Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

BoB

Vi har selv skåret nosserne af feminismen

Ved at insistere på feminismens konstruktivisme og mangfoldighed har vi som en anden selvmordsbomber sprængt magten ud af bevægelsen.

BoB

Nå, så står vi her igen og pudser stiletterne til kvindernes international kampdag. Over hele verden skal resultater vises frem og nye dagsordener sættes. Vi mødes og gør status. Vi fyldes med indignation og kampvilje. I aften er vi alle kvinder.

Vores trætte gæt er imidlertid, at feminister vil blive mindet om alt det, vi ikke formår. Og det er en hel del. Der er mændene med deres flossede rettigheder og alt det, vi ikke forstår. Og – måske mere berettiget – vores nydanske søstre, der lever under ghettoens invaliderende sociale kønskontrol. I samme boldgade har vi heller ikke lige kunnet tackle flygtningekrisen. Vi har ikke fået limet kulturforskellene mellem dem og os eller løst det store spørgsmål om sammenhængen mellem race, religion, natur, kønnet på kroppen og kvindeundertrykkelse. Sorry, vi skal nok prøve, for ingen opgave er for stor for feminister.

Vi tager nederlaget på vores skuldre – en for holdet – og lover bod og bedring. Vi kaster os med blødende hjerter ud i en sisyfoskamp for verdens kvinder, vel vidende at vores søstre sidder på de samme pladser bagerst i bussen.

Feminismen er blevet helt ufarlig, og vi har selv skåret nosserne af. Ved at insistere på feminismens konstruktivisme og mangfoldighed og på, at ingen kan mene noget om nogen, hvis de ikke selv er født ind i det, har vi som en anden selvmordsbomber sprængt magten ud af bevægelsen. Vi er nemlig opdraget til ikke at udtale os på andres vegne, for medmindre man selv har indløst billet til netop den seksualitet, etnicitet, sociale baggrund, alder eller kulturelle identitet, lyder omkvædet som til en popsang ’You don’t know what it’s like ...’.

Vi kaster os med blødende hjerter ud i en sisyfoskamp for verdens kvinder, vel vidende at vores søstre sidder på de samme pladser bagerst i bussen

Det postmoderne præsenterede os for en kærkommen nedbrydning af kategorierne, men samtidig på en mangel på handlekraft. Den internationale kvindebevægelses dogme har fra begyndelsen været, at ingen kunne repræsentere alle. Den konsensus er nedarvet fra flere filosofiske feministiske retninger, og den er fuld af respekt for det individuelle levede liv. Uha, ingen kvinde er bare kvinde. Derfor kan man ikke mene noget på andre kvinders vegne, når vores liv er så forskellige. Den privilegerede elite, uanset om den handler om økonomi, viden, seksualitet eller etnicitet, har altid været fastlåst i sine privilegier og har ingen medfødt ret til at føle sig overset eller tale på ’den andens’ vegne.

Disse to absurd heteronormative hvide vestlige damer med gode uddannelser, adgang til medier og ’vores på det tørre’ har derfor balanceret usikkert på knivsæggen med at finde rum og lov til at ’gøre noget for nogen’ uden at komme til at (re-)kolonisere nogen med vores hvide overbevisning. Vi har kommunikeret med et inkorporeret ’hertil og ikke længere’ og klappet i, når vi skulle. For nej, vi havde ikke meget erfaring med at arbejde med fisk på fabrik eller sidde ved kassen. Vi lever umoderne traditionelt, er ikke vokset op i en muslimsk kultur, er ikke blevet andet end psykisk voldtaget, har aldrig skullet leve af prostitution og, nej, vi har aldrig prøvet at flygte.

Det feministiske credo var, at var vi hensynsfulde ved hinanden indadtil, magtede vi mere udadtil. Den gode opførsel med den inkluderende dagsorden var nødvendig for samarbejde, venskaber og alliancer. Men det høflige dogme skabte også et klaustrofobisk manøvrerum, hvor vi feminister lavede ’del og hersk’-teknikker på os selv. De mange særinteresser, smådebatter og behov skygger for det, der er allermest brug for i verden lige nu: en magtfuld universel humanistisk feminisme. Troen på, at der findes fælles menneskelige ønsker, drømme og værdier, og at rettigheder til frihed og lighed gælder alle, især kvinder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I vores individualistiske stræben glemte vi magien i massen og tyngden i protesten. Vi har været for generøse og omfavnet enhver, som kaldte sig ’feminist’. Definitionen blev flydende, for det var sådan, vi bedst kunne lide det. Problemet med det flydende er, at alt bliver lige godt, og at mange bække små fiser ud med badevandet.

Uha, ingen kvinde er bare kvinde. Derfor kan man ikke mene noget på andre kvinders vegne, når vores liv er så forskellige

For det magtfulde køn er vi stadig ’det andet’, og civile chauvinister, psykopater og hjemmedyrkede voldsmænd skelner ikke mellem kulturel og social baggrund. Det kræver handling – fra fortroppen. Som Hillary Clinton sagde for 20 år siden i Beijing, er »kvinderettigheder menneskerettigheder«, og hver gang de bliver voldtaget, overtrådt eller forsøgt undertrykt, må der handles.

Tiden er kommet til at skære igennem og fremover tale med og på hinandens vegne. Køn er fortsat en af de stærkeste markører for, hvem vi bliver til her i verden, og det er alt, vi har, hvis vi skal sikre international solidaritet, når lokummet brænder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ja, solidariteten må igen komme før de intellektuelle trakasserier. Vi skal indramme ligheder i stedet for forskelligheder. Vi skal reformulere vores rækkevidde og insistere på, at der er nogle universalistiske grundtoner i mennesket, som vi ikke kan komme uden om. Dermed kan de kvinder, der har magten, få både pligt og ret til at bruge den til fordel for de magtløse.

Helt typisk for feminister skal vi både puste og have mel i munden. Vi skal tale med den store universelle stemme, mens vi forsøger at undgå at trampe nicherne i stykker. Skam du os bare ud med naming som kulturimperialister og elitefeminister; vi har hørt det før, men vi er så meget videre i teksten: Hav en happy KIK-dag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce