Så fik vi dem. Igen. Disse flygtninge. Underkæben hænger, eller den bliver samlet op til udbrud af galde og forargelse. Ordet barnebrud fremkalder billeder af små piger i tvungent favntag med ældgamle skæggede mænd, der forlyster sig på grusom vis. Og nej, det kan jeg heller ikke rumme. Det er heldigvis forbudt her. Naturligvis skal børn ikke tvinges til at gifte sig. Det er en modbydelig praksis. Og godt, at der er fokus på det.
Men kunne fokus ikke være lidt mere nuanceret? Er man 16 eller 17 og drevet af lyst og forelskelse, når man ankommer her som asylansøger, kan jeg ikke se, at ægteskabet rager os. Det gør det kun, hvis der er tale om tvang. Desværre får generaliseringer alt for nemt fat, når vi taler om de fremmede. Det bliver en rodebutik af fordomme, der udelukker omtanke.
