Tegning. Roals Als

Tegning. Roals Als

Henrik Marstal

Hyggeracismen har kronede dage herhjemme

Er det blevet en del af dansk nationalkarakter at være sig selv nok?

Henrik Marstal

På sin officielle Facebook-side skrev Pia Kjærsgaard (DF) torsdag denne opdatering: "Asyltallet for maj er det højeste i mange år. Det understreger blot endnu engang betydningen af, at vi skal have udlændingepolitikken tilbage på sporet."

Lige siden dannelsen af Dansk Folkeparti i 1995 har udlændingepolitikken nu spillet en meget stor rolle i dansk politik, og partiets valgsejr i sidste uge ligner et foreløbigt klimaks for dette hovedprojekt for partiet.

Men udtalelsen er alligevel tankevækkende. Det skyldes ikke så meget, at Pia Kjærsgaard mod bedre vidende ignorerer den mest indlysende årsag til det høje asyltal, nemlig at verden står i brand i Mellemøsten. Nej, det tankevækkende ligger snarere i, at udtalelsen finder sted netop i en uge, hvor både hyggeracismen og fremmedmistroen er blevet stærkt aktualiseret.

Onsdag bragte Politiken resultatet af analyseinstituttet YouGov's undersøgelse i seks vesteuropæiske lande, hvor indbyggere blev spurgt om deres holdning til indvandrere. Det viste sig, at vi i Danmark lå helt i top i forhold til negative holdninger romaer og muslimer, mens vi til gengæld lå bedre i forhold til vores syn på sorte, jøder og homoseksuelle. Men samlet set var vi ifølge undersøgelsen altså mere fremmedfjendske herhjemme end Finland, Norge, Sverige og England, mens vi lå nogenlunde på niveau med Frankrig.

Ligesom både sexisme, transfobi og homofobi er kiksede størrelser, er hyggeracisme det så sandelig også

Torsdag kunne flere aviser berette om den succesfulde forlystelsespark Djurs Sommerland, der gennem de seneste par år har rundet ikke færre end 700.000 gæster pr. sæson, men som nu er kommet i søgelyset på grund af nogle forlystelser med et stærkt problematisk tema. Et af parkens otte såkaldte temalande hedder nemlig Afrikaland, hvori der befinder sig forlystelser med navne som Hottentotkarussellen og Kannibalgryderne.

Navnene giver mig associationer til dansk satiretegningskultur fra 1950'erne til 1970'erne. I forbindelse med min seneste bogudgivelse researchede jeg i anden anledning i en række danske dameblade fra perioden 1958 til 1972. Selvom jeg godt vidste, at megen humor dengang var baseret på myter om forskellige versioner af 'de fremmede', var jeg alligevel overrasket over her at se hvor mange satiretegninger af markante tegnere som Franz Füchsel og andre tematiserede særligt situationer med sorte, altid fremstillet som kannibaler, som primitive stammefolk og som torskedumme og bundnaive.

Som identitetsforskeren Rikke Andreassen sagde det i Politiken torsdag, havde det koloniale syn på Afrika blandt andet et identitetsskabende formål, nemlig at fremme et selvbillede af det hvide Europa som civiliseret og avanceret. Men en ny virkelighed med etableringen af først en lang række postkoloniale nationer og siden de store flygtningestrømme og hungerskatastrofer i 1980'erne umuliggjorde, at dette selvbillede kunne fastholdes.

Og globaliseringsprocesserne, som for alvor satte ind i 1990'erne, understregede hvor kikset det pludselig var blevet at opføre sig nedladende over for andre, mindre privilegerede befolkningsgrupper, herunder for eksempel at omtale sorte som "hottentotter" eller "kannibaler".

Selvom Afrikaland angiveligt først kom til i Djurs Sommerland i 1993, var præmisserne for at lave det altså allerede på det tidspunkt anakronistiske. Og den morskab, som der er tale om her, er jo dybest set en raffineret ondsindet én af slagsen, baseret som den er på en ubehagelig form for flertalsmagtanvendelse såvel som på en dybt uklædelig voksenmobning - alt sammen bragt til veje som følge af i bedste fald uopmærksomhed, i værste fald en selvbestaltet ret til at dyrke koloniherrementalitet.

At der også er et Tarzan-område i Afrikaland, understreger i hvert fald en dybt forældet, kolonistisk pointe: Den hvide mand fremstilles som en helt, men de sorte fremstilles som fjolser.

Men selvom 1241 peroner i skrivende stund har skrevet under på en protest med overskriften "Djurs Sommerland: Stop reproduktionen af racistiske stereotyper", har 16830 personer eller mere end tretten gange så mange skrevet under på en modprotest med overskriften "Vi støtter Djurs Sommerland som det er". Jeg har lyst til at spørge hver og én af disse 16830 personer: Hvorfor gør I dog det? Af nostalgiske årsager, eller fordi I mener, at etniske danskere nu engang har lov til at omtale alle andre som huleboere, hvis de har lyst?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hån, spot og latterliggørelse fra etniske danskere er altså ikke noget, der kun er beskåret muslimer og måske også landets få tusinde romaer. For selvom YouGov-undersøgelsen som nævnt viste, at danskere er mindre negative over for sorte end flere andre lande i undersøgelsen, rækker tolerancen åbenbart ikke længere end til, at vi samtidig godt tillade os at håne, spotte og latterliggøre den sorte befolkning ved at kalde dem hottentotter og kannibaler i Afrikaland. Og vi tillader os endda helt kritikløst at bringe denne opfattelse videre til vores børn, når vi tager dem med derhen.

Men journalisten og debattøren David Trads havde efter mine begreber ret, da han tilbage i januar i forbindelse med debatten om brugen af racialiserede stereotyper i forbindelse med slik, kaffe og andre dagligvarer skrev:

"Verden ville blive så meget bedre, hvis vi valgte empatien – hvis vi valgte at droppe kampen for at få lov til at sige ting om folk som de ikke ønsker, vi siger, hvis vi satte os mere ind i, hvordan det er at være minoriteten der er blevet trådt på igen og igen, i stedet for så ofte at vælge at være den stærke dreng i skolegården der mobber de små, fordi han har magten."

Det er bemærkelsesværdigt, at både offentliggørelsen af YouGov-undersøgelsen, debatten om Djurs Sommerland og Dansk Folkepartis valgsejr er begivenheder, som alle har fundet sted inden for blot én eneste uge. Ironien i dette sammenfald er i hvert fald ikke til at overse.

Der er desuden en stærk ironisk twist i den omstændighed, at sammenfaldet kommer blot halvanden måned efter den omfattende markering af 70-året for Danmarks befrielse. For en af de store fortællinger om besættelsestiden, som der også i denne omgang blev sat fokus på, var fortællingen om hvordan næstekærlighed og almindelig anstændighed bød danskerne at sætte deres liv på spil for at redde jøder og huse modstandsfolk, som var gået under jorden. Som det fremgår, fejler den danske selvgodhed tilsyneladende intet for tiden.

Spørgsmålet er derfor, om ikke det er ved at blive en del af den danske nationalkarakter at være fremmedfjendsk og hyggeracistisk? Og spørgsmålet er, om ikke mindst Dansk Folkeparti er lykkedes med at indoktrinere store dele af befolkningen til ikke blot at være stolte af dette aspekt af nationalkarakteren, men også at være stolte af den 'sig selv nok'-retorik, som i sidste ende er den egentlige årsag til hyggeracismen og fremmedfjendskheden?

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom både sexisme, transfobi og homofobi er kiksede størrelser, er hyggeracisme det så sandelig også. Det er unægtelig optimistisk at håbe på, at Dansk Folkepartis mange nye vælgere i længden ikke køber partiets fremmedfjendske retorik, fordi de ikke er underlagt indoktrineringen og overordnet set opfatter fremmedfjendskhed som ude af trit med en global virkelighed.

Men måske er det ikke for meget at håbe på, at andre partier i det nye Folketing vil arbejde desto mere målrettet på at vise vælgerne, at hyggeracisme er og bliver ikke blot kikset, men også anakronistisk og udtryk for en uklædelig, kollektiv selvgodhed. Både You Gov-undersøgelsen og hyggeracisme à la Djurs Sommerland burde give partierne anledning til med politiske redskaber at iværksætte en selvransagelse af den danske nationalkarakter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce