Store dele af den pakistanske befolkning er ramt af en katastrofe af en anden verden. Børn, kvinder og ældre, ja i princippet over 20 millioner mennesker er berørt af en katastrofe så stor, at det næsten ikke kan fattes. Desværre har den pakistanske regering tilsyneladende ikke evnerne, og mange af de muslimske broderlande i verden, ikke viljen til at afhjælpe den humanitære katastrofe i landet, der er på størrelse med Storbritannien. Det er tværtimod de vestlige lande med USA, Danmark og Holland i spidsen, der holder for og sender penge, nødhjælp og modige og selvopofrende frivillige til at forsøge at hjælpe de mange nødstedte mennesker i den ca. 180 millioner store befolkning. Først meget sent er enkelte muslimske lande begyndt at røre på sig. Jeg må indrømme, at jeg studsede noget, da jeg læste, hvor mange mennesker der beboer Pakistan, for jeg mener at huske, at der var langt færre pakistanere, da jeg gik i skole. Det var derfor oplagt at tjekke tallene efter, hvorfor jeg gik ind på FNs demografi-hjemmeside: http://esa.un.org/unpp/. Her kan man se, hvor mange pakistanere, der fandtes i 1950, nemlig ca. 41 millioner. I 1985 var det så blevet til små 100 millioner pakistanere og om fyrre år i 2050 forventes det at være blevet til ca. 335 millioner pakistanere. Jeg har indsat en tabel nedenfor. Pakistan Population (thousands) Medium variant 1950-2050 Year Population 1950 41 177 1955 44 499 1960 48 778 1965 54 267 1970 61 750 1975 71 238 1980 82 609 1985 98 309 1990 115 776 1995 130 397 2000 148 132 2005 165 816 2010 184 753 2015 205 504 2020 226 187 2025 246 286 2030 265 690 2035 284 561 2040 302 801 2045 319 891 2050 335 195 Ovenstående tabel gengiver en dramatisk beretning om et land, hvis befolkningsudvikling reelt er ude af kontrol, hvilket betyder, at der givetvis fødes flere børn, end der umiddelbart må antages at være mad til og økonomisk basis for at kunne tilbyde et godt og værdigt liv, som man må ønske, at alle børn får. Pakistans nuværende katastrofe er så voldsom og uforståelig i sit omfang, at det er svært at forestille sig, at meget kunne have været forebygget eller forhindret. Men der hersker nok ingen tvivl om, at fremtidige katastrofer i landet med den store befolkning vil blive voldsomt forstærket, hvis befolkningseksplosionen fortsætter og måske forstærkes og forværres af den stigende islamisering og dertil hørende fattigdom og undertrykkelse. Det er en kendt sag, at USA og NATO er dybt bekymret for Pakistans fremtid, fordi en stor del af dets administration, forsvar og efterretningstjeneste er islamiseret samtidig med, at landet ikke blot er strategisk vigtigt i forhold til indsatsen imod Taleban i Afghanistan, men også en atomvåbenmagt. Det er svært, selv midt i en krisetid, hvor også den danske stat direkte og indirekte via statsfinansierede nødhjælpsorganisationer yder og skal yde hjælp til de nødlidende i Pakistan at glemme billederne af vrede pakistanere, der trods fattigdom og nød fandt både tid og overskud til at gå i hadefulde demonstrationer vendt mod Danmark, mens de afbrændte deres hjemmelavede kopier af Dannebrog. Pakistans fremtid på linie med mange andre muslimske lande, der er ved at knække under belastningen af hastigt eksploderende ungdomsårgange, afhænger af en række faktorer. Blandt de vigtigste er om de muslimske lande vælger en sekulær kurs, hvor videnskab, demokrati, ligestilling og personlig frihed for deres borgere kommer i centrum. Katastrofen i Pakistan, hvor så mange mennesker lider, nok også langt mere, end hvis landet havde været veldrevet, sekulært og demokratisk funderet og befriet for religiøse dogmatisme, er også en påmindelse om, at Pakistan og den muslimske verden kan nå at ændre kurs, så næste gang naturen går over gevind, vil statsmagten være i stand til at yde en hurtig og effektiv hjælp til de nødlidende borgere. Jeg har dog mine bange anelser for Pakistan og hele den muslimske verdens fremtid, når jeg studerer befolkningseksplosionen, som foregår i en tid, hvor de muslimske stater i forvejen har store problemer med blot at holde nogenlunde ro i gaderne og samtidig synes at bruge langt mere energi på en ligegyldig Muhammedtegning i Danmark, end på at sikre deres befolkninger diger, skoleuddannelse og velstand. Katastrofen i Pakistan kunne munde ud i den konklusion, at nu skal pakistanerne lægge sig i selen for at uddanne deres befolkninger og sikre en fredelig sameksistens med Indien, USA, Danmark og resten af verden samt bringe religionen tilbage i privatsfæren. Omvendt kunne pakistanerne også nå frem til den fejlslutning, at de er blevet ramt af ”Allahs vilje”, hvorfor de risikerer at konkludere, at der er brug for mere religion og mindre demokrati, ligestilling, økonomisk udvikling og ytringsfrihed. Resultatet er ikke givet på forhånd, men kan da godt frygte for udfaldet i en situation, hvor ofrene for oversvømmelserne i Pakistan synes at nævne Allah i nærmest hver anden sætning, når de interviewes til TV om den tragiske oversvømmelse. Med venlig hilsen Peter Skaarup