørgsmål, end det giver svar.

LÆS HENRIK MARSTAL

I den gældende public service-kontrakt mellem Kulturministeren og DR er det blandt andet konkretiseret hvilke radio- og tv-kanaler DR skal tilbyde sine brugere. Og der står specifikt, at DR ikke kan oprette nye tv-kanaler eller FM- og DAB-radiokanaler i kontraktperioden, med mindre de bliver godkendt af kulturministeren. Tilsvarende kan ingen kanaler nedlægges uden forudgående godkendelse.

Man kan spørge sig selv, hvorfor en tilsvarende formulering ikke har fundet plads i kontrakten vedrørende DR's kor og ensembler, som også er konkretiseret i aftalen: Her står det sort på hvidt hvilke kor og ensembler DR skal drive, herunder RadioUnderholdningsOrkestret. I så fald havde DR nemlig slet ikke kunne tage en selvstændig beslutning om at nedlægge orkestret.

Den gældende public service-kontrakt udløber til nytår, altså lige præcis dér hvor RadioUnderholdningsOrkestret er annonceret afviklet. En ny kontrakt for 2015 og frem er under udarbejdelse og bliver formodentlig snart vedtaget. Som det ser ud nu, vil dette orkester altså ikke længere være at finde i afsnittet med DR's kor- og ensembleforpligtelser.

Forhenværende kulturminister Per Stig Møller (K) skrev den 17. september et debatindlæg i Berlingske, hvori han præciserede, hvad der gælder for public service-kontrakten for 2011-2014, som han udarbejdede sammen med DR's bestyrelse.

Som den øverst ansvarlige politiker på området havde han her lagt særlig vægt på »konkret at nævne de enkelte orkestre og kor, fordi vi lige præcis ville undgå, at bestyrelsen og direktionen kunne nedlægge et af dem«.

Denne konkretisering kom også med over i den reviderede version af public service-aftalen for 2013-2014.

Når Per Stig Møller formulerer sig på denne måde i indlægget, må man formode, at han dengang betragtede navns nævnelse i kontrakten af kor og ensembler som en garant for deres fortsatte eksistens, uanset hvad DR måtte blive pålagt af besparelser eller have af ønsker om forandring.

At han ikke sikrede sig en formulering à la den, der gælder for radio- og tv-kanalerne (og som også var med i 2011-kontrakten), kan kun skyldes én ting: nemlig at han slet ikke forestillede sig, at DR kunne finde på at nedlægge et orkester, når nu kontrakten pålagde institutionen at have en række helt konkrete forpligtelser over for dansk musikliv, og når nu kontrakten var tiltrådt af to gensidigt forpligtede parter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det kunne DR lige præcis finde på. Ifølge et indlæg af forfatteren Rolf Bagger fra den 16. september, ligeledes i Berlingske, har Michael Christiansen forsvaret nedlæggelsen med, at DR på eget initiativ havde sat navnene på korene og ensemblerne ind i kontrakten, og at de altså dermed var noget, DR til enhver tid om nødvendigt kunne tillade sig at se bort fra.

Men med en diplomatisk formulering gør Per Stig Møller i sit debatindlæg opmærksom på, at hvis »bestyrelsesformanden har udtalt sig således, er det forkert«.

Sagt på en anden måde: Med mindre Michael Christiansen er meget glemsom, har han forsøgt at manipulere med sandheden for at få offentligheden til at tro, at DR alene - og ikke i samråd med politikerne - afgør, hvilke kor og orkestre det skal drive for sine public service-midler. Og dermed har han forsøgt at få lukningen til at ligne noget, som offentligheden i sidste ende ikke skal eller kan blande sig i.

Nu er spørgsmålet: Kan den i forvejen kontroversielle beslutning bære, at personen bag den har manipuleret sig frem til en afgørende begrundelse for at lukke orkestret? Og lider public service-kontraktens troværdighed skade, når DR går imod en kontraktlig aftale, som den daværende kulturminister med al rimelighed havde anset for nagelfast?

Per Stig Møllers korrektion af fakta er noget af et hak i troværdigheden for Michael Christiansen, hvis beslutning om lukningen tilsvarende taber i troværdighed. De politikere, som i dag står på mål for public service-kontrakten, bør derfor spørge sig selv om de vil finde sig i hans manipulationer, eller om kontraktens indhold har brug for at blive nærlæst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og som violinprofessor Milan Vitek bemærkede i Berlingske den 23. september, kunne politikerne i samme åndedrag spørge Michael Christiansen, hvorfor institutionen dog partout vil spare 161 millioner kroner årligt - altså 55 millioner kroner mere end pålagt - når det fører til en nedlægning af RadioUnderholdningsOrkestret, som kun koster DR omkring 30 millioner kroner årligt.

Tilsvarende kunne landets kultur- og mediejournalister spørge sig selv om ikke det er på tide med et tilbundsgående, kildekritisk realitytjek af det forløb, som har ført til beslutningen om at lukke orkestret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce