Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Henrik Marstal

Obama om at være feminist vil inspirere mænd verden over

Den amerikanske præsidents essay om at være feminist vil inspirere mænd verden over.

Henrik Marstal

Kan mænd være feminister? Gentagne gange er jeg blevet stillet det spørgsmål, efter at jeg i 2014 meldte offentligt ud, at jeg gik ind for feminisme.

Faktisk er der lidt strid om spørgsmålet. Nogle mener kategorisk nej, mens andre mener, at feminismens muligheder for at præge det 21. århundredes værdidebatter i forhold til ligestilling netop er betinget af, at så mange mænd som overhovedet muligt melder sig på banen.

Dansk Kvindesamfunds Ulla Tornemand definerede i Politiken for et par år tilbage ordet sådan: »At være feminist betyder at arbejde for at ende undertrykkelse, diskrimination og udnyttelse af mennesker, der finder sted på grund af deres køn, etnicitet, sociale klasse, seksuelle orientering og/eller andre forskelle, som bruges til at holde mennesker tilbage. At feminismen af navn binder sig til kvindekønnet er historisk betinget, men i dag handler det at være feminist om at tro på og arbejde for ligestilling«.

Dermed kan mænd i høj grad være feminister.

DEBAT

I de seneste år har stadig flere mænd da også meldt sig på banen, og aktivistgrupper er opstået. Selv har jeg i foråret stiftet netværket Male Feminists Europe sammen med den tyske facilitator og blogger for Huffington Post Deutschland, Robert Franken.

Blandt mandlige politikere har tendensen ligeledes kunne ses. Til de mest prominente hører Justin Trudeau, Canadas premiereminister, der sidste år dannede regering med et fuldkommen ligestillet ministerhold i forhold til kvinder og mænd. Ved en lang række lejligheder har han talt offentligt om sit virke som feminist.

Torsdag i forrige uge meldte USA’s præsident Barack Obama sig for alvor ind i klubben efter at have varmet op til det gennem et stykke tid. Det skete i magasinet Glamour med et personligt essay, hvor han under overskriften ‘This Is What a Feminist Looks Like’ berettede om, hvilke fantastiske sejre ligestillingen har vundet på blot få årtier, men at der stadig er lang vej endnu for en lang række forhold.

Der er 80 år mellem de to tekster af Barack Obama og Poul Henningsen. Men det er svært at se, hvem der skrev sine ord i 1936, og hvem der gjorde det i 2016

Obama pointerede, at anerkendelsen af kvinder stadig mangler at komme fuldt på højde med mænds, og at kønsstereotyper den dag i dag hindrer kvinder i at komme længere end til det glasloft, som hans ellers begavede bedstemor ramte, da hun i sit arbejdsliv gjorde karriere i en bank.

ANDREAS HOLCK-HØEG PETERSEN

Desuden satte han fokus på, hvordan mænd er nødt til at føle sig mindre truet af kvinders tilstedeværelse og succes, ligesom mænd må ophøre med at chikanere kvinder på nettet såvel som på gaden. Det er nemlig især mænds ansvar at komme sexisme til livs, betonede han.

I det hele taget må der en grundlæggende holdningsændring til blandt mænd, tilføjede Obama, og angående hans og Michelle Obamas to døtre sagde han: »Det er vigtigt, at deres far er feminist, fordi nu er det, hvad de forventer af alle andre mænd«.

Ordene er gennem årene blevet fulgt op af handling, idet Obama har fået opbakning til at sætte en række lovændringer igennem i USA, som har bidraget til at forbedre forholdene for kvinder uanset hudfarve.

Blandt andet er kvinders økonomiske sikkerhed i form af jobs og nedsættelser af skatte og afgifter blevet forbedret, ligesom de har fået bedre og billigere adgang til sundhedsydelser. Desuden er der blevet sat fokus på fattige kvinders kår gennem økonomisk og jobmæssigt forbedrede forhold for denne gruppe, ligesom Obama personligt har sat fokus på kvinders rettigheder, blandt andet ved at arbejde for at reducere vold mod kvinder.

HENRIK MARSTAL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Obamas udmelding kommer syv et halvt år inde i hans præsidentperiode – og dermed har han måske forpasset muligheden for at præge statsoverhoveder verden over til at tage samme skridt. Det ændrer dog ikke på, at hans essay vil blive stående som et markant referencepunkt ikke blot for mandlige feminister, men også for de mænd, som inden længe vil blive det, i takt med at (selv)kritikken af mandekønnets traditionelle dominans sætter sig igennem.

Jeg er sikker på, at Poul Henningsen ville have bifaldet en amerikansk præsidents tilslutning til feminismen. Selv skrev han ved flere lejligheder midt i 1930’erne om emnet som den ‘kvindesagsmand’ han var, blandt andet med den motivation, at den politiske repræsentation blandt kvinder var utroligt lav: På dette tidspunkt var blot seks kvinder medlemmer af den lovgivende forsamling, Rigsdagen (som den hed, før den i 1953 blev afløst af Folketinget).

I 1936 skrev PH en kronik i Politiken med den programmatiske titel ’Hvad er feminisme?’ (genoptrykt her i avisen i anledning af Kvindernes Internationale Dag den 8. marts 2014). Retorisk kobler han her det efter hans opfattelse gældende kvindesyn i Danmark til de europæiske landes omfattende kolonisering af verden, som på dette tidspunkt endnu kun var under langsom afvikling. »Jeg synes kun, der kan være én vej«, skriver han, »til bevaring af mandsregimentets gode sider: at vi ophører med al tvang og uligestilling af kvinder«.

LÆS PH

Undervejs giver han med sin karakteristiske diktion ordet til de mandlige undertrykkere. Det sker med en nærmest uhørt provokerende reference til de samtidige forfølgelser i Nazityskland, som en dansk, læsende offentlighed var udmærket bekendt med:

»I kan ikke faa adgang til de og de stillinger, I burde næppe ha stemmeret, I bør opføre jer anderledes og mindre udfordrende paa beværtninger og offentlige steder, I bør betales ringere for jeres arbejde. Af hvilken grund? Fordi I er et daarligere menneskemateriale. Hvem sir det? Det sir vi. Foreligger der noget videnskabeligt om det? Ja, der foreligger en af os fabrikeret raceteori, hvorefter vi er skabningens herrer«.

PH slutter slagordsagtigt af: »Kvinden er menneske, før hun er kvinde. Feminismen maa defineres i seks ord: Ligeret som menneske, selvbestemmelse som kvinde«.

NIKITA KLÆSTRUP

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er 80 år mellem de to tekster af Barack Obama og Poul Henningsen. Men det er svært at se, hvem der skrev sine ord i 1936, og hvem der gjorde det i 2016. Jo, der er sandelig brug for, at flere mænd kalder sig feminister. Og det har det været længe.

NB: Selv samme dag som Obamas essay blev offentliggjort, skrev Markus Lentz, studerende og medlem af SUF, et debatindlæg her i avisen med overskriften ’Vi mænd kan da sagtens være feminister’. Dette elegante sammenfald får mig til at blive optimistisk på mænds vegne – og på feminismens.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce