Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Verden består ikke kun af mennesker af han- og hunkøn

Ordet 'hen' skal ind i det danske sprog.

Henrik Marstal

Gennem de senere år har det personlige pronominen 'hen' - eller 'høn' - været genstand for en hel del parodier og morskab herhjemme. Mange mener, at dette kønsneutrale pronominen er et komisk ord, som er tilflydt os fra 'det politisk korrekte' og 'kønsforskrækkede' Sverige.

De synes desuden, det er et ord, som både lyder akavet og betegner noget akavet. Men blot fordi det umiddelbart virker sådan, behøver det ikke at blive ved med at være det. Især ikke når ordet rent faktisk er meningsfuldt at anvende, og det på flere måder.

Det retoriske spørgsmål i denne sammenhæng er: Skal vi alle arbejde på at skabe et mere inkluderende samfund, hvor vi er opmærksomme på minoriteters tarv, og hvor vi giver alle mulighed for at blive set og hørt? Svaret på det spørgsmål bør være et ja, og formodentlig vil langt de fleste politikere, beslutningstagere og samfundsdebattører være enige i det.

De seneste par årtiers stadig mere synlige queer-bevidsthed har gjort det klart, at verden så langt fra består af mennesker udelukkende af han- og hunkøn

En måde at omsætte svaret i praksis på er ved at revidere vores brug af personlige pronominer. Engang var denne brug rent kønsmæssigt komplet uproblematisk, eftersom verden blev opfattet som entydigt binær: Mennesker var enten af hun- eller hankøn. Desuden blev pronominet 'han' også brugt kønsneutralt, sådan at det havde to betydninger, alt efter konteksten: Det kunne referere til en mandsperson, eller det kunne referere til mennesker af alle slags.

LÆS OM TRE NONBINÆRE

Men en øget problematisering af dette mandligt-sproglige perspektiv har vundet bredt frem. Det er blandt andet sket i akademiske kredse i ind- og udland, hvor det er blevet normen, at pronominet 'hun' i publikationer har erstattet det tidligere kønsneutrale 'han.' Samtidig har de seneste par årtiers stadig mere synlige queer-bevidsthed gjort det klart, at verden så langt fra består af mennesker udelukkende af han- og hunkøn.

Der har i den forbindelse været fokus på, at enhver selv skal have den fulde ret til at definere sit eget køn, og at omgivelserne står sig bedst ved at respektere, hvad den givne person måtte foretække.

Juridisk har den erkendelse blandt andet sat sig igennem i Tyskland, der i 2013 tilføjede kategorien intetkøn på fødselsattester. I Australien anerkendte højesteret i 2014 ligeledes intetkøn som gyldig kønskategori, og i Thailand vil regeringen til april ændre forfatningen, sådan at enhver kathoy - en betegnelse for landets omkring 300.000 tredjekønspersoner - vil få samme rettigheder som andre køn.

Der er altså grundlag for at gøre det til en samfundsinkluderende praksis fuldt ud at anerkende mennesker, som er 'non-binære,' det vil sige definere sig selv som hverken hun eller han, som både hun eller han, eller som noget helt tredje, fjerde, femte eller sjette.

Hvor ville det være praktisk at kunne sige sætninger som: 'Når du køber gaven til Carl, så sig til ekspedienten, at hen gerne må pakke den rigtig flot ind'

Politiken bragte i søndags Milla Mølgaards store portrætartikel om de tre non-binære personer Storm, Ehm og Anja, der trods mange indbyrdes forskelle var fælles om den omstændighed, at de opfattede sig selv som hverken 'hun' og 'han.' Af artiklen fremgik det, at de alle i mere eller mindre udtalt grad oplever at befinde sig uden for de gængse binære kønskategorier.

Formodentlig vil langt de fleste indlysende mene, at det skal de have lov til. Men det kræver, at sproget følger med. I artiklen bruges ordet 'hen' om disse personer, selvom det ifølge Dansk Sprognævn endnu ikke er et officielt ord.

I en artikel i Politiken om ordet fra 2012 anførte flere forskere fra denne institution samstemmende, at der i modsætning til Sverige, hvor ordet har været officielt anerkendt gennem en årrække, har været minimal interesse blandt danskerne for at introducere et kønsneutralt pronominen på dansk.

Alligevel vil det give mening at begynde at bruge ordet. Det er der flere årsager til. Dels er der den lavpraktiske, semantiske årsag, at sproget er utilstrækkeligt i situationer som: 'Jeg skal til møde med en professor, men jeg ved ikke hvem vedkommende er'.

Her mangler vi ganske enkelt ordet 'hen' til at betegne en endnu ukendt person uanset køn (hun/han/non-binær), ikke mindst i relation til de talrige stillingsbetegnelser, som i modsætning til før i tiden ikke længere er knyttet til et bestemt køn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langt de fleste af os vil jo fortsat være kvinder eller mænd

Selvfølgelig kunne vi som i eksemplet skrive 'vedkommende' i stedet for 'hen', men derved anerkender vi jo ikke, at 'hen' i princippet er den korrekte betegnelse, fordi det angår et individ, det vil sige en person med en eller anden form for kønsidentitet (inklusive personer af intetkøn).

LÆS KRONIK

Og hvor ville det være praktisk at kunne sige sætninger som: 'Når du køber gaven til Carl, så sig til ekspedienten, at hen gerne må pakke den rigtig flot ind'. For ingen kan jo vide hvilket køn den pågældende ekspedient har, og derfor vil indførelsen af ordet kunne give os alle mulighed for at være ikke blot mere præcise, men også mere respektfulde i vores sprogbrug.

Dels er der også den kønspolitiske årsag, at det kan være hensigtsmæssigt at bruge det kønsneutrale pronominen til at betegne mennesker, som ingen kender kønnet på, eller som det endnu er for tidligt at kønsbestemme (det vil sige et ikke-kønsscannet foster og i sjældne tilfælde et nyfødt barn).

Og endelig er der dels den inkluderende funktion, som jeg talte om ovenfor, og som angår alle menneskers ret til ikke at føle sig marginaliseret på grund af deres køn.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De tre begrundelser gør det stadig sværere at afvise inkluderingen af ordet 'hen' i det danske sprog. Selvom nogen måske vil indvende, at ordet vil gøre de gængse pronominer 'hun' og 'han' suspekte, har det i praksis ikke noget på sig.

For selvfølgelig kommer det nye ord ikke til at true eksistensen af disse kendte pronominer. Langt de fleste af os vil jo fortsat være kvinder eller mænd, og vi vil derfor fortsat kunne bruge pronominerne 'hun' og 'han' helt entydigt.

Ordet 'hen' bør af de årsager, jeg har her fremført, inkluderes i det danske sprog, og en seriøs debat om ordet må derfor gerne tage sin begyndelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce