Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Henrik Marstal

Løkke lukrerer på at ignorere globale ligestillingsproblemer

Lad os selv snart invitere til statsbesøg - ikke fra Saudi-Arabien, men fra Finland og Sverige, som kan lære os at tage globale ligestillingsproblemer alvorligt.

Henrik Marstal

Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter skriver i sin bog fra 2014, ’A Call To Action’, at han gennem et langt liv er kommet frem til denne erkendelse: Den største udfordring på verdensbefolkningens trivsel består i at modvirke den enorme udnyttelse og undertrykkelse af piger og kvinder, som på forskellig vis finder sted.

I bogen fortæller Carter om sin opvækst 1930’ernes Sydstaterne og om, hvordan de hvide, som dengang var kritiske over for den konstante racisme, aldrig tog konfrontationen om den, fordi de selv lukrerede på de fordele, som systemet gav dem.

Carter tøver ikke med at sætte entydigt lighedstegn mellem den forskelsbehandling af hvide og sorte, han oplevede som barn, og så det 21. århundredes globale forskelsbehandling af kvinder og mænd. Han tilføjer, at mange mænd nok kan have dårlig samvittighed over at have særlige privilegier – men at de ikke protesterer, fordi også de nyder godt af de fordele, deres kønsmæssige status giver dem.

LÆS INDLÆG AF MARSTAL

Carters ord er værd at tænke over, når vi ser tilbage på den resolution, som i september sidste år blev vedtaget i FN i forbindelse med de globale udviklingsmål. Mere end 80 af verdens ledere forpligtede sig her på, at deres respektive lande ville arbejde aktivt for at have sluttet al diskrimination mod kvinder i 2030. Kampen mod kønnenes ulighed og kvinders særligt udsatte status i store dele af verdens lande blev altså ved den lejlighed noget, som nu er en officiel målsætning også i Norden.

På FN’s hjemmeside er der udtalelser fra alle disse ledere, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der hævdede, at Danmark er forpligtet på at forstærke sin indsats på området, sådan at piger og kvinder får lige muligheder, og sådan at de fortsat vil have samme adgang til uddannelse og arbejdsmarked som mænd.

Hvis Danmark i lighed med Sverige og Finland havde haft en mere seriøs indstilling til betydningen af global ligestiling og dermed menneskerettigheder også på dette område, ville dette fremstød næppe have fundet sted

Denne adgang er naturligvis vigtig – men hvad med alle de andre problemer, som kvinder oplever i Danmark og resten af verden? Jeg tænker her på de omfattende problemer med sexisme, chikane, nethad, voldtægt eller trusler om voldtægt, barnebrude samt æres- og jalousidrab. Det nævnte Løkke intet om.

I modsætning hertil var den finske præsident Sauli Niinistö anderledes klar i mælet, da han sagde: »Ligestilling mellem kønnene, empowerment af piger og kvinder samt den fulde virkeliggørelse af deres rettigheder er hovedprioriteringer i vores udenrigs- og udviklingspolitik«. Den svenske statsminister Stefan Löfven var ligeledes svær at misforstå, da han sagde: »Ligestilling er en fundamental menneskerettighed, men også et smart økonomisk mål. Ved at tilbyde halvdelen af vores befolkninger samme muligheder som den anden halvdel, kan vi fordoble talentmassen og frigøre et enormt potentiale til fordel for vores fælles fremgang«.

Løkke mente utvivlsomt sine ord om lige muligheder for uddannelse og arbejde. Men han glemte dermed det, som er mindst lige så vigtigt: Nemlig i lighed med Sverige og Finland at sige fra over for lande, der kun modstræbende arbejder for at sikre piger og kvinders rettigheder.

Desværre er Løkke langt fra den eneste: Alle i delegationen for erhvervsfremstødet i Saudi-Arabien, inklusive kronprinseparret og flere minstre, hører med. For vi taler om landet, hvor kvinder ikke må åbne en bankkonto uden deres mands tilladelse, hvor de ikke må gå på gaden uden en mandlig ledsager, typisk et familiemedlem, og som først gav stemmeret til kvinder i 2015.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis Danmark i lighed med Sverige og Finland havde haft en mere seriøs indstilling til betydningen af global ligestiling og dermed menneskerettigheder også på dette område, ville dette fremstød næppe have fundet sted. Tværtimod ville et af delegationens mest prominente medlemmer, udenrigsminister Kristian Jensen (V), have forklaret landets erhvervsliv, at selvom der er potentiale i at eksportere varer til et ualmindeligt brutalt og kvindeundertrykkende regime som Saudi-Arabien, er selv nok så store eksportindkomster mindre værd end den moralske forpligtelse, der følger af, at Danmark har tilsluttet sig FN-resolutionen.

Jeg ved faktisk ikke, om det er erhvervslivets eller regeringens ageren, jeg finder mest pinlig i denne sag

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, sagde Kristian Jensens svenske kollega, Margot Wallström, sidste forår fra over for netop Saudi-Arabien som følge af landets kvindeundertrykkelse. Selvom det resulterede i en diplomatisk krise mellem de to lande, var det stadig det rigtige valg. For hellere handle i overensstemmelse med, hvad man siger, end at sige ét og gøre noget andet, bare fordi erhvervsinteresser står på spil.

Hvis regeringen havde haft samme prioriteter som i Sverige og Finland, ville Kongehuset heller ikke være blevet taget som værdimæssige gidsler i en sag, som Kongehuset har været for politisk naiv til at sige fra overfor. Desuden ville vi have undgået pinlige partsindlæg fra Dansk Industri i sagen. Direktøren for det internationale område, Thomas Bustrup, udtalte i en artikel forleden på DI’s egen hjemmeside, at samhandel og dialog med Saudi-Arabien er af det gode, fordi det giver mulighed for at påvirke forholdene i landet i positiv retning. Men så længe Bustrup ikke præciserer, hvad erhvervslivet vil gøre for at modvirke tilsidesættelsen af menneskerettigheder og kvindeundertrykkelsen, er og bliver det rungende tomme ord. Hykleriet lurer.

LÆS SKRIBENT

I Danmark kan vi altså på den ene side sige pæne ord om ligestilling, når FN beder os om det – og vi er endda vært ved den næste store Woman Deliver-konference, hvor der i et globalt perspektiv er fokus på piger og kvinders helbred, rettigheder og velbefindende. Men på den anden side udstiller vi en eklatant mangel på rettighed omhu, hvad angår potentielle handelspartnere. Jeg ved faktisk ikke, om det er erhvervslivets eller regeringens ageren, jeg finder mest pinlig i denne sag.

Dog håber jeg, at vi snart selv inviterer til statsbesøg – ikke fra Saudi-Arabien, men derimod fra Finland og Sverige, så vi kan lære lidt om nødvendigheden af at forholde os mere moralsk forpligtet på den verden, vi lever i. Også i forhold til ligestilling må det globale velfindende ganske enkelt komme i første række snarere end økonomisk vinding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis ikke vi indser det, ender vi med at være som de mennesker, Jimmy Carter talte om: Dem, der måske godt kan se problemet, men ikke gør noget ved det, fordi de selv lukrerer på at lade som ingenting.

Til Kvindernes Internationale Kampdag på tirsdag skal både H.K.H. kronprinsesse Mary og Kristian Jensen tale ved Kvinfos hovedarrangement i Vega i København. Jeg spørger mig selv, hvordan de mon på én og samme tid kan bakke op om ligestillingsprocesserne herhjemme og agere brikker i et eksportfremstød, hvor de bliver trukket rundt i manegen. Jeg ser frem til at høre deres svar.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce