Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Noa Redington

Socialdemokratiet bør glemme drømmen om en alene-regering

Hvor svag kan en mindretalsregering være, før den falder sammen? Søren Papes store nummer og Eva Kjers ministerafgang har givet Socialdemokraternes drøm om at gå alene i regering et knæk. Og det er godt for Danmark.

Noa Redington

Søren Papes spektakulære stunt har sendt rystelser gennem dansk politik. Sammenbruddet i den blå blok er åbenlyst. Der skal mere end et par ligegyldige kronikker i Berlingske og opmuntrende analyser sammesteds til, før skårene er klinket i det borgerlige Danmark.

Men ugen har også ændret to andre dynamikker. For det første kan man glæde sig over, at Eva Kjer Hansen og hendes bagmænd i Bæredygtigt Landbrug på klodset vis igen har gjort den grønne dagsorden til storpolitik. Jeg glæder mig til at se, at Socialdemokraternes Dan Jørgensen atter får lov til at klappe en gris på hovedet.

For det andet og mest interessant er dog de magtpolitiske dynamikker. For hvor stabil og handlekraftig er en mindretalsregering på kun et parti i virkelighedens verden? Det spørgsmål er helt centralt for Danmark. Vi står over for en ny økonomisk afmatning, en flygtningekrise og en helt afgørende grøn omstilling. Vi har bug for politisk handlekraft. Og får man det med en regering, der som den nuværende kun har 34 mandater bag sig?

De første måneder af Løkkes anden runde som statsminister tegnede godt. Forventningerne blev klogt og effektivt talt i bund. Overalt på Christiansborg var der en bred anerkendelse af den ydmyghed, som Løkke og hans Venstre-ministre gik til opgaven på. Oven på fire år med konstant ballade i det forrige ministerensemble virkede det som en gave for Danmark med en lille, homogen og pinligt beskedent regering.

Der blev fundet en bred dagpengeløsning. Der blev indgået aftaler om boligjob med SF og Alternativet. Uagtet om man brød sig om regeringens politik, så blev der leveret og sat en retning.

Den dynamik opfangede man straks i Socialdemokratiet, hvor bare tanken om igen at dele ministertaburetter med de radikale udløser kollektiv posttraumatisk stress af den slags, der ikke kan behandles. Derfor har det mest interessante spørgsmål i dansk politik i denne valgperiode ikke været om, men hvornår Mette Frederiksen meldte, at Socialdemokratiet var parat til at danne regering alene.

Jeg glæder mig til at se, at Socialdemokraternes Dan Jørgensen atter får lov til at klappe en gris på hovedet

Åhh, at få lov til at være socialdemokrater. Sådan nogle fra Krøniken, der søvnige går på arbejde og kun spiser fisk, hvis de er panerede. Sådan nogle, som står vagt om Danmarks grænser og våger nidkært over hver eneste polak med en hammer i hånden. Den drøm er blevet drømt igen og igen.

For tænk, hvordan det ville være for Socialdemokratiet at være alene uden de radikales skingre krav om kønsneutrale cpr-numre og evige konventionsfetichisme. Alene uden de radikales ødelæggende krav om højere boligskatter og senere pensionsalder. Og ikke mindst alene uden de radikales en-flygtning-er-en-ven-du-bare-ikke-har-mødt-endnu-politik.

Men spørgsmålet er, om vi i denne uge har set, at prisen for netop at være alene er for høj i dansk politik.

Dels for Lars Løkke Rasmussen selv. De konservative er jo ikke alene om med jævne mellemrum at true ham med det ene og det andet – Dansk Folkeparti og Liberal Alliance deltager skam flittigt og behændigt.

Dels, og det er det afgørende, for os alle sammen, så kan en regering blive så svag, at den ikke længere er funktionsdygtig. Det så vi i 1970’erne, hvor et fragmenteret Folketing blev mere og mere samspilsramt og forbitret. Resultatet var politisk lammelse og en slingrende økonomisk kurs.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Den smalle Venstre-regering virker allerede nu groggy og forpustet. Ville det være anderledes med en smal socialdemokratisk etpartiregering? Måske, hvis partiet fik tyngden med 30 procent ved næste folketingsvalg, og miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Mest sandsynlig er dog en mandatmæssigt svag socialdemokratisk etpartiregering omgivet af selvbevidste støttepartier på evig strandhugst efter vælgere.

Og derfor bliver drømmen om en alene-regering hurtigt til det mareridt, Lars Løkke Rasmussen gennemlever i disse dage. Ikke bare for Socialdemokratiet, men også for Danmark. For vores politiske system kan ikke holde til en ministerstorm hver uge. Folketinget bliver handlingslammet, hvis der er en konstant snak som den, vi tidligere hørte fra Enhedslisten og i dag hører fra de konservative om, ’at vi vælter skam ikke regeringen, det er regeringen, som vælter sig selv’.

Uden et loft på mængden af urimelige særkrav bliver der kun truffet beslutninger, som tilgodeser enkeltgrupper og ikke helheden. Tag bare de lavere bilafgifter eller bevillingen til Sigurd Barretts pixibog.

Åhh, at få lov til at være socialdemokrater. Sådan nogle fra Krøniken, der søvnige går på arbejde og kun spiser fisk, hvis de er panerede

Det er ikke tilfældigt, at langt de fleste regeringer siden Anden Verdenskrig, og særligt dem med handlekraft, var koalitionsregeringer.

En regering, som består af flere partier, har måske interne spændinger, men den har færre eksterne fjender. En koalitionsregering er måske bøvlet at deltage i, men den har den tyngde, der skal til for at skabe varig forandring og fremgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gjaldt for Schlüter i 1980’erne. For Nyrup-regeringerne. Og til dels for Fogh-regeringerne og Thorning-Schmidt-regeringen. Derfor en opfordring til Lars Løkke Rasmussen om at åbne sin smalle og svage regering for andre partier.

For Mette Frederiksen giver ugens nedsmeltning af den blå blok grund til at tænke over, hvem hun skal forsøge at blande blod med, hvis muligheden opstår. Alternativet ville være meget alternativt. SF skal ikke i regering igen, før solen brænder ud. Enhedslisten er Enhedslisten. Og derfor er de radikale og Morten Østergaard ugens store vinder. Helt uden at have bidraget til festen. Nogle er bare født under en heldig stjerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce