Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Henrik Marstal

Vi er alt for mange mænd i musikbranchen

Klinger den mandlige dominans i musikbranchen ikke lige lovlig falsk?

Henrik Marstal

Den seneste tid har der været fornyet og intensiveret fokus på kønfordelingen i musikbranchen.

Politiken bragte i onsdags en artikel om emnet ud fra nogle nye tal, der viser, at rettighedsorganisationen Koda sidste år har udbetalt ikke færre end 88 procent af sine midler til mandlige sangskrivere, komponister og arrangører, fordelt på de 82 procent mandlige medlemmer i foreningen. De kvindelige medlemmer bliver altså på mere end én måde forfordelt.

For ikke så længe siden bragte avisen også et debatindlæg af sangeren og sangskriveren Nana Jacobi, der kritiserede hvad hun kaldte ’musikbranchens broderskaber’ for vanemæssigt at favorisere mandlige artister og branchepersoner på bekostning af kvindelige.

LÆS NANA JACOBI

Endelig har TV2 NEWS over flere aftener sat fokus på problematikken, blandt andet med afsæt i en række opsigtsvækkende tal: Den danske afdeling af musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, har 36 medlemmer, hvoraf de 34 har mandlige direktører. De 5 største bookingbureauer har alle mandlige direktører, mens landets 19 regionale spillesteder på nær ét alle har mandlige ledere, og landets 10 største festivaler på nær én ligeledes alle har mandlige ledere. På de største radiostationer, nemlig P3, P4 og Nova FM, er cheferne mænd, og på de store avisers musikredaktioner er billedet det samme.

Kulturminister Marianne Jelved (R) udtalte i går til TV2 NEWS, at det indlysende er et problem for mangfoldigheden, når mænd i så høj grad sidder på magten. I forbindelse med den kommende musikhandlingsplan vil hun derfor bede landets regionale spillesteder om at indberette hvor mange kvindelige musikere, der optræder.

Det vigtigste, vi kan gøre i musiklivet, er i bred forstand at tage dialogen om hvad det betyder, at branchen er så mandsdomineret

Brancheforeningen Dansk Lives Dorte Hartmann kommenterede udtalelsen ved at sige, at der selvfølgelig skal ses nærmere på problematikken, men at ubalancen er blevet mindre de seneste år, og at vi i øvrigt skal hylde de kvinder, der allerede er. Om det udsagn blot var en måde at afbøde en berettiget kritik på, var ikke helt til at vide.

Men hvorfor er det egentlig et problem med denne stærkt mandlige dominans? Jo, for det første risikerer vi som samfund at gå glip af den erfaringsmasse, som kvinder også i en musikalsk sammenhæng besidder og kan dele, sådan som en rutineret brancheaktør, DJ'en Katrine Ring, argumenterede for i i TV2 NEWS. For det andet kan det være sværere at skabe kvalitetsmusik for kvindelige forbrugere, sådan som en anden rutineret brancheaktør, konsulenten Jesper Bay, argumenterede for sammesteds.

For det tredje risikerer dominansen at fremme en kultur, hvor maskuline værdier favoriseres på bekostning af feminine, og hvor der er mindre plads til musik, der ikke uden videre er kompatibel med en entydig maskulin omverdensforståelse. Kort sagt risikerer der at gå regulær drengerøvsklub i den, når musik lavet af mænd for mænd om mænd bliver favoriseret på bekostning af musik lavet af, for og om alle mennesker.

Endelig risikerer branchen for det fjerde at misse muligheden for at praktisere et mere mangfoldigt blik på musikkulturens dynamik i samspillet mellem branche, musikere/komponister og forbrugere. For der er næppe tvivl om, at flere kvinder på ledende poster ville kunne berige musiklivet med holdninger, indsigter og idéer, som mænd ganske enkelt ikke har eller får. Og dermed er kønsubalancen til skade for musiklivet såvel som for dets aftagere – forbrugerne.

Med andre ord: Musikbranchen ville formodentlig være et rigere og mere nuanceret sted, hvis kønsrepræsentationen var mere ligeligt fordelt, og hvis kvinder følte sig mere inkluderede af deres mandlige musiker- og branchekollegaer. Desuden ville det give alle bedre betingelser, hvis broderskabernes eller mandeklubbernes undertiden sexistiske undertoner i relation til kvindelige artister og branchepersoner ville forsvinde én gang for alle.

LÆS DEBAT

At det i øvrigt er en sexisme, som kun er blevet mulig som følge af den skæve kønsfordeling, siger sig selv, og sexismens blotte eksistens er desuden udtryk for, at kønsneutralitet ikke er et gyldigt parameter i dansk musikliv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Musikudøvelse bør selvfølgelig være for alle køn, og alle køn bør have lige gode muligheder for at prøve kræfter med musikken. Det ville være til gavn for alle med en sådan øget frodighed, rent bortset fra at rytmisk musik samtidig ville komme på omgangshøjde med andre kunstarter, hvor ligestilling og kulturel mangfoldighed relateret til kønsaspektet lader til at være en mere selvindlysende omstændighed.

I et af indslagene i TV2 NEWS kom det frem, at IFPI ikke havde ønsket at medvirke. For som det blev forklaret, har brancheorganisationen ikke nogen formuleret kønspolitik, der kunne få flere kvinder i spil i deres afdeling af branchen, hvorfor organisationen ikke fandt grund til at stille op til et interview.

Heller ikke P3 ønskede at medvirke, eftersom kanalchef Lars Trillingsgaard ikke mente, at P3 havde noget at bidrage med til debatten. P3's Christian Ottenheim blev blot citeret for at sige: »Det er ikke en del af P3's opdrag at tage særligt hensyn til om det er mandlige eller kvindelige artister.«

Som det fremgår, er der altså lige nu slet ikke tilstrækkelig med vilje i centrale cirkler til at ville opfatte den skæve kønsfordeling som et problem. Ja, faktisk ligner det en ren falliterklæring.

At kvinder selv skal gøre mere for selv at tage de magtfulde poster ved at søge dem og ved at ville dem, sådan som Nana Jacobi hævder det, er helt sikkert en del af løsningen. Desuden bør de få markante kvinder i branchen, som der rent faktisk er, være opmærksomme på at undgå at spille mændenes spil ved at nedtone deres egen betydning for branchedynamikken. For det tjener intet konstruktivt formål.

Men det vigtigste, vi kan gøre i musiklivet, er i bred forstand at tage dialogen om hvad det betyder, at branchen er så mandsdomineret. Kun derved kan der blive skabt øget opmærksomhed om de vanemæssigheder, der gør, at mænd alene bliver valgt til posterne af andre mænd.

Og så kan vi jo spørge os selv, om ikke det ville være en idé, hvis de involverede parter (ud over IFPI og DR også Dansk Live, bookingbureauerne og aviserne/magasinerne) anbefalede deres medlemmer og ansatte at tage et efteruddannelseskursus eller to om køn og kultur.

LÆS KRONIKEN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog ved vi intet om, hvorvidt flere kvinder i musikbranchen ville give bedre betingelser for kvindelige komponister og musikere. I kunstverdenen viste en undersøgelse i 2014, at selvom der i dag er ansat flere kvinder end mænd i lederstillinger på landets kunstmuseer, har det ikke ændret synderligt på den skæve kønsfordeling mellem repræsenterede kunstnere i museernes samlinger.

Ikke desto mindre er det essentielt, at vi for alvor får debatten sat på dagsordenen i musiklivet. Og samtidig kan vi meget passende diskutere vigtigheden af også at lade mennesker, der er homoseksuelle, ikke-binære eller har anden etnisk baggrund end dansk/vestlig, blive inkluderet i højere grad i musikbranchen. For sådanne mennesker er en absolut sjældenhed her.

Vi har ikke noget at tabe ved det. Vi bliver ikke dummere af det. Og af både kunstneriske, mangfoldighedsmæssige og økonomiske årsager har vi slet ikke har råd til at lade være.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce