Store indsamlinger i fjernsynet kan gøre mig lidt beklemt. Slet ikke fordi jeg støtter dagens shitstormere, der vil have lortet aflyst og med had, stolthed og fordom meddeler, at de ikke giver en krone, og hvad med at støtte vores egne først? Dem vender jeg tilbage til.
Det er konceptet katastrofe tilsat underholdning, der får mig til at ryste lidt på hoved og hånd. Når gode hjerter hjælpes på vej af muligheden for lidt reklameværdi. Og når der yderligere fyldes på med udsigt til at vinde en bil eller en røremaskine eller noget andet mægtigt. Når det store lotteri glider i en blankpoleret produktion fra kendisser på scenen og kendisser i callcentret til klip af mennesker i ufattelig nød.


























