Lyt til artiklen
I undergrunden kan jeg gribe mig selv i motoriske tics, mens jeg sender en tanke til doktor la Tourette. Jeg danser og bevæger mig i det hele taget lidt underligt foran den lille skærm, når jeg stempler ind. Det er ikke så meget det, at den siger pling. Mere det, at den skriver pensionist. Hvad kommer det nogen ved?
Midt i metroen og myldretiden spurgte manden, der sad ved siden af mig, om jeg var glad for at være gået på pension efter at have forladt et langt arbejdsliv i DR. Jeg kendte ham ikke. Der havde ikke været tilløb til nogen samtale. Og jeg blev så befippet, at jeg glemte at stå af på Forum, men fortsatte til Frederiksberg, hvor jeg ikke havde noget ærinde.
